Region Syddanmark

Region Syddanmark

Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N

Spændende sundhedsadministrativ uddannelse som lægesekretærelev - vi søger en elev pr. 1.8.2021

I dag er lægesekretæren en vigtig samarbejdspartner for det tværfaglige og sundhedsadministrative personale og er med til at sikre patienten først.

Som lægesekretærelev bliver du en vigtig brik i at løse kerneopgaven i samarbejde med de øvrige faggrupper i forhold til at sikre kvalitet og sammenhæng. Lægesekretæreleven spiller en betydelig rolle i kraft af sin uddannelse, som giver en række særlige kompetencer inden for patientadministration, økonomi, kommunikation, information, personaleadministration, kvalitetssikring, it og koordination og forløbet veksler mellem praktik og teori.

Uddannelsen 

Uddannelsen varer to år og omfatter både teori og praktik.  

Den praktiske del af uddannelsen vil finde sted i voksenpsykiatrien på forskellige matrikler i henholdsvis Esbjerg, Varde og Brørup. 

Den ugentlige arbejdstid vil være 37 timer, der tilrettelægges i varierende vagter, afhængigt af hvor du placeres.

Vi vægter høj kvalitet i lægesekretæruddannelsen, og arbejder målrettet med dette via samarbejde og dialog mellem elevvejledere og sekretariatsleder. Vi har en klar plan for evalueringer og sikrer, med løbende evaluering og samtaler, at de stillede praktikmål opnås. 

Uddannelsen afsluttes med en fagprøve og eksamen. 

 

Vi forventer, at du: 

  • Kan tage ansvar for egen læring og uddannelse
  • Kan arbejde struktureret, planlægge og koordinere
  • Er imødekommende, serviceminded, har empati og en god situationsfornemmelse  
  • Har lyst til at yde en god service over for patienter og samarbejdspartnere  
  • Er robust, udadvendt og fleksibel  
  • Kan skrive blindskrift (10-fingersystem)  
  • Er mødestabil og fleksibel i forhold til at arbejde på flere matrikler  

 

Uanset baggrund kræves: 

  • Dansk retstavning/-skrivning: 7 (7-skala) eller 8 (13-skala)
  • Kan arbejde med it-systemer svarende til niveau C  
  • Kan stave og formulere dig i skrift svarende til dansk niveau C  
  • Kan tale og skrive engelsk svarende til niveau D

Den teoretiske del af uddannelsen foregår på Business College Syd, Mommark Handelskostskole, hvor undervisningen vil indeholde fag som anatomi og fysiologi, sygdomslære, kommunikation, arbejdspsykologi, it og projektstyring. Dine skoleophold vil være a to ugers varighed, hvor du bor på skolen med de andre elever i et spændende studiemiljø.

Vedrørende adgangskrav og varighed kan du læse yderligere her:  
http://www.uddannelsesnaevnet.dk/erhvervsuddannelser/kontoruddannelser/laegesekretrae/    
Alle henvendelser vedrørende tvivl om adgangskrav skal rettes til uddannelseskonsulenterne på handelsskolerne.    
 
Løn og ansættelse: 
Der er tre måneders prøvetid. Du får elevløn under uddannelsen. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.  
 
Yderligere information 
Du kan læse yderligere om uddannelsen på www.dl-hk.dk og om Business College Syd på http://www.bcsyd.dk/merkantilt-hovedforloeb/kontoruddannelser/medicarelaegesekretaer.html
 
Har du yderligere spørgsmål om jobbet som lægesekretærelev, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Else Marie Borup, tlf. 9944 6761 eller på mail: Else.Marie.Borup@rsyd.dk 
Du bedes sammen med din ansøgning vedhæfte CV samt kopi af alle eksamenspapirer og folkeskolens afgangsbevis.  
 
Ansøgningsfristen er 19. april 2021 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20/21 eller efter aftale, hvor du også indgår i en skriveprøve. Er du forhindret pga. eksamen, bedes dette angivet i ansøgningen. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg
  • Kontaktperson
    Lene Lynghede
  • Adresse
    Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
  • Stillingstyper
    Lægesekretærelev
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    214753
  • Quick-nr.
    406461
  • Indrykningsdato
    12-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg
  • Adresse
    Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
  • Kontaktperson
    Lene Lynghede
  • Stillingstyper
    Lægesekretærelev
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    214753
  • Quick-nr.
    406461
  • Indrykningsdato
    12-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.