Region Midtjylland

Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Voldbyvej 15, 8450 Hammel

Ergoterapeut til Sengeafsnit 3, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Vi har øget kapacitet og en af vores gode kollegaer har valgt at søge nye græsgange. Derfor har vi to ledige ergoterapeutstillinger til besættelse fra d. 1. marts 2021.

Stilling 1.
En fast stilling er ledig til besættelse pr. 1. marts 2021 eller efter aftale.

Stilling 2.
En tidsbegrænset stilling fra. d. 1. marts – 1. september 2021.

Stillingerne er 37 timer pr. uge.

Om stillingerne
Du vil komme til at arbejde med voksne med erhvervet hjerneskade. Du vil arbejde på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Patientgruppen rummer meget komplekse fysiske og kognitive problemstillinger og kræver derfor ofte en høj grad af kreativitet i forhold til at bruge din ergoterapeutiske tilgang i patientens neurorehabilitering.

På Sengeafsnit 3 er fagligheden i højsædet, samtidig med at vi lægger vægt på et anerkendende arbejdsmiljø. 
Vi tilskynder hinanden til løbende at reflektere over egen praksis, hvilket bidrager til at styrke den faglige udvikling.

Arbejdstiden omfatter dag-, aften- og weekendarbejde (ca. en aften om ugen og weekendvagt ca. hver 4. uge)  

Vi søger en ergoterapeut, der:
  • Har erfaring med neurorehabilitering. Gerne erfaring inden for behandling af patienter med aktivitetsproblemer som følge af kognitive funktionsforstyrrelser
  • Har viden om hjernes funktion samt følger efter hjerneskader
  • Har viden om og erfaring med udarbejdelse og implementering af neuropædagogiske strategier
  • Kan bidrage monofagligt i det tværfaglige teamarbejde og trives i det tværfaglige samarbejde
  • Er fleksibel og ønsker at bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Er i god indre balance og er opmærksom på eget arbejdsmiljø
  • Kan trives på en dynamisk arbejdsplads, hvor der løbende sker justering og udvikling i forhold til patientopgaven
Til gengæld får du en arbejdsplads, med:
  • En afdeling med et højt fagligt niveau
  • Et spændende og udfordrende job med mulighed for en varieret arbejdsdag
  • Engagerede og kompetente kolleger, med at stærkt fællesskab. Kollegaer der brænder for neurorehabilitering
  • Et godt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fokus på patienten
  • En struktureret monofaglig såvel som tværfaglig introduktion
Om Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra Jylland og Fyn.

Neurorehabiliteringen er organiseret i fire højtspecialiserede klinikker: Klinik for tidlig neurorehabilitering, Sensomotorisk klinik, Kognitiv klinik og Klinik for børn og unge. Til alle klinikker er tilknyttet et ambulatorium.

Kognitiv Klinik, behandler overvejende patienter med kognitive, emotionelle, motivations- og adfærdsmæssige funktionsforstyrrelser som er en direkte eller indirekte følge af hjerneskaden. Derudover har en del patienter tillige sensomotoriske problemstillinger. Der er i høj grad fokus på den neuropædagogiske tilgang til patienten.
 
Vi arbejder i tværfaglige teams omkring den enkelte patient. Det primære team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlig læge. Teamet suppleres med tale­pædagog, neuropsykolog, socialrådgiver og diætist.

Se nærmere om Hammel Neurocenter på www.neurocenter.dk

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til ”Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.”, vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenheden Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende ergoterapeut Jacob Ahlgreen, tlf.: 7841 9289/5160 6572

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest søndag d. 14. februar 2021.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Kontaktperson
    Jacob Ahlgreen Gram
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    28705
  • Quick-nr.
    403024
  • Indrykningsdato
    13-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Kontaktperson
    Jacob Ahlgreen Gram
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    28705
  • Quick-nr.
    403024
  • Indrykningsdato
    13-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.