Region Sjælland
Skelbakken 9, 2690 Karlslunde
Sygeplejerske til døgninstitutionen Skelbakken i Karlslunde
Skelbakken søger en sygeplejerske
Har du en stærk sundhedsfaglig profil og erfaring fra arbejdet med børn og unge er dette måske noget for dig.
Kort om os:
Skelbakken er et regionalt bo- og aflastningstilbud for børn og unge med fysisk og psykisk udviklingshæmning, suppleret med diagnoser som epilepsi og autismespektrumlignende forstyrrelser.
Skelbakken ligger i Karlslunde, hvortil der er gode transportmuligheder med såvel bil som offentlig transport.
Skelbakken rummer tre selvstændige bo-huse med plads til 6-7 børn/unge i hvert hus samt et aflastningshus, hvor der er tilknyttet 25 – 28 børn.
Skelbakken modtager børn og unge i alderen 0-18 år, hvor der i bo-enhederne er mulighed for forlængelse til det 23. år. Fælles for børn og unge, der bor på/er tilknyttet Skelbakken er, at de har behov for hjælp/støtte til alle funktioner - en del er desuden kørestolsbrugere. Funktionsnedsættelserne giver udfordringer med forskellige former for sårbarhed i forhold til sansestimuli, kommunikative færdigheder og muligheder for at indgå i sociale relationer.
Målet på Skelbakken er at skabe et godt børne- og ungeliv med muligheder for udvikling og trivsel i tæt samarbejde med forældre og børnehaver samt skole- og fritidstilbud.
Din rolle:
Som sygeplejerske/sundhedsfaglig koordinator skal du i samarbejde med det pædagogiske personale og ledelse sikre, at børn og unge støttes i forhold til deres sundhedsfaglige behov og mål. Du skal have et helhedsorienteret perspektiv, så sundhedsfaglige– og pædagogiske mål og udviklingstiltag kan ses i sammenhæng.
Stillingen indebærer både generelle og specifikke sygeplejefaglige opgaver, hvoraf der kan nævnes:
-
Almen medicinhåndtering i samarbejde med medicinansvarlige medarbejdere
-
Instrumentel sygepleje fx som opfølgning på indlæggelse og operation
-
Implementering af sundhedsfaglige vejledninger og retningslinjer
-
Gennemførelse af og opfølgning på sundhedsscreeninger på baggrund af ”De 12 sygeplejefaglige fokusområder”
-
Medvirke i forbindelse med kontakt til læge, sygehus og andre sundhedsfaglige samarbejdspartnere.
Vi forventer, at du:
-
Kan varetage opgaver af både udførende, vejledende og udviklende karakter
-
At du er nysgerrig og undrende som udgangspunkt for at fastholde sundhedsfaglig udvikling og trivsel
-
At du kan formidle viden og observationer både i skrift og tale
-
At du engageret vil indgå i et ligeværdigt samarbejde med kollegaer, samarbejdspartnere og familier omkring det enkelte barn/den unge.
-
At du som ”sygeplejersken på stedet” har et solidt fagligt fundament som dagligt bringes i spil i samarbejdet med det pædagogiske personale.
Du vil blive en del at et lokalt fagligt fællesskab med pædagogisk personale med særlige kompetencer på sundhedsområdet. Du vil også blive en del af et regionalt sundhedsnetværk med sundhedsfaglige medarbejdere fra øvrige sociale tilbud.
Qua din uddannelse og erfaring vil du opleve at blive involveret i mange forskellige opgaver, få mange spørgsmål og møde engagerede kollegaer som gerne vil bruge din viden og erfaring – viden som vil være grundlæggende for dig med sygeplejefaglig baggrund.
Vi tilbyder en arbejdsplads:
-
Med stort engagement og ambitioner om at skabe det bedst mulige børne- og ungeliv
-
Med en hverdag med stor variation i opgaverne og med mulighed for selv at tage sundhedsfaglige initiativer
-
Med engagerede og dygtige kollegaer, som arbejder sammen om de fælles mål
-
Hvor vi hver dag gør vores bedste for børn og unge og for hinanden.
Praktisk om stillingen:
Stillingen er på 30 timer med funktion i dag- og aftentimer. Du vil have fri i weekenden.
Da det drejer sig om en nyoprettet stilling, vil du have mulighed for at have indflydelse på stillingens indhold.
Din funktion er tværgående, således at dit arbejdsområde vil være hele Skelbakken, hvor du vil indgå i det daglige arbejde omkring børn og unge.
Da alle børn og unge har et dagtilbud, skal dit kendskab til det enkelte barn/den unge opnås via morgenrutinerne eller eftermiddags- og aftenrutinerne.
Forud for ansættelsen indhentes offentlig børne- og straffeattest.
Løn- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med gældende overenskomst.
Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort B, da kørsel til læge og Sygehus kan forekomme.
Alle Region Sjællands arbejdspladser er røgfrie.
Ansøgningsfrist: 1. maj 2021
Samtaler afholdes: 5. maj 2021
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos forstander Jette Kofoed, tlf. 51 19 27 18.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet -
Kontaktperson
Jette Kofoed - Adresse
Skelbakken 9, 2690 Karlslunde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2021 - Regionens jobnr.
012166 - Quick-nr.
407046 - Indrykningsdato
24-03-2021 -
Ansøgningsfrist
01-05-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet - Adresse
Skelbakken 9, 2690 Karlslunde -
Kontaktperson
Jette Kofoed - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2021 - Regionens jobnr.
012166 - Quick-nr.
407046 - Indrykningsdato
24-03-2021 -
Ansøgningsfrist
01-05-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Center for Neurorehabilitering - Filadelfia søger sygeplejerske/social- og sundhedsassistent til aftenvagt
Filadelfia | Kolonivej 25, 4293 Dianalund
SygeplejerskeOpslået
10-07-2025Ansøgningsfrist
17-08-2025 -
Vagtplanlægger til Ø1 stuen og PAM ved Psykiatrien Øst i Roskilde
Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
08-07-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
Stillingsopslag som specialistsygeplejerske i Klinik for Senfølger efter Kræft
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Ny Østergade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
05-06-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
Nyuddannet som erfaren social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske søges til nattevagt på S3, Psykiatrien Syd, Vordingborg, hvor dine behov imødekommes!
Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
SygeplejerskeOpslået
10-07-2025Ansøgningsfrist
24-08-2025 -
Sygeplejerske som trisse/koordinerende ansvarshavende til PAM Intensiv, Psykiatrisygehuset i Slagelse
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
15-07-2025Ansøgningsfrist
31-08-2025