Jobbet "Reservelæger i introduktionsstillinger søges ved Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital" er udløbet

Region Midtjylland

Akutafdelingen

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Dit næste skridt
Tre 1-årig introduktionsstillinger i Akut medicin er ledig til besættelse i Akutafdelingen. To stillinger til besættelse pr. 1. maj 2021 (stillingsnummer 6620-37-15-i-02 og 6620-37-15-i-04) og en stilling til besættelses pr. 1. juni 2021 (stillingsnummer 6620-37-15-i-01).

Akutafdelingen er den primære indgangsdør for akutte patienter til Aarhus Universitetshospital og i afdelingen varetages visitation, modtagelse og behandling af akutte patienter. I afdelingen arbejder vi i et dynamisk miljø med patienten i fokus og med mulighed for dialog med alle specialer i huset. Med det nye lægefaglige speciale i Akut medicin, vil afdelingen som universitetsafdeling og traumecenter komme til at spille en central rolle i den nye speciallægeuddannelse.

Du vil møde engagerede kolleger og en akutmodtagelse, der samarbejder på tværs af alle faggrupper om at modtage den akutte patient. Vi har en organisatorisk velfungerende afdeling med en homogen lægegruppe og et rigtig godt tværfagligt samarbejde. Uddannelse og supervision er en central og vigtig del af arbejdet i afdelingen, hvor akutlægen er rollemodel og kulturskabende for nyuddannede læger og fremtidige introduktionslæger.

Vi tilbyder
  • en afdeling med et velfungerede tværfagligt samarbejde og en ambition om at blive landets førende akutafdeling
  • et udfordrende og spændende job, hvor du vil være en del af udviklingen indenfor akutmedicin
  • et godt og inspirerende arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig uddannelse og udvikling med fokus på akutmedicinske kompetencer.

Vi søger en introduktionslæge, der
  • sætter patientsikkerheden i højsæde - også når der er travlt
  • ønsker at arbejde i en afdeling, hvor to dage ikke ligner hinanden
  • vil være med til at sætte ambitionerne højt i det nye speciale
  • kan være med til at skabe flow i afdelingen
  • ønsker at deltage i den daglige kliniske vejledning af KBU-lægerne samt være rollemodel for disse læger
  • har lyst til at arbejde i en afdeling, med et godt arbejdsmiljø.

Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er regionens største akuthospital. Akutafdeling modtager patienter fra et område med 300.000 borgere og er traumecenter for hele regionen. Afdelingen består aktuelt af skadestue, traumecenter, tre akutafsnit med i alt 53 senge, lægevagt, hospitalsvisitation, Center for Voldtægtsofre og Center for Akutforskning.
 
  • Traumecenteret modtager akut kritisk syge patienter og er traumecenter på højt specialiseret niveau. Desuden varetager traumecenteret beredskabsfunktion ved storulykker, koordinering af meldte patienter på vej og akutsygehusets sengekapacitet
  • Skadestuen modtager og behandler akut opståede skader og rummer tillige lægevagtens call center og konsultation
  • AKUT afsnit 1 og 2 modtager uafklarede medicinske, ortopædkirurgiske og kirurgiske patienter til korttidsindlæggelse
  • Akut Børn modtager uafklarede medicinske, ortopædkirurgiske og kirurgiske børn til korttidsindlæggelse
  • Akut Psykiatri modtager patienter med akutte psykiatriske problemstillinger
  • Hospitalsvisitationen visiterer alle akutte patienter til Aarhus Universitetshospital.

På lægesiden er afdelingen aktuelt bemandet med en ledende overlæge, 9 overlæger, 9 afdelingslæger, 14 læger i klinisk basisuddannelse, 7 læger i introduktionsstilling til Akut medicin og 3 læger i hoveduddannelse til almen medicin samt en professor i Akut medicin.

Der foreligger godkendt uddannelsesprogram for stillingen. Stillingen har dag- aften og nattjeneste i et 6-skifte vagtrul.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Dilek Cakar på dilcak@rm.dk for stillingens uddannelsesprogram eller for yderligere information.

Elektronisk ansøgning skal være os i hænde senest den 23. april 2021. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i løbet af uge 17.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.