Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Ambitiøs og visionær Klinisk Sygeplejespecialist søges til Lungemedicinsk afsnit, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.
|
Målet;
- Et højtspecialiseret sengeafsnit med regionsfunktion.
- En velfungerende arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og udvikles.
- Høj patienttilfredshed og optimale patientforløb
Vi søger klinisk specialist med udviklings- og forskningsrelaterede opgaver i Lungemedicinsk afdeling. Stillingen består af klinisk arbejde, såvel som udvikling og forskning i tæt samarbejde med både kollegaer og ledelsen.
Du bliver en del af vores nye trekløver bestående af dig, afdelingssygeplejersken og sygeplejersken med specialist funktion. I skal i tæt samarbejde udvikle og styrke den sygeplejefaglige kultur og profil i vores nye lungemedicinske afsnit.
De øvrige specialer i medicinsk afdeling er i gang med en lignende proces omkring organisering af sygeplejen og du vil derfor have et tæt samarbejde med de andre kliniske sygeplejespecialister.
Hvem er vi?
Vi er et lungemedicinsk afsnit bestående af en sengeafdeling og et stort ambulatorium.
Pt. har vi har 8 sengepladser som over tid skal udvides til 16. Vi behandler lungemedicinske patienter med f.eks. Sarkoidose, KOL og lungefibrose, og har både korte og lange indlæggelsesforløb. I det daglige har vi et tæt samarbejde med vores læger, lægesekretær samt fysioterapeuter, som vi har fast tilknyttet vores afsnit.
Vores ambulatorie er bestående af flere underspecialer; klassisk lungemedicin, infiltratudredning, astma og allergi, samt tuberkulose. Vi har almindelig ambulant funktion, men også et dagafsnit hvor der udføres invasive undersøgelser i forbindelse med infiltratudredning.
Overordnet er Medicinsk Afdeling i en rivende udviklingsfase på alle niveauer i organisationen, hvilket er medvirkende til, at vi asfaltere, mens vi går. Det har vi en forventning om, at du vil være en aktiv del af, og medspiller i, da det er medvirkende til, at afdelingens medarbejdere og specialer når et nyt niveau. Vi forventer, at du vil være medskaber af en ny fortælling om vores fælles afdeling.
Hvem er du?
-
Du er uddannet sygeplejerske og har relevant akademisk uddannelse på Master eller Kandidat niveau
-
Har gode relationelle, kommunikative og pædagogiske egenskaber og er i stand til at arbejde målrettet og brænder for forandrings-, vejlednings- og udviklingsprocesser.
-
Arbejder målrettet på at både sygepleje, kvalitet, udvikling og forskning skal komme patienterne til gode i klinisk praksis
-
Går til udfordringer med en positiv indstilling, er problemløsende og reflekterende og bidrager til et godt arbejdsmiljø
-
Er igangsætter, der selvstændigt initierer, koordinerer og understøtter udviklingstiltag og forandringsprocesser relateret til klinisk praksis
-
Er fagligt opdateret og holder dig ajour med nu viden og forskning inden for det sygeplejefaglige felt
Vi tilbyder:
-
En målrettet introduktion afstemt efter dine kvalifikationer og dit behov
-
Tæt samarbejde med afdelingssygeplejerskerne i afdelingen
-
Netværk med de andre kliniske sygeplejespecialister i afdelingen
-
Deltagelse i relevante faglige fora på Sjællands Universitets Hospital (SUH)
-
Der vil være mulighed for at bedrive selvstændig udvikling og forskning
Ansættelse:
Organisatorisk vil din ansættelse være forankret i lungemedicinske afdeling med reference til afdelingssygeplejersken – i et tæt samarbejde med den ledende oversygeplejersken, som har det overordnede ansvar for stillingen og den sygeplejefaglige udvikling i afdelingen.
Stillingen er på 37 timer med reduceret vagtbyrde, der skal skabe mulighed for udvikling og forskningsprojekter i afdelingen specifikt, og på tværs af Medicinsk Afdeling generelt. Det forventes, at du indgår i et weekendrul hver 6. weekend.
Om Medicinsk Afdeling:
Medicinsk afdeling, Roskilde har regionsfunktion inden for lungemedicin, infektionsmedicin og nefrologi. Det betyder, at afdelingen modtager patienter fra hele regionen med sjældne og komplicerede forløb inden for de tre specialer. Afdelingen varetager herudover diagnostik og behandling af akutte og kroniske lidelser på hovedfunktionsniveau inden for alle tre specialer.
Der sker en løbende udvikling indenfor specialerne både fagligt, forsknings- og aktivitetsmæssigt. For at sikre et højt fagligt og udviklende miljø med høj grad af patientinddragelse arbejder vi målrettet og kontinuerligt med forbedringsarbejde, kvalitet, uddannelse, udvikling og forskning.
Organisatorisk:
Medicinsk afdelingen består af 50 sengepladser fordelt på tre sengeafsnit, ambulatorier i tilknytning til specialerne, samt to Dialyseafsnit på henholdsvis SUH, Roskilde og Nykøbing Falster Sygehus.
Den styrende ambition er, at skabe de bedst mulige løsninger for patienten i tråd med Sjællands Universitetshospitals overordnede strategi ”Patienten er alt”. Det betyder, at patientinddragelse er en del af arbejdet med kvalitet og faglig udvikling. Vi mener, at det er med til at sikre den bedst tænkelige pleje og behandling til patienten.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og afsnittet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Stella Sandfeld på tlf. 22 12 65 08 eller stels@regionsjaelland.dk eller afdelingssygeplejerske Lene Steen Kristensen på tlf. 93 56 83 96 eller lskr@regionsjaelland.dk
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler d. 25. marts 2021
Link til afdelingens Instagramprofil:
https://instagram.com/lungemedicinsksuh?igshid=150ava3jg72rv
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Lene Kristensen - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2021 - Regionens jobnr.
011967 - Quick-nr.
406012 - Indrykningsdato
05-03-2021 -
Ansøgningsfrist
22-03-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Lene Kristensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2021 - Regionens jobnr.
011967 - Quick-nr.
406012 - Indrykningsdato
05-03-2021 -
Ansøgningsfrist
22-03-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Intensiv søger sygeplejerske til spændende speciale
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
10-04-2025Ansøgningsfrist
08-05-2025 -
Sygeplejerske til Operationsafsnittet, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
07-04-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Chefsygeplejerske til Sjællands Universitetshospital, Medicinsk Afdeling, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske & Ledende sygeplejerske & ChefsygeplejerskeOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
21-05-2025 -
Sygeplejerske søges til IVT-team Psykiatrisk Akut Modtagelse, Psykiatrien Slagelse
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
16-04-2025Ansøgningsfrist
13-07-2025 -
Miljøterapeut: Sygeplejerske / SSA / Pædagog til Afsnit for rehabilitering, Psykiatrien Syd, Vordingborg
Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
SygeplejerskeOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
19-05-2025