Region Sjælland

Region Sjælland

Rådmandsengen 5, 4700 Næstved

Overlæge søges til Klinisk Onkologisk Afdeling, SUH Næstved

 

Overlæge søges til Klinisk Onkologisk Afdeling, SUH Næstved. Vil du være med til udvikle og indfri vores ambitioner for onkologien i Region Sjælland?

Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed på tværs af Sjælland. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

I de kommende år vil en række funktioner flytte fra Roskilde og Næstved til de nye bygninger i Køge.
Når bygningerne i Køge står færdige i 2025, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.

Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder i Region Sjælland består af de fusionerede onkologiske afdelinger i Næstved og Roskilde som administrativt er lagt under Sjællands Universitetshospital. Den medicinske behandling af brystkræft, hoved-halskræft og prostatakræft er samlet i Næstved, mens behandlingen af tyk- og endetarmskræft og kræft i livmoder og æggestok ligger i Roskilde. Medicinsk behandling af lungekræft ligger både i Roskilde og Næstved, dog er behandling af ALK-pos lungekræft samlet i Næstved.

Ud over medicinsk onkologi har afdelingen i Næstved afdeling integreret stråleterapi, palliativt team og både onkologiske og palliative senge.

I 2025 flytter onkologien fra både Roskilde og Næstved til de nye bygninger i Køge. I takt med at bygningerne i Køge står færdige fra 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter også være samlet her.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Klinisk Onkologi og Palliativ Enhed betjener 840.000 borgere med 130.000 ambulante besøg, 11.000 sengedage årligt. Vi er ca. 350 medarbejdere fordelt på flere faggrupper, heraf huser vores afdeling i Næstved over 200 medarbejdere fordelt på 4 diagnoseteams og en stråleterapi med 5 acceleratorer i nybyggede faciliteter.

Efter afdelingen samles i Køge i 2025, vil der fortsat være en begrænset aktivitet på 2 acceleratorer i Næstved, men alt medicinsk og konkomitant behandling flytter til Køge.
Det kommende Sjællands Universitetshospital Køge skal være en højt specialiseret klinisk onkologisk afdeling med fuldt udbygget behandlings-, forsknings- og uddannelseskapacitet.

Den udvikling er vi godt på vej med allerede nu. Antallet af publikationer udgået fra afdelingen er steget voldsomt de sidste 3 år, og hvert år starter nye ph.d. forløb. Forskning & udvikling er på kort tid blevet en synlig og aktiv del af hverdagen på afdelingen.

Sjællands Universitetshospital er midt i en enestående udvikling. Vi er i gang med at skabe et fuldt udbygget Universitetshospital. Vil du med på holdet?
 
Afhængig af dine kvalifikationer og præferencer er der en del muligheder for tilpasning af stillingens konkrete indhold, både inden for medicinsk onkologi, strålebehandling og forskning. Kontakt os gerne inden ansøgning for at høre nærmere om mulighederne.

Har du endnu ikke tilstrækkelig erfaring til en ansættelse som overlæge, og har du lyst til at arbejde hos os, så kontakt os og hør om mulighederne.

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge med kompetencer inden for klinisk onkologi og/eller radioterapi. 5 år samlet erfaring som afdelingslæge eller tilsvarende indenfor ovennævnte specialer er en betingelse for ansættelse som overlæge.

Først og fremmest søger vi en person, der med faglige og personlige kvalifikationer kan samarbejde på tværs af faggrænser og specialer, og som har lyst til at engagere sig i et teambaseret klinisk arbejde som også kan omfatte forskning, administrativt arbejde og udviklings- og innovationsarbejde.
Vi søger en person der ikke er bange for at tænke kreativt og utraditionelt i det vedvarende arbejdet med at forme patientforløb karakteriseret ved gode patientoplevelser og suveræn faglig kvalitet. En person, der med sin entusiasme kan motivere sine kolleger og være med til at skabe fremtidens kliniske onkologiske afdeling i Region Sjælland.

Vagt og arbejdstid
Overlægers vagt er ’vagt udenfor tjenestested’, forudgået af dagsfunktion 8 – 18 (weekend 9 – 15) som bagvagt i Roskilde. Bagvagten dækker 28 onkologiske senge i Roskilde og 10 onkologiske senge i Næstved i samarbejde med forvagter i fremmøde på begge matrikler.
Almindelig dagsarbejde ligger 8 – 15:30. Vi har daglige eftermiddags/aften ambulatorier, typisk 15:30 – 18:30, og der er dermed mulighed for at veksle mellem lange arbejdsdage og afspadsering.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning
Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de 7 kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/Administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.

Ansøgere bedes i ansøgningen, med bedst mulig dokumentation, forholde sig konkret til de 7 kompetencer.

Som led i hospitalets værdier inddrages medlemmer af hospitalets patientforum i lederrekrutteringer. Det må derfor forventes, at der deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget.

Samtaler afholdes tirsdag den 13 april fra kl. 12.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Mads Nordahl Svendsen (41 41 18 01).

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Mads Svendsen
  • Adresse
    Rådmandsengen 5, 4700 Næstved
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern Medicin & Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    012024
  • Quick-nr.
    406274
  • Indrykningsdato
    09-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Rådmandsengen 5, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Mads Svendsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern Medicin & Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    012024
  • Quick-nr.
    406274
  • Indrykningsdato
    09-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vi søger en overlæge, der brænder for fremtidens klinikform i vores Dagafsnit, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Nykøbing F. Sygehus  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Almen medicin & Intern Medicin

Opslået
17-02-2026

Ansøgningsfrist
09-06-2026