Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 29-31, 2600 Glostrup

Yngre læge/forskningsassistent/ph.d. studerende til Enhed for kompliceret skizofreni

Brænder du for psykiatri og forskning og overvejer du at skrive en ph.d, så læs videre!


Velkommen hos Enhed for kompliceret skizofreni
Enhed for kompliceret skizofreni er en kombineret forsknings- og klinisk enhed, som modtager patienter fra hele Region Hovedstaden. Vi bor på Psykiatrisk Center Glostrup, Nordstjernevej. Enheden er tværfagligt sammensat med læger, sygeplejersker, ergoterapeut, psykolog og professor.

Vi udfører bl.a. second opinion og behandler patienter med kompliceret skizofreni. Der er fortrinsvis tale om patienter med behandlingsresistent skizofreni med henblik på optimering af den psykofarmakologiske behandling. Derudover tilbyder vi også formaliseret nedtrapning af antipsykotisk medicin hos patienter med skizofreni.

Vi planlægger og opstarter aktuelt flere kliniske forskningsprojekter. Fokus for forskningsprojekterne er identifikation af biomarkører for respons på antipsykotisk medicin eller for tilbagefald under nedtrapning af antipsykotisk medicin. Biomarkørerne søges indenfor det immunologiske område (blod og cerebrospinal væske), billeddannende teknikker (Magnetisk Ressonans Scanning) og autonom dysfunktion/hjerte rate variabilitet.

Værdsætter du et tæt tværfagligt samarbejde med fokus på forskning og kvalitet i behandlingen? Har du mod på at påtage dig nye opgaver, bidrage til udviklingen af enhedens funktioner og projekter? Så er dette måske stillingen til dig.

Dine arbejdsopgaver
Vi tænker, at dine arbejdsopgaver vil være at bidrage med litteratursøgning, protokolskrivning og generel planlægning af forskningsprojekterne samt indsamling af såvel kliniske som biologiske patientdata. Stillingen kan i perioder også indeholde klinisk arbejde.

Forventninger til dig:
-Du har gerne psykiatrisk erfaring, fx gennemført introduktionsstilling og/eller forskningsmæssig erfaring.  

-Du ønsker at bidrage aktivt til at gøre enheden til en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.

-Du er fagligt dygtig, arbejdsom og forskningsinteresseret, og har overvejelser om at skrive en ph.d

-Du kan lide at arbejde selvstændigt, men værdsætter også et tæt samarbejde med andre faggrupper og trives i et miljø med tæt dialog og faglig sparring

Vi tilbyder
- Vi sørger løbende for, at du er godt klædt på til at varetage opgaven. Som nyansat i Region Hovedstaden bliver du tilmeldt introduktion og oplæring så opgaven kan løses.
- Mulighed for ph.d forløb.
- Gode muligheder for faglig sparring med erfarne og fagligt kompetente kollegaer. Den første tid, vil du få tilknyttet en mentor, så du kommer godt og trygt fra start.
- Et spændende speciale med mulighed for faglig fordybelse og udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er 37 timer om ugen.

Tiltrædelse: 01-04-21 eller snarest derefter.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du at ovenstående lyder interessant, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Søg via linket på siden senest d. 08-03-21. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler d. 12-03-21.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Rikke Hilker, telefon 38640951, rikke.hilker@regionh.dk eller professor Jimmi Nielsen 31326403, jimmi.nielsen@regionh.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Kontaktperson
    Maria Pejstrup
  • Adresse
    Nordstjernevej 29-31, 2600 Glostrup
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    229702
  • Quick-nr.
    404172
  • Indrykningsdato
    03-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    08-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Adresse
    Nordstjernevej 29-31, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Maria Pejstrup
  • Stillingstype
    Forsker
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    229702
  • Quick-nr.
    404172
  • Indrykningsdato
    03-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    08-03-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.