Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Hellerup

Er du social- og sundhedsassistent, og ønsker du at arbejde i intensiv regi, så se her!

Vil du arbejde på et afsnit, hvor der er fokus på patientinddragelse og udvikling af sygeplejefagligheden i praksis? Så læs videre. 

Vi søger en social- og sundhedsassistent til afsnit 19.2   

Om døgnafsnit 19.2 – det nye intensive døgnafsnit på Gentofte matriklen 

Vi har plads til 12 patienter inden for alle psykiatriske lidelser. Vi plejer og behandler patienter med psykotiske lidelser og/eller alvorlige affektreaktioner, suicidale impulser, selvskade samt patienter indlagt i henhold til retslig foranstaltning. 

Du bliver en del af en personalegruppe på 25 med unge, gamle, kvinder, mænd, nyuddannede og erfarne, der arbejder tværfagligt, og som er stolte af den gode trivsel i afsnittet.  

Afsnittet er en del af Psykiatrisk Center København, og i 2024 flytter vi til nye moderne rammer på Bispebjerg Hospital. Vores optageområde er Bispebjerg, Brønshøj/Husum og Nørrebro. Gentofte matriklen huser desuden et andet intensivt sengeafsnit og to åbne afsnit i samme bygning. 
 
Din rolle og arbejdsopgaver 
Kognitiv adfærdsterapi og Safewards er den overordnede referenceramme. Vi praktiserer nærvær og synlighed i hverdagen, samt kommunikerer deeskalerende og løsningsorienteret. Samarbejdet bliver målsat ud fra patientens ønsker og behov og patienterne deltager aktivt i udarbejdelse af egne behandlings- og patientplaner. 

Vi ønsker at skabe et struktureret og forudsigeligt miljø, så vi er et trygt og rart sted at være indlagt og har et godt arbejdsmiljø. 

Konkret bliver nogle af dine vigtigste opgaver at: 

  • Danne relationer og opbygge tillid med patienten  
  • Observere symptomer og deltage i pleje og behandling. 
  • Hjælpe og støtte patienter, der har brug for hjælp  
  • At støtte op om implementeringen af nye arbejdsgange, der sikre at vi altid arbejder ud fra evidensbaseret sygepleje 
  • Skabe et godt arbejdsmiljø, hvor vi giver plads til hinanden som kollegaer såvel som skaber en rar ramme for de patienter som er indlagte her 
  • At dokumentere sygeplejen dagligt i sundhedsplatformen  

Vi søger social- og sundhedsassistenter der kan identificere sig med følgende

  • Du har lyst til at arbejde i psykiatrien og har interesse i at samarbejde med den psykiatriske patient, pårørende og netværk  
  • Du har ambitioner og høj faglighed 
  • Dine handlinger udspringer af patienternes individuelle behov og ud fra koordinerede og fagligt funderet hensyn - ikke ud fra kontrollerende handlinger 
  • Du har lyst til at skabe sammenhæng i patientforløbene og være en aktiv medspiller i at nedbringe tvang i psykiatrien 
  • Du har en engageret og anerkendende tilgang til samarbejdet i en travl hverdag og kan se nødvendigheden i at have fokus på et godt samarbejde 
  • Du har fokus på et godt arbejdsmiljø med nærvær og arbejdsglæde 

Til gengæld får du 

  • grunduddannelse i kognitiv adfærdsterapi og mulighed for karriereplanlægning ind i specialet, fx efteruddannelsen i Psykiatri 
  • indflydelse på egne opgaver og rig mulighed for at påvirke teamets arbejde med gode ideer 
  • mulighed for at arbejde sammen med patienterne i et miljø, hvor håb og muligheder er i fokus 
  • indflydelse på egen vagtplan  
  • deltagelse i vores sygeplejefaglige rum, Sygeplejefaglig hvor der er plads og tid til faglig fordybelse. 
  • Interventionsteam i huset som medspiller til deeskalering og nedbringelse af tvang 

Om du er nyuddannet eller ny i psykiatrien, får du et grundigt introduktions- og oplæringsforløb ud fra dine kompetencer og behov. Med andre ord får du redskaber og den nyeste faglige viden om, hvordan du på bedst mulige måde interagerer med patienterne – både kommunikativt og fysisk.  
 

Har du fået lyst til at vide mere? 
Så ring til afdelingssygeplejerske Maria Juul Jensen på 5118 6409 eller klinisk sygeplejespecialist Gull-Maj Toft på 40790808 og få en uddybende og uforpligtende snak. Vi viser også gerne rundt, så du kan se din fremtidige arbejdsplads.  
 
Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk

Vi glæder os til at høre fra dig. 
  
Løn- og ansættelsesforhold 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i skiftende vagter og med 12 timers vagter hver 3.weekend. 

  
Søg stillingen via link på siden senest den 19. marts 2021 
Vi holder samtaler løbende.  

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje. 
 
Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Maria Juul Jensen
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    230144
  • Quick-nr.
    405273
  • Indrykningsdato
    23-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Maria Juul Jensen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    230144
  • Quick-nr.
    405273
  • Indrykningsdato
    23-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-03-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.