Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Midt

Søndersøparken 1, 8800 Viborg

Sygeplejerske med lyst til relationsarbejde søges til rummeligt sengeafsnit


Skal du være en del af et sengeafsnit med fokus på fællesskab, faglighed, forebyggelse og fornyet håb? Og har du lyst til at gøre en vigtig forskel for patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser i en af landets bedste psykiatriske afdelinger?

Så har vi lige nu, fra 1. april 2021 eller snarest herefter, en ledig plads på holdet som sygeplejerske på Retspsykiatrisk Sengeafsnit R1, 5. etage ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg.

Tid til relationerne
På R1 fokuserer vi mere på mennesket end diagnose og dom. Da vores patienter ofte er hos os i 3-5 år eller længere, har man mulighed for at skabe vigtige og dybe relationer til patienterne. Du har derfor en unik mulighed for at udvikle fortrolighed, skabe håb og opbygge tillid hos mennesker, som ofte har haft det svært.

Du er med hele vejen på patientens udviklingsrejse og vil opleve de mange små sejre, som opstår i et behandlingsforløb, der kan strække sig over mange år.

De rette rammer
De dybe relationer kan skabes på mange måder, men vi forsøger at have optimale rammer til det. Vi går bl.a. ture i vores smukke omgivelser ved Søndersø, tager en tur på løbebåndet sammen med patienterne (hvis man har lyst!) og afholder grillaftner i gårdhaven. Og så får vores patienter selvfølgelig serveret deres livret på deres fødselsdag – noget vi kan gøre, fordi vi har egen kok på afsnittet.
  
Se evt. afdelingssygeplejerske Poul Rask Mortensen fortælle om vores dejlige placering lige ved Søndersø i Viborg.
https://www.facebook.com/psykiatrienregionmidtjylland/videos/500623864080579/

Arbejdet består selvfølgelig ikke kun af grillaftner og livretter. Vi hjælper og motiverer også patienterne til at ændre deres liv gennem miljøterapi, medicin og kognitive samtaler, så de kan finde og fastholde alternativer, der forebygger kriminalitet. Du vil også få mulighed for at hjælpe patienter med bl.a. at genetablere kontakt til familie og venner eller hjælpe dem med misbrugsbehandling.

Knapt så meget drama i dagligdagen
Og så lægger vi meget vægt på rettidig og tilpasset indgriben, så vi får løst evt. problemer, inden de vokser sig store. Derfor er vores hverdag heller ikke så dramatisk, som medierne måske ofte fremstiller den til at være. 

Gode kollegaer gør forskellen
Gode relationer er ikke kun noget vi dyrker med patienterne. Det er også noget vi har kollegaerne imellem. Der er en god energi på afsnittet – noget som udspringer af en kultur, der både er fleksibel og konstruktiv.

Og så er vi lidt af en blandet landhandel med både nyuddannede kollegaer og kollegaer med masser af erfaring i bagagen. Det giver god mulighed for sparring og støtte - både i hverdagen og når vi oplever tilspidsede situationer.

Vi hjælper dig godt ind i dit nye job
Det er vigtigt for os, at vores nye kollega får en god start. Derfor tilbyder vi også – udover et solidt introduktionsforløb og spændende kursustilbud – op til fire ugers sidemandsoplæring med mentor-ordning. I den første periode vil du altså være en ekstra kollega på holdet, så vi har tid til at sætte dig ind i retspsykiatrisk sygepleje og dine arbejdsopgaver stille og roligt. 

Og så er det selvfølgelig også vigtigt for os, at du bliver ved med at trives og udvikle dig i dit arbejde. Derfor er supervision og gruppemøder en fast del af arbejdsplanen for alle, så du aldrig kommer til at stå alene med en udfordring eller bekymring.

Er Retspsykiatrisk Sengeafsnit R1 det rigtige for dig?
Hvis du er interesseret i at bruge din sygeplejefaglige baggrund og dine personlige kompetencer til at lære den enkelte patients livshistorie at kende og finde frem til de helbredende hemmeligheder, der kan opstå i relationen mellem jer, så kunne R1 godt være noget for dig.

Du må også gerne være god til at bevare overblikket i akutte situationer, kunne udvikle meningsfulde mestringsstrategier til vores patienter og have lysten til at være en aktiv del af fællesskabet på R1. Derudover er det vigtigt, at du evner at rumme mennesker med komplekse udfordringer og kan sætte grænser, når der er brug for det.

Fleksibel vagtplan giver plads til familieliv og fritid
Vi benytter app'en MinTid for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte. Du har altså selv mulighed for at lægge vagtønsker ind og dermed delvist tilpasse arbejdet til familieliv og fritid. Du skal dog forvente at arbejde hver anden weekend.

Hør kollegaerne fortælle om deres arbejde i Regionspsykiatrien Midt
Hvis du gerne vil have et bedre indblik i arbejdet som sygeplejerske hos os, har vi samlet 3 små film, hvor vores medarbejdere fortæller lidt om deres arbejde og arbejdspladsen:
   
Har du spørgsmål til jobbet, afdelingen eller andet?
Så er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Poul Mortensen, 78474153 eller poul.mortensen@ps.rm.dk for yderligere information, et for-besøg eller en for-samtale.

Interesseret i jobbet?
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os endelig en ansøgning via linket med eksamensbevis og CV.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en godkendt autorisation.


Ansøgningsfristen er onsdag 24/3-21.

Vi holder ansættelsessamtaler mandag 29/3-21, først på eftermiddagen.
 
Indkaldelserne sker via mail og SMS i uge 12, 2021.

Vi ser frem til at høre fra dig.

PS. Særligt om Corona forebyggelse.
Ansættelsessamtalen gennemføres i et lokale med god plads mellem de fremmødte.

Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside: www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt/ 




















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Kontaktperson
    Poul Mortensen
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    29538
  • Quick-nr.
    406243
  • Indrykningsdato
    09-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Poul Mortensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    29538
  • Quick-nr.
    406243
  • Indrykningsdato
    09-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til bostøtteteam på Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne

Socialområdet  |  Søndergade 21, 8783 Hornsyld
Sygeplejerske

Opslået
23-04-2025

Ansøgningsfrist
20-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejersker søges til Team for Affektive Lidelser - Regionspsykiatrien Gødstrup

Regionspsykiatrien Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
05-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Anæstesisygeplejerske søges til Operation og Intensiv Viborg

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
10-04-2025

Ansøgningsfrist
12-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Kære sygeplejerske – vil du udvikle dine kompetencer på et retspsykiatrisk sengeafsnit? Er du klar til at give dig selv og dit arbejdsliv en ny og spændende dimension? Så læs videre

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Tyge Søndergaards Vej 26 Indgang L, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
24-04-2025

Ansøgningsfrist
22-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Nyt botilbudsteam - med speciale i selvskade

Regionspsykiatrien Midt  |  Søndersøparken, 21, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
14-04-2025

Ansøgningsfrist
01-05-2025