Jobbet "Aktivitetsmedarbejder til integreret sengeafsnit Ø1, Psykiatrien Øst Roskilde" er udløbet

Region Sjælland

Region Sjælland

Smedegade 16, 4000 Roskilde

Dit næste skridt

Bevægelse & Udvikling i Psykiatrien

På Ø1 har vi plads til dig og vi søger en aktivitetsmedarbejder, som har kendskab til grundlæggende omsorg for patienten.

Her prioriterer vi arbejdsmiljø, sikkerhed og tryghed i hverdagen. Vi arbejder tværfagligt ud fra den enkelte medarbejders kompetencer og ressourcer, og vi glæder os til at se, hvordan du kan bidrage til det samarbejde.

Vi kan tilbyde en 37 timers stilling som aktivitetsmedarbejder i tidsrummet kl. 7.00-17.00 – alle hverdage. Ved særlige arrangementer kan anden arbejdstid aftales.

 

Bredt patientbillede

Sengeafsnittet Ø1 modtager og behandler vi patienter i alderen 18-75 år. Vi har plads til i alt 28 patienter fordelt på to etager i et integreret afsnit og behandler blandt andet patienter med psykiatriske lidelser som skizofreni, psykoser, svære depressioner og bipolare sygdomme samt svære personlighedsforstyrrelse.

 

Sammenhæng og perspektiv for patienten

Du arbejder bedst på tværs og tænker tværfagligt. Du skal være med til at skabe sammenhæng i patientforløb og være en aktiv medspiller i indsatsen for nedbringelse af tvang i psykiatrien samt arbejde med Safewards og second opinion

Patienterne møder et miljø, hvor håb og muligheder er i fokus. Dine handlinger sker på basis af patienternes individuelle behov og ud fra koordinerede og fagligt funderede hensyn - ikke ud fra firkantede regler. Vi arbejder med udviklingen af en recovery orienteret psykiatri med brugerinddragelse på alle niveauer og sammenhæng i alle patientforløb. Det er en psykiatri, hvor patienterne gerne vil modtage behandling og medarbejderne gerne vil arbejde.

 

Sammen om aktiviteter

Det daglige morgenmøde er vores omdrejningspunkt. Her planlægger vi dagens aktiviteter sammen med hinanden og sammen med patienterne, vi drøfter fælles anliggender og giver informationer. Aktiviteterne kan bestå af motion, kreative aktiviteter, psykoedukation eller social miljøterapi. Det kan også foregå udendørs.

 

 

 

Din og vores faglighed

Du må meget gerne være én, der kan lide at have travlt. Det er en fordel, hvis du har psykiatrisk erfaring. Du bliver kollega til en tværfaglig sammensat gruppe bestående af læger, specialpsykolog, socialrådgiver, ergoterapeut, lægesekretærer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter samt andre aktivitetsmedarbejdere.

Alle har bred psykiatrisk erfaring og arbejder i det daglige med stor fleksibilitet og lyst til at finde løsninger – også på nye udfordringer. Kompetenceudvikling, samarbejde og et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for at kunne arbejde her.

Vi forestiller os, at du har en uddannelse, hvor grundlæggende omsorg er indeholdt. Det kunne f.eks. være SSA, ergoterapeut, fysioterapeut, skolelærer, pædagog, kropsterapeut eller lign.

 

Besøg os

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, så du kan høre om vores drømme og visioner og se vores smukke rammer

Kontakt afdelingssygeplejerske Eva Enevoldsen på eme@regionsjaelland.dk eller tlf 20 58 68 95.

 

Løn efter gældende overenskomst. Der er selvfølgelig også mulighed for deltagelse i kurser, konferencer og efteruddannelser efter behov.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.