Fysioterapeut søges til Rehabilitering for Hjerne- og Nervesygdomme, Grindsted
Har du faglige ambitioner og lyst til udvikling i et tværfagligt miljø er det dig vi søger
Vi søger fysioterapeut 37 timer pr. 1. maj 2021
Rehabilitering for Hjerne- og Nervesygdomme, Grindsted, der er en del af Sydvestjysk Sygehus, er en afdeling med 28 sengepladser. Som fysioterapeut vil du blive en del af et højtspecialiseret tværfagligt miljø, hvor omdrejningspunktet er patient og pårørende.
Vi søger en fysioterapeut, der
- har interesse i at arbejde med rehabilitering af patienter med en erhvervet hjerneskade
- har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient
- har erfaring, gerne inden for specialet og vil være med til at udvikle fysioterapifaget og det tværfaglige samarbejde for målgruppen
- vil skabe sammenhængende patientforløb med patienten i centrum
- ser muligheder og vil være med til at udvikle neurorehabiliteringstilbuddet
- udviser fleksibilitet, høj faglighed og gode samarbejdsevner
Vi kan tilbyde
- et godt kollegialt arbejdsmiljø både fagligt og socialt, hvor samarbejde er et vigtigt element
- en kollegagruppe med faglige ambitioner og visioner indenfor neurorehabilitering
- et miljø i udvikling, hvor arbejdsglæden er i centrum, og hvor vi finder tolerance og respekt for forskelligheder særligt vigtigt
- en god introduktion til afdelingen og specialet
- en varierende arbejdsdag med skiftende arbejdstider henover ugen
Om Rehabilitering for Hjerne- og Nervesygdomme
Rehabilitering for Hjerne- og Nervesygdomme, Grindsted, er en afdeling med 28 sengepladser. Afdelingen er ledelsesmæssigt forankret i Hjerne- og Nervesygdomme Afdelingen og Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Sydvestjysk Sygehus.
Rehabilitering for Hjerne- og Nervesygdomme, varetager neurorehabilitering på hoved- og regionsfunktionsniveau efter erhvervet hjerneskade. Du bliver en del af et tværfagligt team, der tæller sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger, neuropsykolog samt logopæder. Hos os går faglighed, tværfagligt samarbejde, kommunikation og koordinering hånd i hånd. Afdelingen er organiseret i tværfaglige teams, og ledes af en tværfaglig driftsledelse bestående af læge, neuropsykolog, afsnitsledende sygeplejerske og afdelingsterapeut.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsterapeut Susanne Asmussen på 4024 3650 eller fysioterapeut Mathias Meldgård Klausen på 7918 9410.
Du kan også besøge vores hjemmeside: http://svs.dk/nrg
Ansøgningsfrist: søndag d. 28. feb. 2021
Ansættelsessamtaler afholdes uge 10 og 11 2021
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Grindsted - Adresse
Finsengade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Susanne Asmussen - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2021 - Regionens jobnr.
214464 - Quick-nr.
405098 - Indrykningsdato
18-02-2021 -
Ansøgningsfrist
28-02-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×