Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Ledende overlæge til Anæstesiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Vi søger en engageret og udviklingsorienteret ledende overlæge til Anæstesiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Baggrund, profil og kompetencer
Du er speciallæge i anæstesiologi og intensiv medicin. Du vægter samarbejde højt, er faglig stærk og visionær. Du har dokumenteret ledelseserfaring, enten gennem ansættelse i funktion på lignende niveau eller som afsnitsansvarlig eller funktionsansvarlig overlæge. Du har gerne en dokumenteret lederuddannelse eller er villig til at erhverve dig en sådan.

Du er klar til at træde ind i en aktiv afdelingsledelse med en velfungerende ledergruppe på et drifts- og udviklingsorienteret hospital. Du kan og vil påtage dig lederskab, er robust, skaber følgeskab og er god til at kommunikere. Du er engageret i medarbejdernes trivsel, er rummelig og god til at facilitere kompetenceudvikling. Du har en pragmatisk tilgang til opgaverne og jobbet med klare individuelle kompetencer og tydelig målsætning om, at være med til at udvikle afdelingen og hospitalet.

Opgaven
Du får sammen med den ledende oversygeplejerske ansvaret for den samlede ledelse, udvikling og drift af afdelingen, herunder:  

  • At bidrage til Det Samarbejdende Hospital på tværs af fag, specialer og sektorer
  • At have særligt fokus på udvikling af optimale og effektive patientforløb såvel internt som tværgående
  • At sikre optimal ressourceanvendelse og budgetoverholdelse herunder bidrage til at hospitalet lykkes med strategiske pejlemærker og mål
  • At sikre afdelingens placering i det nuværende hospital, såvel som dens aktive medvirken frem mod ibrugtagningen af Nyt Hospital Bispebjerg, herunder udvikling af afdelingen frem mod etableringen af et Kvinde-barn-center
  • At uddelegere ansvar for drift og personaleledelse til afsnitsledere og stabsfunktioner i forhold til deres kompetencer
  • At styrke og udvikle afdelingens forskningsindsats og sikre, at der fastholdes og fortsat udvikles et attraktivt uddannelsesmiljø i afdelingen.

Afdelingen
Afdelingen har en veldefineret strategi, hvor målsætningen, udover at rekruttere og fastholde de bedste medarbejdere, er at sikre det bedste resultat for patienten – døgnet rundt. Fokus er at yde sikker rettidig behandling af høj faglig kvalitet, inddrage patientens perspektiv og sikre et velkoordineret og effektivt behandlingsforløb. Afdelingens personalegrupper er kendetegnet ved at være ambitiøse og ønske medindflydelse.

Anæstesiafdelingen har ca. 300 ansatte og er organisatorisk opdelt i 8 afsnit: Anæstesiafsnit, perioperativt afsnit, intensiv terapi afsnit, intermediært sengeafsnit, smerteklinik, lægebil, Giftlinjen og sterilcentral.

Desuden betjener vi hospitalet med en række akutte udgående funktioner: MAT-kald (850/år), medicinske akutkald, traumekald og hjertestop. Vi betjener også Frederiksberg Hospital med anæstesi til ECT-behandlinger (900/år) 3 gange ugentlig. 

De enkelte afsnit ledes af en afsnitsledelse, som for hver af de store afsnit består af en afsnitsansvarlig overlæge og en afdelingssygeplejerske. 

  • Anæstesiafsnittet betjener hovedsageligt to kirurgiske specialer: abdominalkirurgi og ortopædkirurgi samt en lang række elektive og akutte opgaver. Der udføres årligt ca. 10.000 anæstesier.
  • Perioperativt afsnit har plads til 14 patienter. 
  • Intensivt afsnit er multidisciplinært og kan varetage intensiv terapi på niveau 2 med plads til 12 patienter, svarende til ca. 850 patientforløb årligt.
  • Det intermediære afsnit er nyoprettet i efteråret 2020 og kan varetage intermediær behandling af 12 patienter. Aktuelt er de første seks senge åbnet. De resterende senge søges åbnet i løbet af 2021. Anæstesiafdelingen har plejeansvaret og visitationsansvaret, mens hospitalets stamafdelinger har behandlingsansvaret.
  • Smerteenheden dækkes af to fast tilknyttede læger og består af et ambulatorie (1200 besøg, 4300 telefonkontakter/år), intrahospital tilsynsaktivitet og anæstesiologisk specialbehandling af smerte- og rehabiliterings- udfordrede patienter.
  • Giftlinjen er en landsdækkende telefonrådgivning, med 35.000 opkald/år, der drives i et tæt samarbejde med Klinisk Farmakologisk Afdeling og Arbejdsmiljømedicinsk Afdeling.

Uddannelse og forskning er en væsentlig del af afdelingens kerneydelser. På begge områder er der sket en stor og positiv udvikling de senere år.

Hospitalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital dækker som akuthospital optageområde ”Byen”, med godt 470.000 indbyggere. Der varetages opgaver på hoved- og regionsniveau såvel som udvalgte højtspecialiserede områder.

Udover de kirurgiske specialer (kirurgi og ortopædkirurgi) samt et kommende Kvinde-barn-center rummes hovedparten af de medicinske specialer. Aktiviteten præges af de akutte funktioner med mere end 70% akutte indlæggelser.

Hospitalet har udover de faglige kerneopgaver en stor uddannelsesportefølje og prioriterer forskning indenfor alle fagdiscipliner højt. De kommende 4-5 år afsluttes byggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg og alle funktioner samles derefter på Bispebjerg matriklen. Etablering af nyt hospital og de afledte organisatoriske og strukturelle forandringer må betragtes som en overordnet hovedopgave de kommende år.

Du skal i din ansøgning eksplicit forholde dig til de syv lægeroller, som vil indgå i den faglige bedømmelse.

Oplysninger
Er du stadig interesseret? Så søg stillingen via linket i højre side. Du kan også få yderligere information ved at kontakte ledende oversygeplejerske Charlotte Wegmann, telefon: 24 78 64 06 eller vicedirektør Marie-Helene Olsen, tlf. 26 80 00 52

Du kan også rekvirere en stillingsbeskrivelse ved henvendelse til direktionssekretær Lone Mejner Blauenfeldt på tlf. 38 63 61 35.

Løn og ansættelse sker i henhold til aftalen vedrørende lægelige chefer indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner.

Ansøgningsfrist søndag den 11.4.2021, kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19.4.2021 og 2.samtale forventes afholdt den 27.4.2021.

Ansøgere, der inviteres til 2. samtale, vil blive interviewet (dialog samt profilbeskrivelse) og skal gennemgå en test imellem de to samtaler.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Lone Mejner Blauenfeldt
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    230657
  • Quick-nr.
    406708
  • Indrykningsdato
    17-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    11-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Lone Mejner Blauenfeldt
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    230657
  • Quick-nr.
    406708
  • Indrykningsdato
    17-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    11-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.