Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby

Fagligt velfunderet fysioterapeut til barselsvikariat på intensivt afsnit 809 på Psykiatrisk Center Glostrup

Holder du af at motivere til, og stå for fysisk aktivitet og kropsterapi? Og synes du, at det er spændende at arbejde med aktiviteter på et afsnit? Så er vores ledige stilling måske noget for dig.

Lidt om jobbet

Dit arbejde på afsnittet vil være at tilbyde tilpasset fysisk aktivitet, kropsterapi og meningsfulde aktiviteter for patienterne med udgangspunkt i din fysioterapeutiske faglighed. Du kommer til at foretage tilsyn, relevant screening, undersøgelse og behandling.

Aktiviteter er en væsentlig del af behandlingstilbuddet og afholdes i samarbejde med afsnittets ergoterapeut og det øvrige personale i afsnittet. Du vil, sammen med aktivitetsgruppen og patienterne, få stor indflydelse på hvilke grupper der etableres i afsnittet.

Igennem de seneste år har vi fået etableret sanserum på de fleste afsnit på PC Glostrup, og arbejdet med implementeringen af disse er fortsat et fokusområde, hvor du som fysioterapeut spiller en væsentlig rolle. I den forbindelse bliver du rollemodel for at inddrage sanserummet i de daglige aktiviteter. Du får ligeledes medansvar for at vejlede og inspirere både patienter og kollegaer til, hvordan de kan bruge rummet i deres hverdag og som en del af behandlingen. 

Dit team og tilknytning til afsnittet

Du vil blive ansat i afsnit 809, men har mulighed for monofaglig sparring med de øvrige fysioterapeuter der er ansat i terapienheden. Terapienheden består i øjeblikket af en ledende terapeut, en klinisk underviser i hhv. ergoterapi og fysioterapi, 7 fysioterapeuter og 10 ergoterapeuter. Ergoterapeuter og fysioterapeuter arbejder tæt sammen omkring afholdelse af såvel hold som aktiviteter i afsnittene.

På intensivt lukket afsnit 809 modtager vi både afklarede og uafklarede patienter med alle former for akutte psykiatriske lidelser. Vi arbejder med forbedringskultur, som både inkluderer personale og patienter. Aktuelt arbejder vi med at sikre patient og pårørende, som aktører i egen behandling. Vi har gode fysiske rammer, som tager udgangspunkt i de mest optimale rammer for både patienter, pårørende og personale.

Hvem er du?

Vi søger en fagligt velfunderet fysioterapeut, der har erfaring fra psykiatrien. Det er desuden vigtigt, at du kan arbejde såvel struktureret som selvstændigt, og fleksibelt i en omskiftelig hverdag. Du hviler i din faglighed, og er i stand til at formidle fysioterapi til tværfaglige kollegaer.

Vi ser gerne, at du har erfaring med BBAT/kropsterapi og holder af fysisk aktivitet – både som individuel behandling og som holdtræning. Erfaring med motiverende arbejde vil også være en stor fordel.

Du skal være indstillet på at arbejde med studerende, da vi modtager fysioterapeutstuderende på 1., 2.  og 6. semester fra fysioterapeutuddannelsen på København Professionshøjskole.

Hvad tilbyder vi? 

Du får en dynamisk og udfordrende dagligdag med gode muligheder for udvikling og faglig sparring. Du vil få stor indflydelse på at tilrettelægge din arbejdsdag. Vi er et afsnit med stort engagement, humor og høj tværfaglig bevidsthed. Vores tilbud justeres løbende med henblik på at kunne tilbyde patienterne relevant undersøgelse og behandling af høj kvalitet.

Velkommen indenfor hos Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup har 190 senge fordelt på 13 døgnafsnit. Overordnede indsatsområder på centeret er recovery, brugerinddragelse og nedbringelse af tvang. I forbindelse med Projekt Nye Veje for nedbringelse af bæltefikseringer har aktiviteter og sanseintegration haft en fremtrædende rolle.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og DFys, samt principperne for lokal løndannelse.

Der er tale om et barselsvikariat med ansættelse fra den 01.04.21- 30.11.21 med mulighed for forlængelse.

Du vil få din daglige gang på Brøndbyøstervej matriklen.

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi efter aftale referencer.

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Søg via link senest den 15.03.21. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Karen Jurlander, mobil 51583779, mail karen.jurlander@regionh.dk eller assisterende afdelingssygeplejerske Kit Bergstein, telefon 38645590, mail kit.bergstein@regionh.dk.

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Karen Jurlander
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    230234
  • Quick-nr.
    405556
  • Indrykningsdato
    01-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
  • Kontaktperson
    Karen Jurlander
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    230234
  • Quick-nr.
    405556
  • Indrykningsdato
    01-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job