Region Sjælland

Region Sjælland

Smedegade 16, 4000 Roskilde

Specialpsykolog til Akut ambulant team ved Psykiatrisk Akutmodtagelse (PAM), Psykiatrien Øst i Roskilde

Har du lyst til at være med i vores Akut ambulant team (AAT)?

Vi søger en specialpsykolog, som har lyst til at indgå i det tværfaglige behandlingsarbejde.

Som led i at sikre hurtig psykiatrisk intervention og forebygge indlæggelser, er der oprettet et psykiatrisk akutteam i Psykiatrien Øst. Kunne du tænke dig at arbejde selvstændigt med akutte psykiatriske patienter i et team af erfarne behandlere Så er det dig, som vi søger!

AAT er målrettet patienter fra 18 med psykiske problemstillinger, som har behov for hurtig hjælp og intervention. I teamet er man ansvarlig for planlægning og gennemførelse af individuelle, ambulante patientforløb typisk ud fra en støttende, kognitiv tilgang.  Der er udekørende funktion i de forløb, hvor behandling i eget hjem er påkrævet. AAT er en integreret del af Psykiatrisk Akutmodtagelse, hvorfor personalet i teamet deltager i patientsamtaler her. Udover en intention om at forkorte eller nedbringe antallet af indlæggelser, arbejdes der i teamet med patientens oplevelse af en sammenhængende psykiatri, for hermed at optimere eventuelt længerevarende behandlingsforløb i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere – dvs. optimere henvisninger og anvise kontakter fx til andre behandlingstilbud.

AAT er tværfagligt sammensat af erfarne medarbejdere i form af sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, psykolog og psykiater. Medarbejdere i AAT deltager i relevante konferencer og møder i de enheder patienterne henvises fra.

PAM består af 8 åbne og 4 lukkede sengepladser – disse i daglig tale kaldet Skærmen. I Skærmen behandles de patienter der ikke kan behandles i åben skadestue og som har behov for intensiv psykiatrisk pleje og behandling.

 

Arbejdsopgaverne består bl.a. af:

  • Deltagelse i det tværfaglige samarbejde i AAT
  • Psykopatologisk diagnostik og udredning
  • Deltagelse i behandlingskonferencer og behandlingsplanlægning
  • Kliniske psykologiske undersøgelser
  • Klinisk psykologisk behandling
  • Pårørendesamtaler  
  • Supervision, undervisning og Psykoedukation
  • Supervision og vejledning af SPU

 

Vi ønsker følgende kvalifikationer:

  • Uddannet specialpsykolog
  • Evne til at udforme stillingen i samarbejde med afsnitsledelsen
  • Lyst til at bidrage aktivt, konstruktivt og vedvarende til den fortsatte organisationsudvikling og fælles faglige udvikling
  • Selvstændighed i arbejdet
  • Gode samarbejdsevner
  • Kørekort

 

Du kan til gengæld forvente:

  • Faglig udvikling i et velfungerende tværfagligt team
  • Godt kollegialt miljø
  • Høj grad af selvstændighed i det daglige arbejde
  • Supervision vedrørende psykoterapi og testning
  • Faglig tilknytning til den øvrige psykologgruppe i Psykiatrien Øst og deltagelse i faggruppemøder
  • Deltagelse i undervisning og klinik sammen med den øvrige læge-psykologgruppe

 

Ansøgningsfrist: 21.02.2021

Samtaler afholdes hurtigst muligt efter ansøgningsfrist

Ansættelsesdato: 01.04.2021 eller efter aftale.

 

Kom gerne på besøg

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere hos afdelingssygeplejerske Ulla Falkner eller Overlæge Andreas Lund Munk

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Ulla Falkner
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    011438
  • Quick-nr.
    403437
  • Indrykningsdato
    21-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Ulla Falkner
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    011438
  • Quick-nr.
    403437
  • Indrykningsdato
    21-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.