Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg

Arbejdsmiljøkoordinator i Medicinsk Afdeling M/FAM

Medicinsk Afdeling M/FAM søger pr. 1. april 2021 - eller efter aftale - en arbejdsmiljøkoordinator med flair for kommunikation, og som er skarp, struktureret og selvstændigt arbejdende.

De primære opgaver vil være:  

  • understøttelse af arbejdsmiljøarbejdet, samt koordinatorfunktion med reference til afdelingsledelsen (se: funktionsbeskrivelse for arbejdsmiljøkoordinator
  • ansvarlig for et sikkert arbejdsmiljø, herunder sikre at gældende lovgivning og regler bliver overholdt og implementeret i organisationen, herunder udfærdigelse af APV 
  • planlægning, gennemførelse og afrapportering af interne og eksterne audits 
  • bistå arbejdsmiljøledere og -repræsentanter med arbejdsmiljøarbejdet
  • bistå afdelingsledelsen med håndtering af udvalgte områder indenfor HR, bl.a. sygefravær 
  • der vil være både drifts, rutine- og udviklingsopgaver, herunder mødeindkaldelser og referatskrivning

Vi ønsker en medarbejder, som:  

  • har erfaring med og interesse for arbejdsmiljøarbejdet 
  • har gennemført obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse eller er villig til dette 
  • har erfaring med og kendskab til håndtering af sygefravær  
  • er en stærk kommunikator og besidder gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt 
  • kan skabe og udvikle gode samarbejdsrelationer på alle niveauer i organisationen  

Vi forventer, at du:   

  • som person er struktureret, løsningsorienteret og god til at bevare overblikket  
  • arbejder selvstændigt med præcision og følger opgaverne til dørs, men også en god teamplayer 
  • har et stort engagement i samarbejdet med ledere, medarbejdere og kollegaer  
  • har en robust personlighed og vant til at håndtere mange forskelligartede opgaver  
  • trives med at tage ansvar 
  • er god til at kommunikere og føler dig godt tilpas i en udadvendt rolle 
  • deltager i rutineopgaver, herunder en vis grad af ad-hoc serviceopgaver 

Vi kan tilbyde:  

  • en stor dynamisk afdeling, der arbejder fremadrettet og lægger vægt på høj faglighed, kvalitetsudvikling og sundt arbejdsmiljø
  • et spændende og udfordrende job, hvor du har ansvaret for at sikre, at sikkerheden og arbejdsmiljøet er i top 
  • et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi har en uhøjtidelig tone og en positiv indstilling til hverdagens udfordringer  

Medicinsk Afdeling M/FAM er en stor medicinsk afdeling og en fælles akutmodtagelse (FAM). Afdelingen har i alt 9 afsnit fordelt på 2 matrikler, Svendborg og Nyborg. Følgende specialer er repræsenteret i afdelingen: lungemedicin, endokrinologi, reumatologi, gastroenterologi, infektionsmedicin og kardiologi. 
Afdelingen har 3 sengeafsnit: Medicinsk Sengeafsnit med 28 senge, Kardiologisk Sengeafsnit MK & KARMA med 36 senge, samt en Fælles Akutmodtagelse FAM med 16 senge. Akutte patienter modtages i FAM og KARMA.  Alle specialer har tilhørende ambulant virksomhed i Svendborg med undtagelse af Mave/tarmmedicinsk Ambulatorium, der ligger i Nyborg.  Herudover er der i Svendborg et Diagnostisk Center OUH, som modtager patienter fra hele Fyn med mistanke om alvorlig sygdom (MAS) og patienter med metastase uden kendt primærtumor (MUP).  

Afdelingen har en velfungerende arbejdsmiljøorganisation med 12 arbejdsmiljøgrupper. Et godt samarbejde med de øvrige arbejdsmiljøområder på matriklen og med OUH´s arbejdsmiljøfunktion.  

Afdelingens optageområde er på 170.000 indbyggere, og der er årligt i størrelsesorden 7.500 indlæggelser og 60.000 ambulante besøg. I FAM er der 33.600 patientkontakter, heraf er ca. 40% medicinske.
I Medicinsk Afdeling M/FAM er der i dag ansat 420 medarbejdere, heraf er 62 lægesekretærer, 263 sygeplejersker/social- og sundhedsassistenter, 95 læger. Dertil kommer ca. 100 midlertidigt ansatte i Covid-testcenter Svendborg og Covid-vaccinationscenter Svendborg. Afdelingens budget er i størrelsesorden kr. 240 mio. 

Covid-19
Medicinsk Afdeling M/FAM har som led i coronapandemien etableret en vurderingsklinik og modtager patienter til observation for - og med Covid-19. Endvidere har vi i takt med eskaleringsplan for Covid-19 på OUH mulighed for oprettelse af et sengeafsnit til Covid-19 patienter med behov for indlæggelse. Herudover står afdelingen for driften af Covid-19 Testcenter Svendborg (Podeklinik) samt vaccinationscenter Svendborg. Begge steder med tidsbegrænset-ansat personale.

Forskning 
I Medicinsk Forskningsafdeling, tilknyttet Medicinsk Afdeling M/FAM foregår der forskning på et højt nationalt og internationalt niveau med bl.a. flere ph.d. Afdelingen har to professorer, forskningslektorer og aktuelt ph.d. studerende i reumatologi og kardiologi. Afdelingen er førende indenfor telemedicinske løsninger og har løbende udviklet og efterfølgende implementeret dette i klinisk praksis.   

Yderligere oplysninger 
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Mette Worsøe, telefon 63 20 22 18, mail: mette.worsoe@rsyd.dk eller oversygeplejerske Ann-Britt Juul, telefon 63 20 22 12, mail: abj@rsyd.dk   

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  

Ansøgning modtages gerne elektronisk. Ansøgningsfristen er 21. marts 2021.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. marts 2021.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Ann-Britt Juul
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    214654
  • Quick-nr.
    405846
  • Indrykningsdato
    03-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Ann-Britt Juul
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    214654
  • Quick-nr.
    405846
  • Indrykningsdato
    03-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job