Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Amager og Hvidovre Hospital søger jordemødre

Er du vild med høj faglighed og gode kolleger?

Er du jordemoder – erfaren eller nyuddannet – og vil du være en del af et fagligt stærkt miljø på Danmarks største fødested, hvor drive, højt humør og samarbejde præger hverdagen? Så læs videre her.

Vi søger jordemødre til mange funktioner og til både faste stillinger eller sommerferievikariat - pr. 1. juni 2021 eller efter aftale.

Vi søger forskellige typer af jordemødre – både dig, der vil arbejde som basisjordemoder med vagter på fødegang og klinik, og dig, der ønsker at være en del af vores hjemmefødselsgruppe eller vores efterfødselsambulatorium, og som måske har en IBCLC-uddannelse eller ønsker dette.

Er du nyuddannet jordemoder, tilbyder vi et velorganiseret mentor- og kompetenceprogram, der strækker sig over det første år med skemalagt færdighedstræning, mentorsamtaler og samtalerum i gruppe.

Vi vægter et balanceret jordemoderliv højt og prioriterer variation i opgaverne og indflydelse på eget skema, så dit arbejds- og privatliv kan hænge bedst muligt sammen.

Vi har mulighed for at stille et vagtværelse til rådighed på Amager Hospital i en periode i forbindelse med sommerferievikariat. Amager Hospital ligger i cykelafstand (12 km) til Hvidovre Hospital samt tæt på strand, offentlig transport og handelsliv.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor åbenhed, respekt, humor og faglighed prioriteres højt
  • Mulighed for faglig sparring med kolleger inden for rækkevidde hele døgnet
  • Supervision i faste grupper fem gange årligt
  • Løbende faglig udvikling i kraft af tilbud om to kursusdage om året for alle
  • Indflydelse på arbejdsplanlægningen ift. individuelle ønsker
  • Normreduktion med fast afspadsering af ulempetillæg

Vi vil gerne ansætte dig, hvis du:

  • Sætter din jordemoderfaglighed højt
  • Vil dygtiggøre dig inden for mange typer af gravide og fødsler
  • Aktivt bidrager til at styrke et godt og sundt arbejdsmiljø og kan samarbejde både mono- og tværfagligt
  • Kan og vil bidrage til den faglige udvikling i afdelingen
  • Har et godt humør og vil være en del af en afdeling, hvor man passer godt på hinanden

Lidt om os:

Vi er ca. 130 jordemødre, der tager imod lidt over 7.000 nyfødte om året. I vores afdeling er der højt til loftet og et godt arbejdsmiljø. Vi har et godt mono- og tværfagligt teamsamarbejde om vores gravide og fødende, som repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen.

Det kliniske felt spænder bredt. Vi har både ukomplicerede fødsler på vores fødeklinik i hjemmelignende rammer, et hjemmefødselsteam og komplicerede fødsler på fødegangen. Derudover varetager vi den specialiserede funktion for bariatrisk opererede gravide, og vi har regionsfunktion for sårbare gravide, der kommer i Familieambulatoriet.

Afdelingen har et kontinuerligt fokus på udvikling og ønsker fremadrettet at opbygge en stærk jordemoderfaglig forskningsprofil.

Kig gerne forbi inden du søger
Vi er meget stolte af vores afdeling, og du er velkommen til at besøge os og få en kop kaffe, inden du søger.

Ring eller skriv til vicechefjordemoder Ditte Kirschner på tlf. 38 62 11 49 eller vicechefjordemoder Louise Munk på tlf. 38 62 25 47 for at høre mere om jobbet eller aftale et besøg.

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 13. april 2021 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler: Fredag den 16. april 2021

Kig også forbi vores hjemmeside på www.hvidovrehospital.dk/baby og hospitalets strategi www.dethandleromliv.dk 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Elena Hemann
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    230736
  • Quick-nr.
    406820
  • Indrykningsdato
    19-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Elena Hemann
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    230736
  • Quick-nr.
    406820
  • Indrykningsdato
    19-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    13-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.