Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Ledende overlæge til Klinisk Biokemisk Afdeling, Holbæk Sygehus

Vil du lede en velfungerende Klinisk Biokemisk Afdeling med tæt kontakt til klinikken på Holbæk Sygehus? Og vil du sammen med den ledende overbioanalytiker stå i spidsen for den fortsatte udvikling både fagligt og organisatorisk?

Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er et af fire akut sygehuse i Region Sjælland. Vores ambition er, at Holbæk Sygehus skal opleves som et patientvenligt, ambitiøst og veldrevet sygehus i konstant udvikling. Samtidig spørger vi os selv, om ”det gavner patienten”. Det gør vi, fordi målet er, at vores patienter modtager den bedst mulige behandling og oplever fleksibilitet og indflydelse i et stadigt mere nært og digitalt sundhedsvæsen. Holbæk Sygehus skal i gang med at udarbejde en ny generalplan for sygehuset. Det betyder, at sygehuset de kommende år står over for en spændende udvikling og omfattende nybyggeri.

Klinisk Biokemisk Afdeling på Holbæk Sygehus

Afdelingen servicerer de kliniske afdelinger på Holbæk Sygehus med prøvetagning og analysesvar og har derudover en betydelig ambulant prøvetagningsaktivitet ca. 2.000 patienter dagligt fordelt på tre adresser (Holbæk Sygehus, Kalundborg Sundheds- og Akuthus samt Sundhedscenter Odsherred). Afdelingen servicerer desuden ca. 50 lægepraksis samt alle speciallæger i området.

Laboratoriet på Klinisk Biokemisk Afdeling har en samlet medarbejderstab på ca. 85 ansatte og producerer ca. fem millioner analysesvar årligt. Afdelingen er akkrediteret efter den danske standard DS/EN ISO 15189.

Analysesvarene er registreret i et fælles regionalt laboratorie it-system BCC.

Fra Sundhedscenter Odsherred og Kalundborg Sundheds- og Akuthus er der endvidere mobil prøvetagningsservice for plejehjem i de to kommuner.

Klinisk biokemi er et tværfagligt speciale, der har en stor tradition for forskning med inddragelse af og samarbejde med mange forskellige kliniske specialer og universiteternes institutter.

Specialet er vigtigt i brobygningen mellem mere basal biomedicinsk forskning og implementering af forskningsresultater og ny diagnostik i klinikken.

Som ledende overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling vil du sammen med den ledende overbioanalytiker være ansvarlig for:

  • At lede og videreudvikle afdelingen både som en selvstændig enhed og som en vital del af Holbæk Sygehus

  • At sikre et bredt og fokuseret analyseprogram i et automatiseret og opdateret laboratorie, der leverer høj analysekvalitet

  • At medvirke til at sikre et godt arbejdsmiljø og en høj trivsel

  • At fastholde og styrke uddannelse, forskning og udvikling i afdelingen

  • At fastholde det tværfaglige og tværregionale samarbejde og styrke integration og samarbejde mellem faggrupper og afsnit 

  • At sikre den bedste anvendelse af ressourcerne, så aktiviteten kan nås inden for de givne budgetmæssige rammer 

Den rette kandidat har bred specialerfaring inden for klinisk biokemi og lyst til at lede og indgå i sygehusets tilbud om ledelsesudvikling. Du må gerne have kendskab til projektarbejde samt til forskningsmetode og statistik. Du har erfaring med administration, herunder budgetplanlægning og økonomi- og ressourcestyring.

Dine personlige kompetencer omfatter en god evne til at samarbejde og delegere, et godt overblik og en gennemslagskraft der gør, at du kan skabe en god energi og en dynamisk udvikling mellem faggrupper og professioner. Vi vil være samarbejdende, udviklende og skabe det bedst mulige for vores patienter.

Tiltrædelse er snarest muligt efter aftale. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende aftale for lægelige chefer.

Du er velkommen til at kontakte vicedirektør Dan Brun Petersen på tlf. 93 56 88 07 for en fortrolig drøftelse. Ansøgningsfristen er d. 11. marts 2021. 1. samtalerunde med ansættelsesudvalget vil foregå d. 19. marts og 2. samtalerunde vil foregå den 24. marts 2021.

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Dan Petersen
    dabp@regionsjaelland.dk
    93568807
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Klinisk biokemi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    011700
  • Quick-nr.
    404802
  • Ansøgningsfrist
    11-03-2021


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Dan Petersen
    dabp@regionsjaelland.dk
    93568807
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Klinisk biokemi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    011700
  • Quick-nr.
    404802
  • Ansøgningsfrist
    11-03-2021

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Ledende overlæge til Klinisk Biokemisk Afdeling, Holbæk Sygehus"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.