Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg

Recoverymentor til deltidsstilling på Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg- Vanløse

Tror du på recovery?
Har du haft en psykisk lidelse og er kommet dig?

Har du lyst til at bruge dine erfaringer til at støtte andre mennesker i at skabe en mere meningsfuld hverdag?

Om F-ACT og vores arbejdsplads:
Vi er en arbejdsplads bestående af 3 tværfaglige teams, der dækker hvert sit optageområde på Frederiksberg-Vanløse. Vi arbejder efter F-ACT modellen:

F-ACT står for Fleksibel Assertiv Community Treatment og direkte oversat til dansk betyder det:

 “Fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljø”

Et F-ACT-team yder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med lavt funktionsniveau forårsaget af svær psykisk sygdom. 
Det betyder at vi, i hverdagen, har mulighed for at tilbyde en mere intensiv behandling til patienter, der i en periode har brug for mere støtte, f.eks. pga. kriser, forværring i tilstand eller andre livsomstændigheder, og på samme tid tilbyder en mere Recovery orienteret behandling og kontakt til de patienter, der oplever en mere stabil periode af den psykiske sygdom.

Om stillingen
Som Recovery mentor er du med til at styrke den enkeltes Recovery proces og bidrager til denne proces ved at tilbyde individuel støtte eller gruppebehandling i hverdagen. Der vil blive tilrettelagt et introforløb til dig. Vi har i forvejen to recoverymentorer ansat, som du kommer til ar arbejde tæt sammen med.

Dine opgaver

  • At bruge og fortælle om dine erfaringer fra eget sygdomsforløb
  • At tilbyde individuel støtte og samtaler
  • At stå for eller deltage i gruppebehandling
  • Holde oplæg for patienter og pårørende
  • At ”bygge bro” mellem behandlingssted og det enkelte menneske

Din profil
Der er ingen krav om specifikke faglige kvalifikationer, men om relevante personlige kompetencer og modenhed. Du skal have egne erfaringer med og viden om:

  • Psykiske vanskeligheder, rehabilitering og det at ”komme sig” efter en psykisk sygdom
  • Det psykiatriske behandlingssystem og de psykosociale tilbud i det kommunale psykiatriområde
  • IT på brugerniveau
  • Gerne have tidligere erfaring med mentor arbejde.

Det forventes, at du

  • Har - eller har haft en psykiatrisk diagnose og meget gerne have minimum en indlæggelse bag dig.
  • Har peeruddannelsen.
  • Har været i gang med din Recovery proces i mindst et år
  • Kan både inddrage og lægge distance til egne levede erfaringer og formår at vurdere, i hvilke situationer inddragelse af egne erfaringer kan være til gavn for andre.
  • Evner at skabe og fastholde udviklende relationer
  • Evner at opbygge og fastholde håb
  • Kan indgå i teamsamarbejde
  • Kan selvstændigt initiere og gennemføre samarbejdsforløb med patienter
  • Kan begå dig i og tilpasse dig forskellige miljøer

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på individuel overenskomst med henvisning til FOA’s medhjælperoverenskomst.

Stillingen er på 20 timer om ugen og ønskes besættes 1. maj 2021.
 

Ansøgning og ansøgningsfrist
Send din ansøgning, dit CV samt eventuel dokumentation, så vi har det i hænde senest mandag d. 15. marts kl. 12:00. har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte: afdelingssygeplejerske Charlotte Bøttger på mailadressen: charlotte.solveig.boettger@regionh.dk. eller recoverymentor Birgit 21451031 og Gitte 21602602.

I din ansøgning bedes du at komme ind på din personlige motivation til at søge stillingen, og hvordan du forventer, dine erfaringer med en psykisk lidelse kan gøre en forskel for andre. Omfang af denne beskrivelse skal være på maks. en side.

Der afholdes samtaler i start uge 12.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Charlotte Bøttger
  • Adresse
    Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    230114
  • Quick-nr.
    405192
  • Indrykningsdato
    22-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Charlotte Bøttger
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    230114
  • Quick-nr.
    405192
  • Indrykningsdato
    22-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.