Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel
Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
Ambulatoriesygeplejerske søges til Team for Udviklingshæmmede – et område under Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel i Brønderslev
Vi søger en ny kollega til vores Team for Udviklingshæmmede. Teamet består af to speciallæger, ambulatoriesygeplejerske og sekretær. Målgruppen er voksne patienter 18+ med udviklingshæmning og samtidig psykiatrisk sygdom, - arbejdet foregår på både hoved- og regionsfunktionsniveau.Teamet udgør en mindre del af Affektivt Team, som i øvrigt består af en bred sammensat personalegruppe bestående af sygeplejersker, speciallæger, psykologer, lægesekretærer, socialrådgivere og leder.
Vores mål og ambition er at tilbyde evidensbaseret pleje og behandling på et højt fagligt niveau, med et samtidigt fokus på patientinddragelse og Regionens værdier. Vi vægter, der er plads til humor, til forskelligheder både personligt og fagligt og at der er en åben og god tone i samarbejdet.
Om jobbet
Teamet for Udviklingshæmmede behandler og udreder udviklingshæmmede voksne med moderate og svære psykiatriske symptomer. Behandlingen foregår ambulant såvel som i eget hjem eller på boform. Som ambulatoriesygeplejerske bliver det bl.a. din opgave at støtte patienten, de pårørende og samarbejdspartnere i relevant behandling og såvel tværsektorielt som internt understøtte sammenhængende patientforløb. Du planlægger, koordinerer individuelle behandlingsforløb, hvor kontrol af patientens tilstand, forebyggelse af tilbagefald og observerer virkning og bivirkning af den medicinske behandling udgør en væsentlig del af opgaven.
Vi har et mål om at mindst 50% af din tid, anvendes i direkte patientkontakt.
Om dig
Du har en bred erfaring fra både psykiatri (måske fra autismeområdet) og somatik/hjemmepleje samt gerne kendskab til målgruppen.
Du har en imødekommende væremåde og trives med at arbejde selvstændigt med afvekslende opgaver dagen igennem. Du har måske erfaring med at vejlede i komplekse patientforløb med mange involverede og et absolut ”must” er gode samarbejdsevner, da du vil komme til at få mange samarbejdspartnere både pårørende, men også omsorgspersoner omkring patienterne, uddannede såvel som uuddannede i region, kommuner og på private boformer. Du er god til at prioritere og træffe beslutninger på et fagligt grundlag og dokumentere i patientjournalen.
Du kan bevare roen i komplekse situationer, har pædagogiske kompetencer og en god portion tålmodighed, og du kan bidrage til at skabe udvikling i samarbejdet med og omkring dine patienter. Du har lille kørekort og vil til lejlighedsvise hjemmebesøg, få en bil stillet til rådighed.
Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende selvstændigt job i et dedikeret tværfagligt arbejdsfællesskab. For at understøtte dette, er der regelmæssig intern undervisning og supervision i teamet. Din introduktionsperiode vil tage udgangspunkt i de kompetencer og den erfaring du allerede har, og du vil få tilknyttet en mentor fra egen faggruppe at sparre med og spørge til råds i den første tid i dit nye job.
Der vil blive en stor grad af indflydelse på videreudvikling af behandlingstilbuddet til målgruppen. da det er en ny opgave for ambulatoriet at løse.
Du vil indgå i gruppen af ambulatoriesygeplejersker i Affektivt Team, og vil eksempelvis deltage i faggruppemøder her.
Om os
Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel modtager patienter fra Hjørring, Brønderslev og Jammerbugt Kommune og der er ca. 725 patienter i behandling aktuelt. Ambulatoriet er specialiseret i to spor inden for henholdsvis det psykotiske - og det affektive område.
Fra 1/1 2021 er Ambulatoriet for Udviklingshæmmede lagt sammen med Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel, så der nu også udredes og behandles patienter fra dette område på både hoved- og regionsfunktion. Regionsfunktionen dækker således alle kommuner i Region Nordjylland, mens patienter fra hovedfunktionsområdet udelukkende kommer fra de kommuner ambulatoriet sædvanligvis får henvist patienter fra. Ambulatoriet er beliggende på Brønderslev Psykiatriske Sygehus og har træffesteder i Hjørring og i Brovst med åbningstid 1-2 dage/uge.
Ambulatoriet har funktion som klinisk uddannelsessted for sygeplejestuderende, redderelever, psykologer samt specialpsykologkandidater.
Ambulatoriet holder åbent i dagtimerne på hverdage.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte enten ambulatorieleder Karin Bergh-Hanssen, på mail kabh@rn.dk eller telefon 97644351/20490520
Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Arbejdstid: 28 - 32 t/uge
Mødetid: Kl. 08.00
Tiltrædelse: D. 1/4 2021 eller snarest derefter
Ansøgningsfrist: D. 24/2 2021
Ansættelsessamtaler forventes afviklet d. 26/2.
Der er mulighed for online-samtaler
Psykiatrien har vedtaget, at man før ansættelse i Psykiatrien skal give tilladelse til
indhentning af straffeattest.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland -
Kontaktperson
Helle Drejergaard Boelt - Adresse
Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-04-2021 - Regionens jobnr.
9541 - Quick-nr.
404683 - Indrykningsdato
10-02-2021 -
Ansøgningsfrist
24-02-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland - Adresse
Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev -
Kontaktperson
Helle Drejergaard Boelt - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-04-2021 - Regionens jobnr.
9541 - Quick-nr.
404683 - Indrykningsdato
10-02-2021 -
Ansøgningsfrist
24-02-2021 (udløbet)