Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg

Funktionsansvarlig overlæge til nyetableret Perioperativt Afsnit i Anæstesiologisk Intensiv Afd. V, OUH Svendborg Sygehus

En rigtig spændende nyoprettet stilling til dig, der brænder for ledelse, og som har mod på og lyst til at være med til at skabe noget nyt sammen med et dedikeret team. 

Vi søger en funktionsansvarlig overlæge til at indgå i funktionsledelsen på det nyetablerede Perioperative Afsnit i Svendborg, som forventes i drift medio maj 2021.

I arbejdet med transformationen frem mod Svendborg Specialsygehus etableres det Perioperative Afsnit (POA) som en del af Fremtidens kirurgi i Svendborg. Et afsnit, hvor alle elektive operationspatienter – på tværs af specialer – møder ind til forberedelse forud for operation, observeres efter endt operation og hjemsendes. De patienter, der skal indlægges efter operation observeres i den del af POA, der har døgnåbent. Her vil også de akutte patienter have deres opvågningsforløb. PIXI udgave af driftskonceptet

Det perioperative Afsnit kommer til at bestå af fire fysiske enheder, idet hvilestueområderne i Dagkirurgisk Center, Svendborg og Nyborg vil blive en del af afsnittet.

 

Det Perioperative Afsnit bliver forankret i Anæstesiologisk Intensiv Afd. V., Svendborg, som får en koordinerende rolle i forhold til de fælles patientforløb. Afsnittet bliver et selvstændigt funktionsområde i Afd. V. ledet af en afdelingssygeplejerske og en funktionsansvarlig overlæge. Plejenormeringen er samlet i de fire områder ca. 20 normeringer. Afsnittet skal drives i et tæt samarbejde med de kirurgiske specialer og sygeplejersker fra specialerne vil have dagligt fremmøde i afsnittet.

Dit job

  • Indgå som en ligeværdig og engageret del af den nyetablerede funktionsledelse
  • Sikre et højt fagligt niveau og sikkerhed i patientbehandlingen og implementere afdelingens kultur for kvalitetssikring, forbedringsarbejde og patientsikkerhed i afsnittet
  • Udvikle medarbejdernes faglighed og skabe mulighed for uddannelse og kompetenceudvikling på alle niveauer
  • Skabe rammer for høj trivsel og det gode arbejdsmiljø
  • Være kulturbærer i et afsnit med mange interessenter
  • Du vil primært være tilknyttet operationsområdet og dermed klinisk anæstesi, men også deltage i afdelingens vagtarbejde. Desuden er der mulighed for tilknytning til akutlægebilen

Vi tilbyder

  • Et job med mulighed for at udfolde evner inden for strategisk ledelse og koordination – se funktionsbeskrivelse Ledelsesgrundlag for funktionsledelser i Afdeling V. - Funktionsbeskrivelse
  • Et job hvor ikke alt er givet på forhånd. Der vil være store muligheder for at sætte sit præg på det nye afsnit
  • At blive en del af en velfungerende ledergruppe, hvor dialog, inddragelse og medindflydelse vægtes højt
  • Et job med store muligheder for at være med til at skabe fremtiden i Svendborg Specialsygehus
  • Et godt arbejdsmiljø, gode kolleger og fleksibel arbejdsplanlægning
  • Lydhør og udviklingsorienteret afdelingsledelse
  • Gode muligheder for fortsat personlig og faglig udvikling, herunder efteruddannelse

Personlige egenskaber

  • Du sætter patienten først og kan samarbejde såvel mono- som tværfagligt, og dermed bidrage til at skabe gode patientforløb
  • Du er en person, som ser muligheder i stedet for begrænsninger
  • Du engagerer dig, har visioner og er motiveret for at bidrage både menneskeligt og fagligt til en velfungerende afdeling
  • Du har gode kommunikationsevner

Dine kompetencer

  • Dansk autorisation som speciallæge i Anæstesiologi
  • Bred og relevant faglig viden og erfaring
  • Ledelseserfaring og –uddannelse er ønskelig, men ikke et krav

Om afdelingen

Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V. er en klinisk tværgående afdeling, normeret til 232 fuldtidsstillinger og fysisk placeret på to matrikler i henholdsvis Svendborg og Nyborg.
Afdelingen har ansvaret for det kommende Perioperative område, Intensiv, Anæstesi- og Operationsområdet samt Den Sydfynske Akutlægebil. Afdelingen har ansvaret for driften af tre operationsgange:

  • Operations- og Anæstesiafsnittet, Svendborg (OPAS) med 9 operationsstuer til indlagte/sammedagskirurgiske elektive og akutte patienter og aktuelt 4 kirurgiske specialer (A, L, O, D).
  • Dagkirurgisk Center, Svendborg (DKC-S) med 5 operationsstuer og aktuelt 4 kirurgiske specialer (L, O, D, F). Tilhørende hvilestueområde
  • Dagkirurgisk Center, Nyborg (DKC-N) med 5 operationsstuer og aktuelt 1 kirurgisk speciale (A). Her varetages sterilfunktionen ligeledes af Afdeling V. Tilhørende hvilestueområde

Det kommende Perioperative Afsnit varetager modtagelse, forberedelse til operation, opvågning og hjemsendelse af elektive patienter i forhold til de tre operationsgange.

Vi har et tæt samarbejde med vore kirurgiske samarbejdspartnere om at skabe de bedste sammenhængende patientforløb og har en løbende dialog om tilpasning og optimering.

Intensivafsnittet i Svendborg er en niveau II afdeling med 6 intensive behandlingspladser samt 2 behandlingspladser dedikeret til den regionale funktion for intensiv neuro-rehabilitering.

Den sydfynske akutlægebil er ligeledes funderet i afdelingen.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst.

Hovedtjenestestedet er Svendborg Sygehus, dagtjenester på matriklen i Nyborg må påregnes.

Tiltrædelse 1.5.2021 eller efter aftale.

 

Ansøgningen

Ansøgningen inkl. CV bedes udformet under hensyntagen til, at der ved evt. overlægeansættelse skal ske en lægefaglig bedømmelse i henhold til Region Syddanmarks retningslinjer ud fra de 7 lægeroller/-kompetencer: medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, akademiker, sundhedsfremmer og professionel (se "Vejledning vedr. faglig bedømmelse af overlæger" - http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm225726  )

Stillingen søges online på nettet.

Ansøgningsfrist: mandag den 15. marts 2021.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 12.

 

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte:

Ledende overlæge Henrik Stougaard

Telefon:       30 55 87 39

Email:           Henrik.Stougaard@rsyd.dk

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Anette Staunsbjerg
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    214457
  • Quick-nr.
    405073
  • Indrykningsdato
    18-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Anette Staunsbjerg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    214457
  • Quick-nr.
    405073
  • Indrykningsdato
    18-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.