Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Fysioterapeut i barselsvikariat til Retspsykiatrisk afsnit SL10, Psykiatrien Slagelse

Fysioterapeut i barselsvikariat på Retspsykiatrisk afsnit SL10 med start fra 1. juni 2021

Du vil blive fast fysioterapeut på SL10 og en del af vores veletablerede fysioterapeutteam på afsnit SL8, SL9 og SL11 som er under hver sin afsnitsledelse, men har et tæt samarbejde. 
I afsnittene er der bl.a. ansat læger, socialrådgiver, psykologer og udviklingssygeplejerske, der støtter plejegruppen i at løse opgaven.

Stillingen er et barselsvikariat på ca. 1 år.

Du skal have interesse og gerne erfaring inden for psykiatri, samt mod på at kunne arbejde selvstændigt, men også som et team.  Du skal brænde for dit fag, være fagligt velfunderet og skal kunne se dig selv i arbejdet med retspsykiatriske patienter samt udviklingen af den fysioterapeutiske funktion. 

Det nye Psykiatrisygehus i Slagelse byder på nogle helt exceptionelle rammer i forhold til fysisk aktivitet, herunder træning og særligt genoptræning.
Dette indebærer bassin, træningssal med maskiner, idrætssal og udendørs baner.

Beskrivelse af arbejdsgange for fysioterapeuter Regional Retspsykiatri (RAR):
• Som fysioterapeut i RAR er du tilknyttet et afsnit, hvor din nærmeste ledelse vil være afdelingssygeplejersken.
• Arbejdstiderne vil primært være mandag-fredag kl. 8-15.30, en af dagene er dog en senvagt med mødetid 10-17.30. Derudover arbejdes der hver 4. weekend og nogle helligdage i løbet af året.
• Du vil skulle deltage i tværfaglige konferencer ugentligt.
• Ugentlige møder med de andre fysioterapeuter, hvor der både vil være faglig sparring og drøftelser af praktisk gøremål.
• Du skal stå for morgengymnastik i afsnittet hver morgen.
• Du skal lave individuelle træningsprogrammer til patienter, hvor du tilgodeser patientens ønsker.
• Deltage i andre aktiviteter på afsnittet, samt hjælpe til med dagligdagen.  

Vi tilbyder:
• Du vil indgå i et ungt og motiveret team med 4 andre fysioterapeuter, med mulighed for faglig sparring.
• Mulighed for at videreudvikle fysioterapien i retspsykiatrien.
• Tilgang til nye og flotte faciliteter, f.eks. varmvandsbassin, idrætssal, fitnessrum, udendørssportsanlæg m. kunststofbane, behandlingsrum osv.
• Mulighed for stort tværfagligt samarbejde på tværs af mange faggrupper f.eks. musiklærer, ergoterapeuter, socialrådgivere, psykologer, læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, og mange flere.
• Arbejde med en spændende patientgruppe.

Vi forventer at du:

• Du må gerne have erfaring indenfor psykiatrien, og gerne erfaring med genoptræning af patienter med fysiske og psykiske problemstillinger.
• Du skal kunne tage en bassinlivredderprøve og have funktionen som livredder ved varmvandsbassinet.
• Du skal deltage i Tryg træning, hvor du bl.a. vil lære om sikkerhedsprocedure på en psykiatrisk afdeling, fastholdelses- og frigørelsesgreb, samt en forståelse for at sikre egen sikkerhed.
• Du skal være deltagende i fysisk aktivitet sammen med patienter, både individuel og ved holdtræning.
• En af dine største opgaver vil være at motivere patienterne til fysisk aktivitet, samt guide dem til en sundere livsstil, her bruges især KRAMS faktorer.
• Du vil blive tilbudt supervision.


Nøgleordene hos os er rehabilitering, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.
Vi håber, du vil være med til at udvikle og bane vejen for en relativ ny faggruppe i retspsykiatrien i Region Sjælland.

Vores personalegruppe består af:
• Sygeplejersker
• Social og sundhedsassistenter
• Sygehjælpere
• Pædagoger
• Plejere
• Psykologer
• Læger
• Socialrådgivere
• Sekretærer
• Ergoterapeuter
• Fysioterapeuter
• Musiklærer

Retspsykiatrien
Retspsykiatrien Region Sjælland består p.t. af fire lukkede afsnit med hhv. 12-14 pladser og Sikringsafdelingen med tre afsnit af 10 pladser samt et Retspsykiatrisk Opsøgende Team.
Patienter kan være indlagt af både behandlingsmæssige og sikkerhedsmæssige årsager.
Afdeling for Retspsykiatri modtager patienter, der har en anbringelses-/behandlingsdom, en kendelse om mentalobservation under indlæggelse eller er anbragt i varetægtssurrogat.
Vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, der skaber trivsel for både patient og personale.

Vi ligger særlig vægt på at opkvalificere personalet og derfor tilbyder vi også gode muligheder for efter- og videreuddannelse.
Sikkerheden vægtes højt – det er fundamentet for det videre relationsarbejde, der bl.a. er det bærende element i behandlingen. Vi stiler mod mere Mentaliseringsbaseret Miljøterapi.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores fysioterapeut Kia eller afdelingssygeplejerske Lotte Mertins-Jørgensen på tlf. 58 53 62 80

Ansøgningsfrist 16. april 2021

Ansættelsessamtaler finder sted onsdag den 21. april 2021

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Lotte Mertins-Jørgensen
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    012162
  • Quick-nr.
    407034
  • Indrykningsdato
    24-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Lotte Mertins-Jørgensen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    012162
  • Quick-nr.
    407034
  • Indrykningsdato
    24-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job