Region Syddanmark

Region Syddanmark

Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart

Afdelingslæge til Lokalpsykiatri Middelfart

En afdelingslægestilling i Lokalpsykiatri Middelfart er ledig pr. 1. november 2021 eller efter aftale.

Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager den almenpsykiatriske opgave i Vestfynsområdet med et befolkningsunderlag på ca. 80.000 indbyggere samt den retspsykiatriske funktion, som dækker hele Region Syddanmark.

Afdelingen har 102 døgnpladser, her 18 almenpsykiatriske.
Lokalpsykiatrien, som er beliggende på en anden matrikel i Middelfart, varetager den ambulante funktion for afdelingen, herunder akutteam, opsøgende psykoseteam (OPT), psykoterapeutisk team og 2 almene teams opdelt efter geografisk optageområde (Assens og Middelfart).
Der er ansat 6 speciallæger i Lokalpsykiatrien og ind imellem en 1. reservelæge. Desuden er der løbende AP-læger.

Afdelingen har flotte, moderne og velfungerende fysiske rammer. Lokalpsykiatrien er placeret i fuldt renoverede bygninger i det gamle psykiatrihospital. Der er tæt, dagligt samarbejde mellem Lokalpsykiatrien og den stationære del.

Dine opgaver

  • Undersøgelse, diagnosticering og koordinering af behandling af patienterne i Lokalpsykiatrien
  • Arbejdstilrettelæggelse og prioriteringer sammen med Lokalpsykiatriens øvrige speciallæger og afdelingssygeplejersken i forbindelse med implementering af overordnede beslutninger og retningslinjer
  • Tværsektorielt samarbejde
  • Deltagelse, efter nærmere aftale, i opgaver i den Centrale Visitation
  • Konsulentbistand til praktiserende læger m.fl.
  • Supervision og undervisning
  • Deltager i fornødent omfang i arbejdsopgaverne på Psykiatrisk Afdeling som helhed og deltager således i afdelingens undervisning, forskning og udvikling samt ferieafvikling m.v. 

Kvalifikationer
Du skal have en bred almenpsykiatrisk uddannelse og speciallægeanerkendelse i psykiatri samt kendskab til tværsektorielle relationer og samarbejde. Vi vil lægge særlig vægt på din lyst og evne til samarbejde og til at indgå i et tværfagligt team.

Løn efter overenskomst. Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes.

Yderligere oplysninger kan fås hos overlæge i Lokalpsykiatrien Lykke Storgaard på 9944 8544 eller ledende overlæge Louise Ahrendt på 9944 8102.

Ansøgningsfrist er den 28. april 2021.

Vi holder ansættelsessamtaler den 5. maj 2021 om eftermiddagen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Kontaktperson
    Lotte Kjær Buhl
  • Adresse
    Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    214944
  • Quick-nr.
    407068
  • Indrykningsdato
    24-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    28-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Adresse
    Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
  • Kontaktperson
    Lotte Kjær Buhl
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    214944
  • Quick-nr.
    407068
  • Indrykningsdato
    24-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    28-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.