Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Vikar for afdelingslæge ved Kirurgisk afdeling C, Rigshospitalet. International efteruddannelsesstilling til fagområdet lever-, pancreas-, og galdevejskirurgi (Hepato-, pancreatico-, biliærkirurgi (HPB)).

Afdeling for organkirurgi og transplantation, C, Rigshospitalet, Inge Lehmanns Vej 7 har en stilling som vikar for afdelingslæge til besættelse pr. 01-04-2021 eller snarest herefter.

Stillingen er en efteruddannelsesstilling med henblik på specialistuddannelse i fagområdet HPB, eller såfremt certificering allerede er erhvervet, en mulighed for tilegnelse af operative færdigheder i kraft af afdelingens store operationsvolumen. Stillingen er maksimalt 2-årig, men ved forudgående HPB erfaring fra andet højt specialiseret center kan stillingen gøres 1-årig.

Baggrunden for oprettelsen af den herværende stilling som efteruddannelse i fagområdet for HPB-kirurgi ligger i et stigende antal operationer på landsplan indenfor området. Denne understøttes endvidere af Rigshospitalets og Dansk Kirurgisk Selskabs ønske om en internationalisering af uddannelserne, hvorfor den europæiske fagområdebeskrivelse danner grundlaget for stillingsopslaget, og internationale ansøgere vil blive foretrukket.

Der udføres årligt ca. 400 leverresektioner, 200 pancreasresektioner og 60 levertransplantationer. Her til kommer komplikationskirurgi i forbindelse med iatrogene galdevejslæsioner og i størrelsesordenen 30-50 Klatskins-operationer. Der er til klinikken knyttet en endoskopifunktion med avanceret endoskopiudstyr, hvorfor ERCP også kan indgå som en naturlig oplæringsmulighed.

Ansøgere til stillingen, der med kortere oplæring kan indgå i vagtordning ifm. donorkirurgi og har dokumenteret teoretisk og teknisk baggrund i form af europæisk certificering indenfor HPB og transplantation, vil blive foretrukket.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du kommer til at fungere på lige fod med klinikkens fastansatte speciallæger og kan bidrage til udviklingen for alle aspekter af HPB-kirurgien samt transplantationskirurgi i DK. Vi tilbyder Nordeuropas største volumen af operationer indenfor HPB området med et velorganiseret perioperativt forløb og udbygget MDT-konference system, hvor mere end 4500 patienter bedømmes årligt.

Der arbejdes aktuelt på at udføre en stadig større andel af alle HPB indgreb robotassisteret. Derfor vil erfaring med robotassisterede indgreb på HPB-området veje tungt ved bedømmelse af ansøger.

Hovedansvarsområdet vil i sagens natur være indenfor HPB, men den pågældende skal sammen med afdelingens øvrige speciallæger bidrage til undersøgelse og behandling af patienter, som i øvrigt henvises til afdelingen.

Ansøgeren skal være speciallæge i kirurgi. Ved bedømmelse af ansøgeren vil der udover bred klinisk erfaring blive lagt vægt på forskningserfaring, samt evt. certificering i HPB og/eller transplantation.

Afdelingen har præ- og postgraduat uddannelsesforpligtelse fra læger og andre personalegrupper og ansøgeren skal derfor være villig til at lade sig bedømme af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg nedsat af det sundhedsvidenskabelige fakultet med løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger.

Vil du vide mere?

Stillings- og funktionsbeskrivelse samt nærmere afdelingsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til klinikchef, ph.d., MPG Jens Hillingsø, tlf.: 35 45 87 80 eller på mail: jens.hillingsoe@regionh.dk.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan dokumenteres kompetencer indenfor de 7 lægeroller.

Ansøgningen samt relevante bilag sendes til: jens.hillingsoe@regionh.dk

Ansøgningsfristen er 15. februar 2021.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Jens Hillingsø
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    229443
  • Quick-nr.
    403503
  • Indrykningsdato
    22-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Jens Hillingsø
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    229443
  • Quick-nr.
    403503
  • Indrykningsdato
    22-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job