Mave- og Tarmkirurgi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Mave- og Tarmkirurgi søger sygeplejersker til sengeafsnit 1, Aarhus Universitetshospital
Vi søger sygeplejersker til faste stillinger pr. 1. marts 2021 eller efter aftale. Timetallet er som udgangspunkt på 37 timer. Stillingerne er i blandede vagter, men vi tilstræber, at du kun har to vagttyper, dag/aften eller dag/nat.Har du lyst til at være en del af et velfungerende afsnit, hvor der er fokus på patienten og fagligheden og hvor vi samtidig har det godt sammen, så skal du læse videre i dette stillingsopslag.
Hvem er vi
Mave- og Tarmkirurgi, sengeafsnit 1 har speciale i den øvre gastroenterologi som er sygdomme i spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, lever, galdeveje, bugspytkirtel og milt. Ligeledes har vi patienter, der får fjernet binyre, samt får lavet mindre indgreb i endetarmen. En stor del af vores patienter er kræftpatienter, men vi har også patienter, der behandles for godartede lidelser.
Vi varetager den lindrende behandling til de patienter, der ikke kan helbredes for sygdomme som ligger inden for vores speciale. Sengeafsnit 1 består af to tværfaglige teams. HPB teamet (lever, bugspytkirtel og galdeveje) og ECV teamet (spiserør, mavemund, mavesæk og binyre). Vi har 26 sengepladser i afsnittet.
I relation til sengeafsnittet, har vi en modtagelse, hvor vi forbereder vores patienter til de behandlinger, eksempelvis operation, som afdelingen udfører. Vores patienten kan både blive behandlet ambulant og under en indlæggelse.
Mave- og Tarmkirurgi er en stor afdeling med tre sengeafsnit og tre klinikker med forskellige funktioner hvert sted.
Ved ansættelse hos os får du en stor viden om pleje og behandling af patienter med lidelser i fordøjelsessystemet, samt muligheden for at specialisere dig i et område, som du kan blive nøgleperson for.
Vi tilbyder
- mentorordning med plan for oplæring
- et spændende speciale med en bred vifte af muligheder for at tilegne sig kirurgiske kompetencer inden for de to teams og oplæring i flere funktioner
- et engageret personale, som brænder for specialet og med stor indsigt i specialet
- at arbejde i teams
- forskning og udvikling på dagsordenen
- tæt samarbejde med de kliniske sygeplejespecialister i afdelingen
- tværfagligt samarbejde med læger, terapeuter, sekretærer og diætist
- et godt socialt sammenhold i afsnittet
- en fælles holdning til, at vi hjælper hinanden
- humor
- indflydelse på egen vagtplan vha. "min tid".
Vi søger en sygeplejerske, som
- har kendskab og/eller interesse i specialet og lyst til at arbejde med kirurgisk sygepleje
- har lyst til at arbejde med patientforløbene i afsnittet og komme med idéer til nye tiltag
- har lyst til at være i et afsnit som rummer både indlæggelser af én dags varighed og længere forløb, med den forskellighed i sygeplejen, det giver
- har lyst til at være i et afsnit med mange forskellige sygeplejeopgaver
- har lyst til at blive god til den instrumentelle sygepleje
- kan arbejde i et travlt afsnit med stort patient flow
- kan tænke kreativt i løsning af opgaver
- kan rumme variationen af opgaver og som kan sige fra
- kan bevare overblikket i travle situationer
- har et godt humør.
Der arbejdes 5 weekender på 12 uger. Disse weekender følger et fast rul, som du altid kan planlægge efter. Der er ligeledes mulighed for at have 12 timers vagter i weekenderne. Hvis du vælger det, arbejder du hver tredje weekend. Vi bruger "Min tid" i afsnittet, hvori hver enkelt medarbejder selv kan lægge sine ønsker til vagtplan ind. Det giver en større frihed i planlægning af sin egen tid.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Du kan få mere at vide om afdelingen ved at kontakte afdelingssygeplejerske Inger Sønderholm på 2499 5582 eller på ingerlau@rm.dk samt på vores hjemmeside.
Ansøgningsfristen er 14. februar 2021. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 7, 2021 eller efter aftale.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Inger Sønderholm - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2021 - Regionens jobnr.
28760 - Quick-nr.
403436 - Indrykningsdato
21-01-2021 -
Ansøgningsfrist
14-02-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Inger Sønderholm - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2021 - Regionens jobnr.
28760 - Quick-nr.
403436 - Indrykningsdato
21-01-2021 -
Ansøgningsfrist
14-02-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Bliv en del af holdet, hvor idéer bliver til virkelighed – sygeplejerske søges til ØNH Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
29-04-2025Ansøgningsfrist
20-05-2025 -
Kære sygeplejerske – vil du udvikle dine kompetencer på et retspsykiatrisk sengeafsnit? Er du klar til at give dig selv og dit arbejdsliv en ny og spændende dimension? Så læs videre
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Tyge Søndergaards Vej 26 Indgang L, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
24-04-2025Ansøgningsfrist
22-05-2025 -
Sygeplejerske med funktion som souschef søges til Medicinsk Afsnit 2, Regionshospitalet Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
12-06-2025 -
Medicinsk Afsnit 1 Regionshospital Viborg søger 2 sygeplejersker!
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
22-05-2025 -
Sygeplejerske søges til Mavekirurgi, Regionshospitalet Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
24-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025