Region Midtjylland

Kirurgi, Sengeafsnit 2

Sundvej 30, 8700 Horsens

Sygeplejersker til Kirurgisk sengeafsnit 2

Kirurgisk Sengeafsnit 2, Regionshospitalet Horsens, søger sygeplejersker til faste stillinger.

Brænder du for sygeplejen til patienter med organkirurgiske lidelser og værdsætter du et godt og engageret kollegialt fællesskab, ser vi gerne en ansøgning fra dig. Vi er både interesserede i ansøgere med erfaring og i nyuddannede sygeplejersker.

Vi opnormerer og tilbyder i den forbindelse faste stillinger på fuld tid og evt. vikariater ledige fra 1. marts eller efter aftale. Stillingerne er i fortrinsvis 2-holds skift, og du arbejder i gennemsnit hver 3. weekend i 8 timers vagter.

Lidt om os
Vi er et sengeafsnit med 16 kirurgiske pladser og 4 gynækologiske pladser. Vi har derfor et tæt fagligt og kollegialt arbejdsfællesskab med Sengeafsnit for Kvindesygdomme.

Vores patienter behandles for lidelser i nedre del af abdomen og behandlingsforløbene er meget afvekslende med både korte og længerevarende indlæggelser, ofte med cancerdiagnose eller andre komplekse forløb.

Patienterne kommer i afdelingen både elektivt og akut og derudover har vi en række patienter med en cancerdiagnose, som er tilknyttet afdelingen med en "Åben indlæggelse", hvor problemstillingerne er af palliativ karakter.

Udover voksne patienter, modtager vi også akutte børn fra 2-15 år med kirurgiske sygdomme som fx blindtarmsbetændelse.

Vi har tilknyttet Stomiklinikken, som er en stor faglig ressource i afsnittet.

Afsnittet har tilknyttet både Kirurgisk Klinik og afsnittet Operation- og Opvågning, hvor patienterne møder op til operation og udskrives direkte derfra. Vi bemander begge steder med sygeplejersker fra Kirurgisk Sengeafsnit og det giver gode muligheder for variation i arbejdet og kompetenceudvikling i forhold til at få indblik i de samlede kirurgiske patientforløb.

Vores afsnit ligger i nybyggede gode rammer, og både patienter, pårørende og personalet værdsætter rummelige enestuer med eget badeværelse.

Vi arbejder med tildelt patientpleje og med makkerskab mellem sygeplejersker. Det er vigtigt for sygeplejerskerne at have et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden og altid må stille spørgsmål til hinanden.

Som nyansat kommer du i et individuelt tilrettelagt oplæringsforløb, som planlægges af vores Introduktions- og oplæringsansvarlige sygeplejerske.

Om dig
  • Du har lyst til at sætte dig ind i et spændende speciale, hvor mange forskellige aspekter af sygeplejen er i spil, alt fra instrumentelle opgaver til observation, kommunikation, patientinddragelse og meget mere
  • Du er faglig velfunderet og tager ansvar for egen faglig udvikling
  • Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • Du bidrager positivt til det gode arbejdsmiljø
  • Du trives med mange bolde i luften, og kan samtidig prioritere opgaver og sige til og fra
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og er omfattet af ny løn.

Yderligere oplysninger ved afdelingssygeplejerske Bente Frøkjær-Jensen 78426279 eller ved TR Lerche Matzen.

Ansøgningen sendes elektronisk via nedenstående link. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Ansøgningsfrist: 28. februar 2021.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende fra uge 4.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Bente Frøkjær-Jensen
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    28709
  • Quick-nr.
    403029
  • Indrykningsdato
    13-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    28-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Bente Frøkjær-Jensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    28709
  • Quick-nr.
    403029
  • Indrykningsdato
    13-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    28-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.