Diagnostisk Center
Falkevej 1, 8600 Silkeborg
Skemalægger for medicinske læger til Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg
En stilling som skemalægger for medicinske læger ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse pr. 1. april 2021 eller snarest mulig. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.Om stillingen
Som skemalægger er det din fornemmeste opgave at udarbejde en arbejdstidsplan for lægegruppen, der med størst mulig fleksibilitet i forhold til ønsker og behov, der sikrer optimal ressourceudnyttelse af lægeressourcerne. Det er dig, der står for udarbejdelse og justering af arbejdstidsplanen inkl. ferieafvikling, afholdelse af fridage, reducere overarbejde samt indberetning af timer til løn for lægegruppen.
Der skal lægges arbejdstidsplan for ca. 90 medicinske læger og planen bliver udarbejdet i planlægningsværktøjet HosInfo.
Derudover vil du have forskellige mindre administrative opgaver, såsom planlægning og optimal ressourceudnyttelse i forbindelse med kursus-/kongres-/konferenceafvikling blandt lægerne, daglige opdatering af arbejdstidsplanen i forbindelse med sygdom og daglige ændringer til planen samt opdatering af div. distributionsgrupper og orientering til ledelsen om hvilke læger der starter hver måned.
Du vil have et tæt samarbejde med vores introduktionsansvarlige yngre læge i forhold til planlægning og afvikling af introduktion af uddannelseslæger samt et tæt samarbejde med de uddannelsesansvarlige overlæger. Fælles for samarbejdet er, at I sammen skal sikre en fortsat høj kvalitet af yngre lægers uddannelse samtidig med at der skal tages hensyn til patienter og centerets drift.
Vi søger en kollega, der trives med mange sideløbende opgaver og som samtidig formår at opretholde overblik over detaljen, så der ikke opstår fejl. Du er løsningsorienteret og trives med at arbejde selvstændigt.
Vi forestiller os, at du har en baggrund som sekretær, men vi prioriterer først og fremmest den rette personlighed og erfaring. Alternativt har du måske en anden indgangsvinkel som f.eks. lægesekretær eller akademisk medarbejder (AC).
Forudsætninger:
- Flere års erfaring med vagtplanlægning fra en større afdeling, så du har en forståelse for de opgaver og udfordringer du kommer til at møde
- har arbejdet med HosInfo i forbindelse med arbejdsplanlægning
- har stor erfaring med timeregistrering i Modul Tjenestetid (Silkeborg Data).
- har kendskab til overenskomst inden for YL og FAS, og kan sikre at arbejdstidsplanen altid er lagt inden for gældende overenskomst
- har overblik og er selvstændig i sin opgaveløsning
- har et ønske om at lave supervision/coachingforløb for ansatte
- det vil være en stor fordel hvis du har en forståelse for og kendskab til yngre lægers uddannelsesforløb
Vi har en høj grad af selvledelse og en uformel omgangsform.
Du får støtte fra en lægefaglig vagtplanlægger, som primært har til opgave at sikre, at de nødvendige kompetencer er tilstede dagligt.
Placering i et tværfagligt miljø af både sundhedsprofessionelle, sekretærer og AC-medarbejdere, der arbejder tæt på ledelsen.
Om Diagnostisk Center
Diagnostisk Center er bygget på sammenslutningen af det medicinske og det radiologiske speciale, og det overordnede fokus for centrets arbejde er at skabe hurtige og effektive patientforløb af høj kvalitet.
Regionshospitalet Silkeborg, hvor Diagnostisk Center hører hjemme, er udnævnt til et udviklingshospital i Region Midtjylland, der skal udvikle ”fremtidens og de praktiserende lægers hospital” med fokus på hensigtsmæssige patientforløb på tværs af faggrænser og sektorer samt konvertere akutte indlæggelser til ambulante forløb. Der bliver i det kommende år arbejdet med en ny udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg. Udviklingsplanen skal danne udgangspunkt for prøvehandlinger mellem Regionshospitalet Silkeborg, Silkeborg Kommune og praksissektoren i forhold til den videre udvikling af samarbejdet om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Diagnostisk Center har desuden en stor forskningsproduktion inden for intern medicin og sundhedstjeneste. Diagnostisk Center har en Universitetsklinik for Innovative Patientforløb under Aarhus Universitet med flere professorer, seniorforskere og ph.d. studerende tilknyttet.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge Mikkel G. Callsen telefon: 7841 7817 (sekretær)
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest d.21. februar 2021
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 24 februar 2021.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg -
Kontaktperson
Mikkel Gjesing Callsen - Adresse
Falkevej 1, 8600 Silkeborg - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2021 - Regionens jobnr.
29138 - Quick-nr.
404673 - Indrykningsdato
10-02-2021 -
Ansøgningsfrist
21-02-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg - Adresse
Falkevej 1, 8600 Silkeborg -
Kontaktperson
Mikkel Gjesing Callsen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2021 - Regionens jobnr.
29138 - Quick-nr.
404673 - Indrykningsdato
10-02-2021 -
Ansøgningsfrist
21-02-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Vi søger en overbliks-ninja med højt humør som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Klinik for Kikkertundersøgelser i Mave- og Tarmkirurgi, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
30-03-2026Ansøgningsfrist
14-04-2026 -
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til almenpsykiatrisk sengeafsnit, Psykiatri, Viborg, Hospitalsenhed Midt
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle, 5A, 8800 Viborg
LægesekretærOpslået
13-03-2026Ansøgningsfrist
06-04-2026 -
Bliv lægesekretær/SAK i en afdeling i bevægelse
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden, 8700 Horsens
LægesekretærOpslået
27-03-2026Ansøgningsfrist
22-04-2026 -
Lægesekretær / Sundhedsadministrativ koordinator til HPB-teamet på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
31-03-2026Ansøgningsfrist
16-04-2026 -
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
LægesekretærOpslået
04-03-2026Ansøgningsfrist
13-04-2026