Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Chefjordemoder til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Nordsjællands Hospital

Vores nuværende chefjordemoder har fået nye spændende udfordringer, og derfor søger vi nu en visionær, engageret og dynamisk chefjordemoder, der vil sætte sit præg på en afdeling med en høj medarbejder- og patienttilfredshed.  Sammen med den ledende overlæge og ledende oversygeplejerske vil du få ansvar for den samlede udvikling og drift af Gynækologisk Obstetrisk Afdeling frem mod indflytningen i det nye Nordsjællands Hospital i 2024.

Din hovedopgave bliver at videreudvikle afdelingen sammen med os, så vi fremstår som en effektiv og attraktiv arbejdsplads for medarbejderne og en tryg og imødekommende afdeling for brugere og patienter. Du får en vigtig stemme i et igangværende organisationsudviklingsprojekt, der skal forberede os til de nye rammer på det nye hospital, og hvor kultur og adfærd målrettes nye arbejdsgange og arbejdsfællesskaber. Og endelig vil du sammen med hospitalets direktion og øvrige ledergruppe indgå i arbejdet med Region Hovedstadens strategi, værdier og mål, så vi sammen kan fortsætte de igangværende innovative processer. 

Vores nye chefjordemoder
Vi leder efter en ambitiøs og innovativ leder, som har stor respekt for alle faggrupper i det tværfaglige arbejde. Du skal evne og ville kliniknær ledelse, så målsætningerne om tilgængelighed, fælles ansvar og systematiske forbedringer indfries. Det betyder, at du skal skabe og formidle et troværdigt og inspirerende samarbejde med afdelingens ledergruppe, medarbejdere og samarbejdspartnere internt på hospitalet, i Region Hovedstaden samt eksternt. Som person er du fleksibel og udadvendt og har en tillidsvækkende, åben og medinddragende ledelsesform.

Vi søger en leder, som:

  • er uddannet jordemoder med relevant lederuddannelse og erfaring med ledelse og udvikling
  • har tydelige faglige mål og ambitioner, der gennem tværfaglig ledelse formår at skabe rammer til at forandre og forbedre kvaliteten til gavn for patienterne
  • har faglig og personlig gennemslagskraft og derigennem skaber troværdighed og respekt
  • kan kommunikere, motivere, delegere og arbejde tværfagligt
  • kan arbejde med økonomi- og aktivitetsstyring samt strategi og implementering
  • gerne vil stå i spidsen for – sammen med den ledende overlæge og oversygeplejerske – at føre Gynækologisk Obstetrisk Afdeling over i det nye Nordsjællands Hospital.

Om Gynækologisk Obstetrisk Afdeling
På afdelingen varetager vi behandling af almene gynækologiske lidelser og obstetriske forløb på hovedfunktions- og regionsfunktions niveau for 12 kommuner med i alt 508.000 indbyggere. 4.100 nye borgere kommer hvert år til verden hos os, og vi varetager herunder tilhørende føtalmedicinske undersøgelser, ambulante besøg og indlæggelser. De gynækologiske funktioner omfatter almen gynækologi, urogynækologi, palliation og reproduktionsmedicin.

Afdelingen har ca. 250 medarbejdere og er kendetegnet ved et stærkt team af jordemødre, sygeplejersker, sekretærer, social-og sundhedsassistenter og læger. Vi har høj patienttilfredshed og arbejder kontinuerligt for medarbejdernes trivsel. Personalet er præget af et stort engagement, høj fleksibilitet og faglig stolthed, hvor dynamik og ejerskab er kendetegnende.

På afdelingen har vi tilbud om jordemoderkonsultationer i Hillerød, Frederikssund, Helsingør og Lyngby, afsnit for føtalmedicin og obstetriske lægeambulatorier, akut modtageafsnit for gravide med sengepladser, fødegang, in-house fødeklinik, sengeafdeling og ambulatorium for barslende samt gynækologisk sengeafdeling og et antal gynækologiske ambulatorier. Der er etableret en regional hjemmefødselsordning i 2019.

Forskning spiller en central rolle hos os.  Med en høj forskningsaktivitet og en professor og flere deleforskere arbejder vi fokuseret med udvikling og kvalitet, såvel fagligt som organisatorisk og patientoplevet, herunder for de fødende med indretning af sansefødestuer og en fødeklinik.  

Løn og ansættelse
Vi ønsker, at du starter hos os snarest muligt. Du bliver ansat efter overenskomsten mellem Danske Regioner og Jordemoderforeningen.  

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 26. februar 2021, kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 5. marts 2021. Du kan blive bedt om at gennemføre en test i forbindelse med din ansættelsesproces.

Vil du vide mere, eller har du spørgsmål?
Du kan læse mere om Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på vores hjemmeside.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Annelise Bertelsen på tlf. 48 29 59 03, ledende overlæge Peter Jacob Hornnes 48 29 37 06 eller vicedirektør Jonas Egebart på tlf. 48 29 30 05.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Karen Lyng Brandt
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Ledende jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    229834
  • Quick-nr.
    404484
  • Indrykningsdato
    08-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Karen Lyng Brandt
  • Stillingstyper
    Ledende jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    229834
  • Quick-nr.
    404484
  • Indrykningsdato
    08-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.