Region Nordjylland

Patologiafdelingen

Ladegaardsgade 3, 9000 Aalborg

Introduktionsreservelæge til patologisk anatomi og cytologi

En introduktionsreservelægestilling (8001-24-65-i-01) ledig i perioden 1. maj 2021 til 30. april 2022 eller efter nærmere aftale.
 
I stillingen vil du få mulighed for at afprøve hverdagen i et speciale, du ikke umiddelbart får direkte kontakt med under studiet eller i KBU, og dermed se, om det er noget for dig.
Du vil blive indført i alle arbejdsområder inden for specialet patologisk anatomi og cytologi, og i løbet af introduktionsåret vil du rotere mellem 3 af de 9 nedennævnte teams.
Afdelingen prioriterer uddannelse højt og har et godt uddannelsesmiljø med tæt daglig supervision af speciallæger. Der er gode muligheder for videreuddannelse og forskning. Stillingen er vagtfri.
 
Målbeskrivelsen for specialet kan ses på www.danskpatologi.org
og uddannelsesprogrammet for forløbet på www.videreuddannelsen-nord.dk/introduktionsuddannelse/specialer/patologisk-anatomi-og-cytologi/uddannelsesprogrammer-og-lagefaglig-indstilling.
http://www.aalborguh.rn.dk/For-Sundhedsfaglige/Uddannelse-kurser-og-kompetenceudvikling/Laegers-Uddannelsesforum-(LUF)/Guide-til-KBU-og-speciallaegeuddannelsen er der mange nyttige informationer om speciallægeuddannelsen på Aalborg Universitetshospital. 
 
Patologiafdelingen er en diagnostisk afdeling, som betjener regionens sygehuse, praktiserende læger og tandlæger med patoanatomiske ydelser på regionsniveau og højt specialiseret niveau.
 
Afdelingen har p.t. godt 100 medarbejdere. Heraf er 26 speciallæger. Afdelingen er dimensioneret til 4-5 introduktionsstillinger og har årligt opslag af 3 hoveduddannelsesstillinger.
 
Afdelingen er organiseret i 9 teams, som varetager patoanatomisk diagnostik indenfor
      • gastrointestinalkanal, lever, galdeveje og pancreas
      • hud, knogler, bløddele og medicinske nyresygdomme
      • øre-næse-hals, mundhule og endokrine kirtler
      • mamma
      • nedre luftveje og hjerte-kar
      • knoglemarv, blod, lymfeknuder, milt og cytologi
      • kvindelige kønsorganer
      • mandlige kønsorganer, nyre og urinveje samt fostre, børn og placenta.
      • nervesystem
 
Oplysninger om afdelingen og Aalborg Universitetshospital kan ses på
www.aalborguh.rn.dk/Afsnit-og-ambulatorier/Patologisk-Institut og www.aalborguh.rn.dk.
 
Hvis du er interesseret i stillingerne, så ring eller mail til uddannelsesansvarlig overlæge Astrid Petersen (97665278; acp@rn.dk), ledende overlæge Anja Høegh Brügmann (97665317; ahb@rn.dk) eller en af de to uddannelseskoordinerende yngre læger Lise Haugaard Banch (97666735; lise.haugaard@rn.dk) og Sonja Höhle Hjulskov (97665270; s.hoehle@rn.dk).
  
Du er velkommen til at besøge os, inden du beslutter, om du vil søge.
 
I ansættelsesprocessen vil der blive indhentet referencer efter skriftligt samtykke fra dig som ansøger.
 
Vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler i uge 7, 2021.
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Astrid Petersen
  • Adresse
    Ladegaardsgade 3, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    9501
  • Quick-nr.
    404192
  • Indrykningsdato
    03-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Ladegaardsgade 3, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Astrid Petersen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    9501
  • Quick-nr.
    404192
  • Indrykningsdato
    03-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job