Region Syddanmark
Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Overlæge, speciallæge i lungemedicin til Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus – Patienternes Kræft- og Specialistsygehus
Medicinsk Afdeling – det naturlige valg, patienten først, har brug for en overlæge der kan stå i spidsen for udredning og behandling af patienter med søvnapnø.
Lungemedicinsk afsnit er en af hjørnestenene i Medicinsk Afdeling. Den lungemedicinske funktion står på flere ben; A - Infiltratudredning hvor afsnittet er et af landets største og hurtigste udredningssteder for lungecancer, B - Garanti-afdeling for udredning af ikke malign lungemedicin i Region Syddanmark og har C - Speciel interesse i hjemme NIV behandling samt udredning af søvnapnø. Der er tilknyttet og besat 6 overlægestillinger, 1 professor stilling, 4 afdelingslægestillinger og 4 yngre læger under uddannelse i lungemedicin. Den høje patientorienterede, organi-satoriske og kliniske kvalitet er dokumenteret.
I søvnapnøambulatoriet diagnosticerer og behandler vi patienter med søvnapnø og kronisk respirationsinsufficiens. Diagnoserne spænder fra obstruktiv søvnapnø og obesity hypoventilation syndrome til patienter med meget svær kronisk obstruktiv lungesygdom med behov for hjemme-NIV og ilt. Foruden ambulante fremmødte kontroller, har vi et stort velfungerende telemedicinsk kontroltilbud. En gang ugentligt, har vi endvidere en Øre Nære Hals-læge i afdelingen, for at kunne tilbyde vores patienter de bedste forudsætninger for korrekt diagnostisk og behandling.
Om Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling er en veldrevet afdeling med høje kvalitetsmål og resultater. Der ydes årligt ca. 65.000 ambulante konsultationer heraf 25 % som telekonsulationer og afdelingen modtager ca. 6.000 indlæggelser i 74 senge. Afdelingens specialer er reumatologi, gastroenterologi, hæmatologi, lungemedicin og endokrinologi. Desuden drives Medicinsk Diagnostisk Center og et Akut Visitations Afsnit (AVA). Der er ansat 37 speciallæger og ca 30 yngre læger i uddannelsesstillinger. Afdelingen deltager i den lægelige præ- og postgraduate uddannelse, herunder i uddannelsen af speciallæger i Intern Medicin: Gastroenterologi, Lungemedicin, Reumatologi, Hæmatologi, Endokrinologi, Almen medicin samt Onkologi. Desuden deltager afdelingen i studenterundervisning i samarbejde med Syddansk Univers-itet. Afdelingen er meget optaget af virkeliggørelsen af idéen om Fælles populationsansvar og tværsektoriel-samarbejde med Almen praksis og det kommunaleområde.
Læs mere om sygehuset her og om Medicinsk Afdeling her.
Vores tilbud
- Du bliver en del af ledelseskollegiet på en innovativ Medicinsk Afdeling, der konstant sætter patienten først og igennem det opnår hurtige og gode patientforløb med høj patient- og medarbejdertilfredshed
- Søvnapnøambulatoriet er en del af det lungemedicinske afsnit på Vejle Sygehus. Som er en meget engageret og fagligt stolt personalegruppe, bestående af både sekretærer, sygeplejersker og læger. Et dynamisk afsnit i spændende udvikling
- Du vil opleve en stærk samarbejdsånd på tværs af specialer og afdelinger
- Du får et givende arbejde med store krav til personlige og faglige kompetencer
- Et tæt samarbejde med blandt andet øre næse-hals afdeling, medicinsk sengeafsnit, intensivt sengeafsnit samt Respirations Center Syd på OUH. Vi modtager patienter til diagnostik og behandling fra hele trekantsområdet
Vi forventer, at du
- Har flere års erfaring med diagnostisk og behandling af obstruktiv søvnapnø samt kompetencer inden for behandling af patienter med kronisk respirationsinsufficiens
- Konstant holder den faglige standard høj indenfor lungemedicin og har en innovativ tilgang til løsningen af populationsansvaret
- At du ser den store lungemedicinske funktion ind i Medicinsk afdeling og Sygehus Lillebælt
- Er energisk, engageret, visionær og fleksibel
- Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, der har fokus på høj faglighed, forskning og patienten i centrum
- Deltager i kvalitetssikring af behandlingen og afdelingens forskningsmiljø
- Indgår i relevante samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt
- Er nysgerrig og passioneret omkring dit fag, har et fagligt højt niveau og er passioneret for at sætte patienten først, så er du personen vi søger
- Og ikke mindst er opmærksom på patientinddragelse i udredning og behandling
Kvalifikationer
Stillingerne ønskes besat med: Speciallæge i intern medicin: lungemedicin. Ansøger skal forholde sig konkret til de 7 kompetencer, jævnfør sundhedsstyrelsens vejledning. Der forventes dokumenteret ledelseserfaring- og resultater.
Er ansøgeren kvalificeret og har anciennitet til ansættelse som overlæge, vil den faglige bedømmelse ske i henhold til Region Syddanmarks vejledning herom.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger (FAS)
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2021 eller efter aftale. Overlægens deltagelse i vagtarbejdet vil blive drøftet i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse Specialeansvarlig overlæge Anders Løkke 79406338 eller mail Anders.løkke@rsyd.dk eller til ledende overlæge, Ejler Ejlersen, tlf. 7940 6375 eller Ejler.Ejlersen@rsyd.dk
Du kan se funktionsbeskrivelsen her.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 25. marts 2021 via nedenstående link. Ansættelsessamtaler afholdes uge 13.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus -
Kontaktperson
Mona Husballe - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2021 - Regionens jobnr.
214726 - Quick-nr.
406154 - Indrykningsdato
08-03-2021 -
Ansøgningsfrist
25-03-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Mona Husballe - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2021 - Regionens jobnr.
214726 - Quick-nr.
406154 - Indrykningsdato
08-03-2021 -
Ansøgningsfrist
25-03-2021 (udløbet)