Akut kardiologisk afdeling på Hillerød Hospital søger sygeplejerske
Akut kardiologisk afdeling på Hillerød Hospital søger sygeplejersker, som ønsker at dygtiggøre sig indenfor det kardiologiske speciale. Vi tilbyder Regionens kardiologiske uddannelsesforløb, hvor du tilbydes modul 1 allerede indenfor 6 måneder, og modul 2 efter ca. 2 års ansættelse. Hos os får du en fantastisk mulighed for at opbygge og styrke en bred faglighed i et alsidigt og spændende speciale.
Det kardiologiske sengeafsnit 0641 på Nordsjællands Hospital Hillerød modtager og behandler patienter med alle former for hjertesygdomme – akutte såvel som elektive. Afsnittet råder over 33 senge og er delt op i tre teams, der som udgangspunkt varetager hver deres subspeciale af kardiologiske patienter.
- Iskæmi
- Endocardit og øvrige klapsygdomme
- Arytmi og hjertesvigt
Brystsmerteklinik – mulighed for fokus på den akutte kardiologi
Som ansat på kardiologisk afdeling, får du også muligheden for at prøve kræfter med den akutte kardiologi i vores akutafdeling. Som fremskudt enhed i den fælles akutmodtagelse på Hillerød Hospital, består vores brystsmerteklinik af 10 senge, hvor sygeplejersker og de kardiologiske speciallæger, samarbejder om modtagelsen af den akutte kardiologiske patient og fast-track forløb for AKS.
Som sygeplejerske i kardiologisk afdeling, vil du både have vagter i brystsmerteklinikken og på vores akutte kardiologiske sengeafsnit. Balancen i denne fordeling er du selv med til at bestemme.
Konstellationen er en helt unik mulighed for at prøve kræfter med arbejdsgangene både i akutmodtagelsen og på sengeafsnittet – med alle de forskelle som ligger heri.
Vi er 47 sygeplejersker, 4 social- og sundhedsassistenter, 2 fysioterapeuter, 2 husassistenter, 1 diætist og 1 sygeplejesekretær, som sammen udgør en engageret og positiv personalegruppe, hvor faglighed og fællesskab er i højsædet.
Vi arbejder sammen om at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til den enkelte, og hvor ærlighed, åbenhed og medindflydelse er nøgleord. Fælles for os alle er et stort fagligt og socialt engagement samt interesse i kardiologisk sygepleje.
Dit introduktionsprogram udarbejdes af vores uddannelsesansvarlige sygeplejerske og er af 4-8 ugers varighed afhængig af din erfaring. Introduktionen og oplæringen bliver justeret fortløbende i samarbejde med dig, så det matcher dine kompetencer, behov og ønsker.
Du har høj grad af indflydelse på din egen vagtplan, og vi tilstræber at arbejde i toholdsskift såfremt du selv ønsker det. Derudover prioriterer vi tre ugers sammenhængende sommerferie – også i skolernes sommerferie.
Vi søger en sygeplejerske der:
- Er engageret, fleksibel og initiativrig – gerne med klinisk erfaring
- Er god til at samarbejde og bevare den gode stemning
- Har lyst til en alsidig og omskiftelig hverdag med mange kollegaer
- Kan bevare overblikket og er god til at prioritere dagens opgaver – også når det går stærkt
Vi kan tilbyde:
- Et veltilrettelagt introduktionsforløb i skiftende vagter, med en mentor og en uddannelsesansvarlig.
- Tæt samarbejde med afsnittets kliniske sygeplejespecialister og de teamansvarlige sygeplejersker
- Regionens kardiologiske uddannelsesforløb
- Modul 1 (11 kursusdage over 4 uger) efter 3-4 måneders ansættelse.
- Modul 2 (11 kursusdage over 4 uger) efter ca. 2 års ansættelse
- Weekendarbejde svarende til hver 3. weekend
- 8 aften- og/eller nattevagter på 4 uger – samt indflydelse på egen vagtplanlægning
- Løbende kompetenceudvikling - herunder undervisning, temadage og sygeplejekonferencer
- En velfungerende, kompetent og engageret personalegruppe, som glæder sig til at byde dig velkommen
Mulighed for tiltrædelse snarest eller efter aftale.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte konstitueret afdelingssygeplejerske og uddannelsesansvarlig Jane Sørensen på 48296853, og du er meget velkommen til et uformelt besøg i afdelingen.
Ansøgningsfrist d. 18/2
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Jane Palm Sørensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
229246 - Quick-nr.
403046 - Indrykningsdato
14-01-2021 -
Ansøgningsfrist
18-02-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Er du vores nye sygeplejerske? Her er stillingen med sammenhold, spændende patientforløb og et sundt arbejdsmiljø!
Psykiatrisk Center København | Nordre fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
04-04-2024Ansøgningsfrist
02-05-2024 -
Sygeplejerske til lungemedicinsk – korttidsvikariat og/eller fast stilling
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
SygeplejerskeOpslået
04-03-2024Ansøgningsfrist
30-04-2024 -
Vi mangler en kollega til vores fantastiske team af sygeplejersker på Akut Mavetarm Kirurgisk Sengeafsnit K5 – er det dig?
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
17-04-2024Ansøgningsfrist
20-05-2024 -
Drømmer du om at arbejde med specialiseret lungesygepleje… så læs videre NU…
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
25-04-2024Ansøgningsfrist
20-05-2024 -
Sygeplejerske i Børne- og Ungeambulatoriet
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
19-04-2024Ansøgningsfrist
02-05-2024