Region Hovedstaden
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Sygeplejekonsulenter til Psykiatrisk Ambulatorium 2025 Hillerød, Psykiatrisk Center, Nordsjælland.
Da vi har to sygeplejersker, som henholdsvis går på pension og på barsel, har vi en fast stilling på 37 timer- og et barselsvikariat på 37 timer ledige til besættelse 1. juni 2021
Målgruppen for behandlingen er ambulante patienter, der har behov for specialiseret tværfaglig indsats, overvejende patienter med diagnoser indenfor psykosespektret.
Vi arbejder efter FACT-modellen (Fleksibel Assertiv Community Treatment), det er basalt set en anden måde at organisere distriktspsykiatrisk arbejde på, hvor der er fokus på akutte problematikker og udkørende indsats.
Vi er en del af Psykiatrisk Center Nordsjælland med lokaler på Centerets adresse i Hillerød og dækker kommunerne Hillerød, Allerød, Rudersdal og dele af Gribskov kommune. Vi har 4 teams. De tre teams er kommuneopdelt og betjener patienter med alle diagnoser.
Du vil komme til at arbejde i Team 3 (Hillerød kommune) og indgå i et tværfagligt team med syv erfarne kollegaer (en teamkoordinator (sygeplejerske), tre sygeplejersker, en psykolog, en overlæge og en ergoterapeut).
Vi er i gang med at oparbejde erfaring inden for den kognitive referenceramme, hvor vi har supervision 2 x månedligt ved en psykolog.
Arbejdsopgaverne
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af distriktspsykiatrisk arbejde efter FACT-modellen, med en recovery-orienteret tilgang målrettet patientens ønsker og håb for fremtiden. Du vil afholde 1. samtaler med nye patienter, revurdere behandlingsplaner og selvstændigt vurdere patientens tilstand. Derudover vil der være opgaver, såsom
- Medicingivning evt. i hjemmet
- Støttende individuelle samtaler evt. deltagelse i gruppebehandling
- Rådgivning og støttende samtaler til pårørende
Du vil deltage i afsnittets konference, og der er kognitiv supervision og undervisning.
Kvalifikationer
- Autoriseret sygeplejerske
- Gerne en del års erfaring med psykiatriske patienter
- Gerne psykoterapeutisk erfaring inden for den kognitive referenceramme
- Gode samarbejdsevner gerne kombineret med en humoristisk tilgang
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling og et barselsvikariat, begge på 37 timer og begge ledige til besættelse pr. 1. juni 2021
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansøgningsprocedure
Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Gitte Løwenstein på 38 64 31 36 eller overlæge Nils Lauge på 30 38 10 67.
Søg via linket på siden senest den 26. marts 2021.
Du bedes uploade CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning.
Ansættelsessamtaler finder sted den 16. april 2021, om formiddagen.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
Om Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland er fordelt på 3 matrikler i Helsingør, Frederikssund og Hillerød. I Helsingør har vi 3 åbne døgn afsnit samt en ambulant enhed. I Hillerød har vi både åbne og lukket senge afsnit, akutmodtagelse samt ambulante enheder. I Frederikssund har vi en ambulant enhed samt 2 døgn afsnit på De Særlige Pladser.
Du kan læse yderligere om Region Hovedstadens psykiatri her: https://www.psykiatri-regionh.dk/
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: "Job i Psykiatrien"
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Nordsjælland -
Kontaktperson
Birgitte Løwenstein - Adresse
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2021 - Regionens jobnr.
230262 - Quick-nr.
405587 - Indrykningsdato
01-03-2021 -
Ansøgningsfrist
26-03-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Nordsjælland - Adresse
Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Birgitte Løwenstein - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2021 - Regionens jobnr.
230262 - Quick-nr.
405587 - Indrykningsdato
01-03-2021 -
Ansøgningsfrist
26-03-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Klinisk sygeplejespecialist til dobbeltdiagnoseafsnit omsluttet af flot natur og med fokus på høj faglig kvalitet
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Bidstrup alle 44, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
24-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025 -
Sygeplejerske: Vil du være med til at tilrettelægge og kvalitetssikre akutpsykiatrisk sygepleje?
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
01-05-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Erfarne sygeplejersker til Fælles Intermediært Afsnit
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
27-05-2025 -
Kære sygeplejerske – afsnit C2 søger dig, som vil udvikle dine kompetencer i arbejdet med retspsykiatriske patienter
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
12-05-2025Ansøgningsfrist
26-05-2025 -
Sygeplejerske til afdeling for Ældre og Multisygdom, Nordsjællands Hospital - Frederikssund
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
07-05-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025