Region Nordjylland

Medicinsk Sekretariat

Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Ledende lægesekretær til Medicinsk Afdeling, Regionshospital Nordjylland.

Vi søger en ledende lægesekretær, der vil stå i spidsen for vores 32 dygtige sekretærer og indgå i Medicinsk Afdelingsledelse sammen med den ledende overlæge og de tre afsnitsledende sygeplejersker.
Vi er et afdelingsledelsesteam, der har forskellige ledelsesroller og opgaver, men vi spiller godt sammen.
Har du lyst til at motivere og videreudvikle vores sekretærgruppe i en afdeling med mange forskellige subspecialer, så ser vi gerne en ansøgning fra dig.
 
Om Medicinsk Afdeling:                                                   
Vi har i Medicinsk Afdeling 56 sengepladser til patienter fordelt på de medicinske subspecialer. I alt har vi i Medicinsk Afdeling omkring 30.000 ambulante besøg om året. 
Den afsnitsledende sekretær arbejder på tværs i hele Medicinsk Afdeling, som består af:
  • Lungemedicin
  • Ældremedicin                     
  • Team for Lindrende Behandling
  • Medicinske Mave- og Tarmsygdomme
  • Ambulatorium for Gigt- og Rygsygdomme
  • Center for Sportsmedicin
  • Intern Medicinsk område, herunder Diagnostisk Center
Lægesekretærerne er organiseret i faglige teams omkring subspecialerne, men hjælper hinanden på tværs. Sekretærerne indgår i vagtfunktion, hvor de skriver for sengene på tværs af specialerne.
Som leder bliver du godt understøttet af nøglefunktioner indenfor: elevansvarlige-, registreringsansvarlige- og Bookplansansvarlige lægesekretærer.
 
Om stillingen:
  • Du indgår i den Medicinsk Afdelingsledelse. Vi har et tæt og ligeværdigt samarbejde på tværs af afsnitsledende sygeplejersker, ledende overlæge og afsnitsledende lægesekretær og er gensidig afhængige af hinanden. Vi har i afdelingsledelsen et fælles ansvar for den samlede medicinske afdeling.  Sammen sætter vi overordnet ledelsesmæssig retning, når vores mål, faglige-, personalemæssige-, strategiske-, som drifts- og økonomiske.
  • Du har ansvaret for den daglige ledelse og drift af lægesekretærgruppen med henblik på at yde afdelingens patienter/pårørende den bedst mulige service under de givne rammer.
  • Du har selvstændigt budgetansvar for lægesekretærgruppen.
  • Du har selvstændig personaleledelse over lægesekretærerne.
  • Du har det faglige ansvar for lægesekretæropgaverne og skal sikre kvaliteten og udviklingen heraf.
  • Du skal sætte retning for lægesekretærgruppen.
  • Du arbejder tæt sammen med de øvrige ledende sekretærer, hvor I har et netværk sammen med den plejefaglige direktør, som du ledelsesmæssigt refererer til.
  • Hospitalet har et Sekretærfagligt Råd, hvor alle relevante emner diskuteres i en fag-faglig kreds. Rådet skal sikre diskussioner på tværs, koordination af opgaver og temasætning af områder, som har særlig betydning for sekretærernes arbejde både i hverdagen, men også i fremtiden.
     
Forventninger til dig:
  • Du er uddannet lægesekretær.
  • Du har stærke ledelsesmæssige kompetencer, faglighed og erfaring.
  • Du har organisatorisk indsigt og- forståelse.
  • Du medinddrager og motiverer dine medarbejdere, så de ser mening og får lyst til at arbejde proaktivt for samarbejdet og løsningen af kerneopgaven i de små lokale teams, men også på tværs af afdelingen.
  • Du skal sikre et godt arbejdsmiljø for dine medarbejdere og MED samarbejdet skal være med til at facilitere dette.
  • Du skal sikre, at lægesekretærernes kompetencer og arbejdsopgaver tilpasses fremtidens krav og behov.
  • Du skal have et fokus på servicemålene. Du skal løbende sikre, at der kodes og registreres korrekt i lægesekretærgruppen.
  • Du er synlig og tydelig i din ledelse og søger aktivt indflydelse i relevante fora.
  • Din ledelse har afsæt i Regionens værdier: Indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme.
 
Vi kan tilbyde:
  • En spændende stilling med mulighed for såvel personlig- som ledelsesmæssig udvikling.
  • Et godt og ligeværdigt samarbejde i afdelingsledelsen, hvor vi sammen sætter retning.
  • Et afdelingsledelsesteam, hvor vi understøtter hinanden.
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø i en travl hverdag, hvor kvalitet prioriteres.
  • En stilling, hvor du har indflydelse og mulighed for at sætte dit præg og bidrage til en god udvikling.
     
 
Det praktiske:
Forventet tiltrædelse pr. 1. juni 2021 eller efter aftale.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 17.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter nærmere aftale med forhandlingsberettiget organisation.
For yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Esbjørn, ledende overlæge, tlf.nr.: 22909798.


 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Mette Esbjørn
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    9724
  • Quick-nr.
    407215
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2021


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Mette Esbjørn
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    9724
  • Quick-nr.
    407215
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2021

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Ledende lægesekretær til Medicinsk Afdeling, Regionshospital Nordjylland."

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.