Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Ledende bioanalytiker søges til Klinisk Mikrobiologi, Patienternes Sygehus, Sygehus Lillebælt

Er du en faglig engageret og erfaren bioanalytiker, og har du lyst til at arbejde med det mikrobiologiske speciale på et højere strategisk- og ledelsesmæssigt niveau?

Vi søger en dedikeret og samarbejdsorienteret ledende bioanalytiker, der sammen med den ledende overlæge vil stå i spidsen for at drive og udvikle en højt specialiseret afdeling.

Som ledende bioanalytiker har du fokus på at lede nogle erfarne og selvkørende medarbejdere i en effektiv drift med høj faglig kvalitet. Du har blik for samarbejdet på tværs af laboratoriespecialerne og er i høj grad optaget af at optimere og betjene de kliniske afdelinger i arbejdet med at sætte patienten først. Du evner at lede forandringsprocesser og trives med at træffe beslutninger og sætte en retning. 

Du bliver leder i et speciale, som lige nu har stor bevågenhed og afgørende betydning for håndteringen af COVID-19. Du bliver derfor en afgørende samarbejdsparter for direktionen og den øvrige afdelingsledelseskreds og får samtidig mulighed for at være med til at påvirke fremtidens dagsorden inden for klinisk mikrobiologi.

Der er rig mulighed for at udvikle dig som leder i en organisation med en sund økonomi, stort ledelsesmæssigt råderum og en stærk samarbejdskultur. Du vil opleve et velfungerende stabsapparat, som hjælper og understøtter dig i din ledelse.

Sygehus Lillbælt har en flad ledelsesstruktur, hvor ledelsesnærhed og patientnær ledelse er en afgørende del af ledelsesgrundlaget. Du vil både som medarbejder og leder opleve, at rammer, vilkår og værdigrundlag giver særdeles gode betingelser for at sætte patienten først.

Vi øver os hver eneste dag i at blive bedre. Som en væsentlig del af vores værdigrundlag kommer du som leder til at bidrage ind i en udtalt og velstruktureret forbedringskultur.

Faglige forventninger til dig

  • Du er uddannet bioanalytikker og har erfaring fra et laboratorie speciale
  • Du har erfaring med og frem for alt lyst til ledelse
  • Du kan motivere og lede selvstændige og fagligt dygtige medarbejdere
  • Du er en dialogsøgende og lydhør leder
  • Du søger samarbejde på tværs i organisationen
  • Du er nuanceret i din opgaveløsning og har gode kommunikative evner
  • Du arbejder langsigtet og strategisk i udviklingen af afdelingen i overensstemmelse med den overordnede udvikling af Sygehus Lillebælt


Om afdelingen
Klinisk Mikrobiologi på Sygehus Lillebælt er beliggende på Vejle Sygehus, og betjener Sygehus Lillebælts tre matrikler samt alle praktiserende læger og speciallæger i Region Syddanmarks nordøstlige del (befolkningsunderlag ca. 330.000)

Klinisk Mikrobiologi er placeret i Laboratoriebygningen, der desuden huser specialerne Patologisk Anatomi, Klinisk Biokemi, Klinisk Immunologi og Klinisk Genetik.

Klinisk Mikrobiologi udfører ca. 250.000 prøver om året. Heri er ikke medregnet SARS-CoV-2 analyser med et estimeret antal på 300.000 (2020). Klassisk bakteriologi (dyrkning og resistensbestemmelse) og molekylærbiologiske undersøgelser (NAAT) kommer cirka 60 % fra Sygehus Lillebælt og 40 % fra primærsektoren, mens hovedparten af de serologiske undersøgelser udføres for primærsektoren.

Afdelingen har endvidere Regionsfunktion i diagnostik af dermatofytter ved DNA-metode.

Afdelingen har døgndækket bioanalytikervagt dækkende Sygehus Lillebælt og speciallægebemandet beredskabsvagt i samarbejde med de to andre klinisk mikrobiologiske afdelinger i den jyske del af Region Syddanmark i aften- og nattetimerne.

Læs mere om Klinisk Mikrobiologi her

Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være ”Patienternes Sygehus”. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.


Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem de relevante, forhandlingsberettigede organisationer.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 24. februar 2021

Der afholdes ansættelsessamtaler den 8. marts 2021.

Tiltrædelse: 1. maj 2021 eller efter aftale.


Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte lægelig direktør, Thomas Larsen, tlf. 6115 6640, ledende overlæge Ea Sofie Marmolin, tlf. 7940 6643 eller HR-chef Bente Høyer, tlf. 2383 5756.

Se også www.sygehuslillebaelt.dk


Ønsker du at flytte?
Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Ea Marmolin
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    214192
  • Quick-nr.
    403940
  • Indrykningsdato
    01-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Ea Marmolin
  • Stillingstyper
    Ledende bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    214192
  • Quick-nr.
    403940
  • Indrykningsdato
    01-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-02-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job