Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Familienavigator til nyoprettet stilling

Juliane Marie Centret

Vil du være med til at gøre en forskel for familierne i Afsnit for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme i mave-tarm og urinveje?

Afsnit for indlagte børn og unge med kirurgiske sygdomme i mave-tarm og urinveje søger pr. 1. juni 2021 én sygeplejerske til en nyoprettet stilling som familienavigator. Stillingen er 37 timer ugentligt med funktion og ansvarsområder i dagfremmøde i hverdagene. Vagter og weekendvagter kan forekomme ved behov og efter aftale. Der vil ligeledes være eftermiddagsmøder og aftenarrangementer, som du forventes at deltage i.

Afsnittet varetager plejen og behandlingen af børn fra 0-16 år. Afsnittes speciale er mangfoldigt men hovedfunktionen er børn født med misdannelser i nyre-urinveje, i tarmsystemet og i kønsorganerne. Vi følger langt størsteparten af børnene fra de er nyfødte til de fylder 16 år. Ofte har familierne flere kontakter til Rigshospitalet og flere af vores børn følges også på andre hospitaler i landet. Det betyder, at der er behov for at støtte familierne i, at navigere i et for dem, komplekst sygdomsforløb. Skabe tydelighed og støtte i overgange, både internt og udenfor Rigshospitalet og dermed fungere som bindeled mellem afdelinger, kommuner og regioner.

Vi arbejder ud fra værdien om patient og familie centreret pleje og tager professionelt hånd om hver enkelt patient og familie og har ambitionen om at skabe de bedst mulige patientforløb med udgangspunkt i den enkelte patient og families behov og ressourcer.  

Som familienavigator skal du i partnerskab med familierne sikre, at de oplever kontinuitet og sammenhæng i det komplekse kirurgiske patientforløb.
Familiens ønsker og behov for støtte kan ændre sig alt efter hvor de er i sygdomsforløbet og det er derfor vigtigt, at du som familienavigator i samarbejde med afsnittes øvrige personale samt tværfaglige samarbejdspartnere kan hjælpe familierne med at identificere udfordringer og støtte dem i at anvende egne ressourcer. Vores mål er at du som familienavigator kan bidrage til at minimere stress og psykologiske følgevirkninger efter barnets sygdomsforløb.

Dine arbejdsopgaver er:

  • Gøre en indsats for aktivt at opspore familier med et særligt behov for en familienavigator, ud fra definerede kriterier i BUKIR og i øvrigt med inddragelse af patientens PAL og PAS team
  • Opstartssamtaler med familierne og støttesamtaler undervejs i forløbet
  • Deltage i relevante netværksmøder og konferencer sammen med relevante samarbejdspartner
  • Være en aktiv aktør i udarbejdelse af tværsektorielle planer
  • Uddanne familierne så de er kompetente og kan mestre hverdagen derhjemme med de krav og forventninger der er, når man er forældre til et alvorligt sygt barn.  
  • Være med til i samarbejde med PAL og PAS at sikre en veltilrettelagt udskrivelse
  • Relevante koordinerende opgaver ift. behandling i andre regioner
  • Hjælpe familierne med at afdække, hvilke muligheder og tilbud der eksisterer uden for hospitalet med henblik på bedre trivsel i hverdagen, opretholde skolegang og sociale aktiviteter  

Vi søger en familienavigator der:

  • Har minimum 4 års erfaringen inden for specialet
  • Har arbejdet målrettet med at planlægge patientforløb
  • Har øje for det gode og patientsikre patientforløb i samarbejde med afsnittes kirurger og sygeplejersker
  • Har gode kommunikative evner
  • God til og erfaring med at prioritere og systematisere egen tid og opgaver
  • Lyst til at være med til at udvikle stillingen som familienavigator

Hvis du har yderligere spørgsmål til afsnittet eller stillingen, er du velkommen til at sende en mail til afdelingssygeplejerske Maria Simmelkjær maria.simmelkjaer@regionh.dk

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist er onsdag den 21. april 2021 kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 17.

Søg stillingen via linket.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Maria Simmelkjaer
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    230714
  • Quick-nr.
    406772
  • Indrykningsdato
    18-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Maria Simmelkjaer
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    230714
  • Quick-nr.
    406772
  • Indrykningsdato
    18-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.