Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Griffenfeldsgade 46, 2200 København N

Sygeplejerske til Botilbudsteam PCK

Sygeplejerske søges til opnormering i Botilbudsteamet

 

Da vi i den nærmeste fremtid vil få flere patienter, søger vi en ekstra sygeplejerske til en fast stilling 37 timer om ugen.

 

Vi startede 1.12.2019, er 8 sygeplejersker (9 med dig), 3 læger på deltid (svarende til 2 fuldtidsstillinger) og 1 sygeplejerske og 1 farmaceut, der tilsammen udgør Medicinpædagogisk team.

Vi hører under Psykiatrisk Center København og har kontorer på Griffenfeldsgade.

Vi kommer for nuværende på 18 botilbud og vi dækker hele PCKs optageområde. Vores sygeplejersker er tilknyttet botilbuddene i teams på 2 og du vil blive primær kontaktperson for en gruppe patienter. Vi er primært udekørende og en stor del af vores arbejde ligger i samarbejdet med personalet på botilbuddene, hvor vi kommer på faste dage.

 

Alle vores patienter bor på botilbud og fælles for dem er, at de har brug for støtte for at klare deres dagligdag. Vi har både yngre og ældre patienter, der alle har en psykiatrisk diagnose og kan have forbrug af alkohol og stoffer. Du vil møde patienter med meget forskellige funktionsniveauer og behov, som giver et spændende og afvekslende arbejde, hvor du vil kunne mærke, at du gør en forskel. Selv som meget erfaren sygeplejerske vil du kunne stå i situationer, du ikke har prøvet før og således blive udfordret på din sygepleje. Vi er gode til at sparre med hinanden og har et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at drøfte de dilemmaer og udfordringer vi står i.

 

Du har psykiatrisk erfaring og meget gerne interesse for personlighedsforstyrrelser.

Du er god til at planlægge din egen arbejdsdag og koordinere komplekse patientforløb.

Du sætter samarbejdet med patienten i centrum og prioriterer at samarbejde med botilbud og sengeafsnit.

Du deltager aktivt i den løbende forbedring af vores arbejdsgange.

 

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
 
Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger. 

Region Hovedstadens Psykiatri er fra den 1. januar 2020 en ”røgfri arbejdsplads”, da vi gerne vil støtte op om din og dine kollegaers sundhed.

 

Mere information

Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Rikke Knudsen på 30299674 eller rikke.knudsen.01@regionh.dk 


Søg via link, ansøgningsfrist er d.15.3.21 kl 8.
Vi afholder samtaler d 18. og 19.3.

 

Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er nu landets største psykiatrisk center. 
Vi arbejder målrettet med patient-og pårørendeinddragelse samt recovery-orienteret indsats i rammerne af en kognitiv miljøterapi. 

Centrets 5-års strategi- og behandlingsplan har til hensigt at udvikle behandlings, uddannelses- og forskningsområderne samt arbejdsmiljøet.
 
Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri
her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Rikke Knudsen
  • Adresse
    Griffenfeldsgade 46, 2200 København N
  • Stillingstyper
    Distriktssygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    230039
  • Quick-nr.
    405025
  • Indrykningsdato
    17-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Griffenfeldsgade 46, 2200 København N
  • Kontaktperson
    Rikke Knudsen
  • Stillingstyper
    Distriktssygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    230039
  • Quick-nr.
    405025
  • Indrykningsdato
    17-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job