Region Sjælland

Filadelfia

Kolonivej 1, 4293 Dianalund

Epilepsihospitalet søger børnepsykolog til barselsvikariat

Vi søger en psykolog med tydelig neuropsykologisk interesse til vores børnepsykologteam bestående af 5 psykologer.

Teamet varetager opgaver i forhold til børn og forældre tilknyttet Epilepsihospitalets Børneafdeling.

Den primære arbejdsopgave er neuropsykologiske undersøgelser.
Vi lægger vægt på en grundig og nuanceret afdækning af det enkelte barns kognitive funktionsniveau i relation til epilepsisygdommen. I udredningsarbejdet er vi også opmærksomme på barnets trivsel, sociale kompetencer og familiemæssige forhold, ligesom der ofte er berøringsflader med neuropsykiatriske problemstillinger. Arbejdet foregår både monofagligt og i tæt internt tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, pædagoger, lærere og ergo- og fysioterapeut.

Vi søger som udgangspunkt en børnepsykolog med erfaring med kognitive undersøgelser. Men nyuddannede med særlig interesse for børneneuropsykologi er også velkomne til at søge.

Psykologens opgaver vil især være:

  • Neuropsykologisk udredning, testning og vurdering af børn med epilepsi.
    I den aktuelle stilling forventes hovedparten af opgaver at omhandle børn i tidlig skolealder.
  • Samarbejde i tværfaglige teams omkring udredning af barnet og videreformidling af undersøgelsesresultater og tværfaglige observationer.
  • Rapportskrivning, som kan være en omfattende opgave hos os.

Hos os får du:

  • Intensiv oplæring i neuropsykologiske undersøgelser
  • Indgående kendskab til epilepsi igennem undervisning og oplæring
  • Et inspirerende arbejdsmiljø 
  • Fleksible arbejdsforhold med gode fysiske rammer
  • Et godt kollegialt fællesskab

Neuropsykologisk Afdeling på Filadelfia består af 10 engagerede psykologer.
Afdelingen er organisatorisk placeret i enheden Skole, Psykologer og Specialrådgivning på Epilepsihospitalet. 

Yderligere oplysninger fås hos faglig leder for psykologerne Tina Grøndahl Olsen, tlf. 25299046.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er på 37 timer, men vi er åbne for drøftelse af dette.

Tiltrædelse pr. 01.05.2021.

Ansøgningsfrist d. 05.03.2021.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Filadelfia
  • Kontaktperson
    HR HR
  • Adresse
    Kolonivej 1, 4293 Dianalund
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    000312
  • Quick-nr.
    404391
  • Indrykningsdato
    05-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Filadelfia
  • Adresse
    Kolonivej 1, 4293 Dianalund
  • Kontaktperson
    HR HR
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    000312
  • Quick-nr.
    404391
  • Indrykningsdato
    05-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-03-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Psykolog til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, Roskilde, 1 årigt vikariat

Psykiatrien  |  Ny Østergade 12, 4000 Roskilde
Psykolog

Opslået
03-09-2025

Ansøgningsfrist
22-09-2025