Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Social- og sundhedsassistent søges til 1- årigt barselsvikariat på afsnit for hjerte/kar sygdomme, Nykøbing F. sygehus

Social og sundhedsassistent med sygehuserfaring søges til vores fantastiske kardiologiske sengeafsnit.

Så brænder du for faglighed, for at udvikle dig selv som social- og sundhedsassistent og har lyst til at lære en masse om den kardiologiske og lungemedicinske patient - så søg en stilling hos os.

Om hjerteafsnittet:

Vi har plads til 29 patienter, alle med mulighed for overvågning. Der er et stort flow af patienter gennem afsnittet, og der modtages akutte patienter hele døgnet fra akutafdelingen. Vi varetager pleje og behandling med diagnoserne arytmi, hjertesvigt, iskæmisk hjertesygdom og lungeemboli. Endvidere modtager vi planlagte overflytninger fra andre sygehuse; det kan fx være patienter med hjerteinsufficiens, arytmi og iskæmi. Derudover modtager vi også patienter til DC-konvertering.

Vores plejegruppe brænder for specialet, og det at gøre en forskel for patienterne. Vi er tilhængere af en stærk tværfaglig struktur, hvor alle byder ind med hver vores faglighed, dvs. at vores personalegruppe består sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, speciallæger, sekretærer, farmakonomer, diætister og terapeuter tilknyttet til afsnittet.

Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæde og sammenhold gennem dialog, medinddragelse og feedback præger hverdagen.

Fokus på fagligheden:

  • Vores pleje tager udgangspunkt i den enkelte patients ønsker, behov og ressourcer
  • Refleksioner over kliniske observationer er afgørende for det tværfaglige samarbejde omkring patienten
  • Overdragelse til primær sektor afhænger af god planlægning, fyldestgørende plejeforløbsplaner og udskrivningsrapporter

Derfor forventer vi af dig

  • At du byder ind med dine kompetencer og kvalifikationer
  • At du kan levere basal sygepleje af høj faglig kvalitet - og bidrager til trygge patientforløb
  • At du dokumentere selvstændigt i Sundhedsplatformen inklusiv plejeforløbsplaner
  • At du varetager opgaver som anlæggelse af PVK, kateter, sonde, administrere tynde væsker, samt delegeret medicinadministration
  • At du har en positiv og professionel tilgang til patienter, kollegaer og hverdagens udfordringer
  • At du er stabil, fleksibel og ansvarsfuld
  • At du udviser interesse for at medvirke til uddannelse af vores elever og studerende

Vi tilbyder dig

  • En dynamisk arbejdsplads med en engageret gruppe af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med forskellige erfaringsmæssige baggrunde
  • Et godt arbejds- og læringsmiljø med rig mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Et individuelt introduktionsforløb, samt deltagelse i skills-stations
  • Ansættelse i blandede vagter med mulighed for to skiftet vagt
  • Weekend hver 3. weekend 8 timers vagter
  • Vi har en vagtplanlægger, der i samarbejde med dig, sørger for at der er rum til både arbejds- og privatliv
  • Årligt tillæg på 2847 kr. for at være ansat i medicinsk sengeafsnit

Skulle ovenstående have vakt din interesse, så hold dig ikke tilbage med at sende din ansøgning.

Hvis du kunne have lyst til at komme forbi til et uforpligtende besøg, så vil vi med glæde vise dig vores afsnit - og svare på alle dine spørgsmål.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Heidi Binderup mail: hcb@regionsjaelland.dk eller telefon 56 51 52 09 eller afdelingssygeplejerske Betina Sell mail: bsel@regionsjaelland.dk eller telefon: 56 51 65 55

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Heidi Binderup
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    011773
  • Quick-nr.
    405208
  • Indrykningsdato
    23-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Heidi Binderup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    011773
  • Quick-nr.
    405208
  • Indrykningsdato
    23-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.