Neurologi: Læger
Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
Speciallæge i klinisk neurofysiologi søges til Neurofysiologisk Afsnit
En speciallæge i klinisk neurofysiologi eller speciallæge i neurologi med fagområdeuddannelse i klinisk neurofysiologi søges til besættelse af en stilling som overlæge i klinisk neurofysiologiStillingen som overlæge i klinisk neurofysiolog for Klinisk Neurofysiologisk Afsnit ved Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital ønskes besat per 1.april 2021 eller efter aftale.
Kvalifikationer:
Stillingen ønskes besat med en overlæge i neurofysiologi.
Om Klinisk Neurofysiologisk Afsnit:
Klinisk Neurofysiologisk Afsnit er en integreret del af Neurologisk Afdeling og varetager følgende kliniske opgaver for Region Nordjylland: (tallene i parentes er undersøgelser i 2020)
- EMG og ENG (2861)
- Evokerede potentialer (45)
- Standard EEG og langtidsvideomonitorering (1043+89)
- MSLT (5)
- Intraoperativ monitorering ved hjerne- og rygkirurgi (IOM) (62)
- Elektroretinografi (28)
Neurofysiologi-teamet omfatter 1 speciallæge i neurofysiologi, 2 yngre læger, 8 neurofysiologiassistenter, 2 sekretærer og en ingeniør. Derudover tilknytning af uddannelseslæger i neurologi og en neurofysiologi-assistent-elev.
Neurofysiologisk afsnit har over de sidste to år øget bemandingen med 2 yngre læger samt et hold af studerende som foretager simple undersøgelser. På denne baggrund forventes at afdelingen på sigt skal opbygges med blandt andet polysomnografi undersøgelser, ultralydsscaninger, forskning og allerede på nuværende tidspunkt er der fra de kirurgiske specialer en øget efterspørgsel på IOMundersøgelser.
Ansvars- /Arbejdsopgaver
- Klinisk arbejde
- Indgå i ledelse og udvikling af Neurofysiologisk Afsnit, organisatorisk ansvar
- Garant for den faglige og patientoplevede kvalitet
- Ansvar for afsnittets forskningsmæssige strategi
- Funktion som uddannelsesansvarlig læge for afsnittet
- Speciallæge i klinisk neurofysiologi eller speciallæge i neurologi med fagområdeuddannelse i klinisk neurofysiologi
- Højt fagligt niveau og indgående kendskab til afsnittets kliniske opgaver
- Dokumenteret forskningserfaring
Hvorfor skal du vælge at komme til Neurofysiologiske Afsnit i Aalborg:
Afdelingen er en afdeling med vækst, og som ny overlæge på afsnittet vil du have rig mulighed for at præge den videre udvikling af afdelingen efter dine interesseområder. Herudover vil der, såfremt det ønskes, være mulighed for at deltage i forskning, mulighed for deltid eller mulighed for delestilling mellem Neurologisk Afdeling og Neurofysiologisk Afsnit.
Afdelingen
Om Neurologisk Afdeling:
Afdelingen, som er en universitetsafdeling, er regionens eneste neurologiske afdeling. Afdelingen består at et neurologisk sengeafsnit, et apopleksiafsnit, et neurofysiologisk afsnit og en række specialeambulatorier.
Ansættelse ved afdelingen sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Overlæger.
Stillingen ønskes besat med en neurofysiolog på overlæge niveau. Denne skal med baggrund i ansøgning og CV dokumentere interesse og kvalifikationer for at indgå i ledelse af Klinisk Neurofysiologisk Afsnit med hensyn til drift og videreudvikling.
Neurologisk Afdeling er på nuværende tidspunkt bemandet med 11 overlæger, heraf er 1 tilknyttet det neurofysiologiske afsnit og 11 afdelingslæger: Derudover er der et professorat i afdelingen (vakant pt.).
Afdelingen deltager i undervisning af lægestuderende fra Aalborg Universitet, undervisning af introduktionslæger og læger i hoveduddannelsesstilling i neurologi samt læger i hoveduddannelsesstillinger inden for psykiatri og neurokirurgi.
Overlæger i Region Nordjylland har personligt kursusbudget på 24.893 kr.
Ansøgerne vil blive vurderet på baggrund af kompetencer indenfor de 7 lægeroller. Ansøgningen skal derfor udformes således, at disse 7 kompetencer lader sig vurdere.
Nærmere oplysning om stillingen fås ved henvendelse til ledende overlæge ph.d. Claudia Hilt Kristensen email ccp@rn.dk, (mobil 29339575).
Ansøgningsfrist 26.februar 2021 kl 16
Ansøgningen stiles til ledende overlæge PhD Claudia Hilt Kristensen, Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og sendes online ved at klikke på SØG STILLINGEN.
Der forventes afholdt ansættelsessamtale i uge 9.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Claudia Christina Hilt - Adresse
Reberbansgade 15, 9000 Aalborg - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2021 - Regionens jobnr.
9508 - Quick-nr.
404274 - Indrykningsdato
04-02-2021 -
Ansøgningsfrist
26-02-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Reberbansgade 15, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Claudia Christina Hilt - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Neurologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2021 - Regionens jobnr.
9508 - Quick-nr.
404274 - Indrykningsdato
04-02-2021 -
Ansøgningsfrist
26-02-2021 (udløbet)