Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C

Kvalitets- og forbedringskoordinator søges til nyoprettet stilling i Lungemedicinsk Afdeling J

Lungemedicinsk Afdeling J OUH søger en kvalitets- og forbedringskoordinator der sammen med ledergruppen og medarbejdere, skal være med til at udvikle og sikre fortsat fokus på vores forbedringskultur i afdelingen, samt sikre den røde tråd i forbedrings-, kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet i afdelingen.

Stillingen rummer funktionen ”Nøgleperson for kvalitet og patientsikkerhed” se link tværgående funktionsbeskrivelse her.

Vi er en afdeling der bl.a. arbejder meget med Den Syddanske Forbedringsmodel og patient- og pårørendeinddragelse. Dette, samt vores arbejde med kvalitet og patientsikkerhed har skabt et behov for én koordinator der arbejder på tværs af afdelingen, og som kan være med til at sikre sammenhæng og flow i processer.

Vi tror på, at vores nye kvalitets- og forbedringskoordinator bedst lykkes i sin funktion, hvis vedkommende er tilknyttet driften, hvor man er en del af det daglige arbejde og kan være med til at sikre kvalitet, sikkerhed og forbedringer tæt ved patienten. Vi forestiller os derfor, at stillingen er en kombinationsansættelse mellem lungemedicinsk sengeafsnit og administrative opgaver. Det kunne være en 50/50 % ansættelse, som vi er villig til at indgå dialog om.

Funktionen varetages i et tæt samarbejde med afdelingsledelsen og den øvrige ledergruppe.

I lungemedicinsk afdeling J løser vi opgaverne og sikrer patientforløbene i et ligeværdigt samarbejde. Vores fælles defineret kerneopgave er:

”Vi lykkes, når vi samarbejder tværfagligt om at skabe det bedste patientoplevede forløb gennem høj faglighed, fleksibilitet og medinddragelse”

Lungemedicinsk Afdeling J består af et sengeafsnit (11 senge), et stort ambulatorium og en forskningsenhed. Afdelingen har ca. 75 ansatte fordelt på læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og lægesekretærer/sekretærer.

 

Stillingens funktioner vil særligt omfatte:

  • Kvalitets- og patientsikkerhedsopgaver – både som afdelingens nøgleperson og som understøttelse til ledere og medarbejdere.
  • Kvalitetsmonitorering og kvalitetsoptimering af patientforløb og arbejdsgange.
  • Medansvar for rapportering, indsamling, bearbejdning og vurdering af data.
  • Medansvar for implementering af og opfølgning på handleplaner inden for forbedringer, kvalitet og patientsikkerhed.
  • Medansvar for fokus på og styrke anvendelsen af metoder og værktøjer fra Den Syddanske Forbedringsmodel.
  • Sekretariatsbetjening af afdelingens Kvalitets- og forbedringsgruppe
  • Infonetredaktør
  • Medansvar for sikring af systematisk dokumentation og implementering af opdaterede retningslinjer i de enkelte afsnit og i afdelingen
  • Opfølgning på patientfeedback og anvende disse i forbedringsarbejdet
  • Kvalitets- og forbedringsopgaver der opstår i arbejdet med planlægning af NYT OUH
  • Patient pleje- og behandling i sengeafsnittet
  • Ad hoc opgaver for Afdelingsledelsen

 Vi kan tilbyde

  • God introduktion til afdelingen 
  • En ledelse der er tæt på
  • En arbejdsplads med et godt tværfagligt samarbejde præget af ligeværdighed og anerkendende dialog
  • En effektiv og udviklingsorienteret arbejdsplads
  • En stilling med selvstændige og mangfoldige opgaver
  • Godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at være med til at skabe og designe egen stilling

Din profil

  • Sundhedsfagligt uddannet- gerne sygeplejerske
  • Minimum 5 års klinisk erfaring
  • Gerne uddannelse som kvalitetsnøgle-, patientsikkerhedsnøgleperson og/eller OUH´s forbedringsuddannelse
  • Vi forventer, at du har erfaring inden for forbedrings- kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet
  • Du har organisatorisk flair – evner at kommunikere med alle faggrupper og opnå følgeskab
  • Du har en faglig og personlig gennemslagskraft – tør og kan ”stille sig op på ølkassen”
  • Du trives med at være selvledende og opsøgende i opgaveløsningen
  • Du kan proaktivt udvikle og dele inspiration inden for stillingens funktionsområde
  • Du er god til at skabe overblik og struktur
  • Du har erfaring med eller/og trives med at undervise
  • Du går gerne forrest – du har måske tidligere været leder, haft en særlig funktion eller andet
  • Du har en serviceminded tilgang med en positiv indstilling til forandringer
  • Du besidder gode samarbejdsevner og bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Du har gode kommunikationsevner i både skrift og tale
  • Du har en relevant videreuddannelse på kandidat- eller masterniveau – eller har en ambition om at tage dette
  • Rollemodel – kulturbærer i forhold til at sikre god kvalitet og arbejde patientsikkert

 

Vi er åben for dialog omkring brøk-fordeling hvis du er den rette person og match til os.


Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2021 eller efter aftale.

Som udgangspunkt er stillingen på 37 timer ugentligt. Stillingen rummer arbejde i dagtid, og der må påregnes enkelte weekendvagter i sengeafsnittet.

Stillingen er en kombinationsstilling mellem sengeafsnit og administrativ funktion. Du vil få primær reference til afdelingsledelsen samt afdelingssygeplejerske i sengeafsnittet.

Ansøgningsfrist: 21. april 2021.
Ansættelsessamtaler: 28. april 2021.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller har lyst til at komme på et uformelt besøg, så er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Line Larsen line.larsen2@rsyd.dk – Mobil: 24618743 eller Ledende overlæge Ole Nørgaard Jensen Ole.Noergaard.Jensen@rsyd.dk  – Mobil: 61693573.

Læs mere om forbedringsarbejdet på OUH:
https://intra.ouh.rsyd.dk/portal/kf/fpo/Sider/default.aspx

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Lena Maria Christensen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    214943
  • Quick-nr.
    407097
  • Indrykningsdato
    25-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Lena Maria Christensen
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    214943
  • Quick-nr.
    407097
  • Indrykningsdato
    25-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job