Region Midtjylland

Neurologi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Rollemodel og faglig kompetent lægesekretær søges til lederstilling i Neurologisk Afdeling, Hospitalsenhed Midt


Brænder du for dit fag? Er du faglig dygtig? Drømmer du om at stå i spidsen for dine kolleger og er klar til at afprøve dig selv i lederrollen? Eller har du mange års ledererfaring, men har et ønske om at få mulighed for at skrive et notat igen samtidigt med, at du har tid til ledelse?

Så har vi her stillingen, hvor du kan leve dine drømme ud!

Stillingen som ledende lægesekretær ved Hospitalsenhed Midt, Neurologi, Regionshospitalet Viborg er ledig til besættelse pr. 1 juni 2021 eller snarest derefter. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Vi søger et helstøbt menneske – fordi jobbet er det halve liv!

Om stillingen
Der er ingen tvivl om, at ledelse tager tid. Derfor er denne stilling enestående, idet du er leder for en sekretærgruppe på 17 medarbejdere, som allerede arbejder selvstændigt i teams på tværs af vore klinikker, og dette giver tid til ledelse! Det vurderes, at der i stillingen er tid til, at du også kan skrive et journalnotat eller konfigurere opgavetyper i Bookplan – på den måde får du mulighed for at se, hvad dine beslutninger betyder i praksis og samtidigt blive meget bedre klædt på til at tage de helt rigtige beslutninger sammen med dine medarbejdere.

Du behøver ikke at have erfaring med Neurologi, men du skal have interesse i at blive klædt på i feltet, så du kan give løbende sparring ind i opgaveløsningen.
Har du ikke allerede en lederuddannelse – vil vi i samarbejde med dig sikre, at du bliver godt klædt på ledelsesmæssigt, når du er klar til dette.
Målet er, at du med integritet og tydelig kommunikation tegner det faglige og strategiske billede for sekretærgruppen i Neurologi.

Er der "koldt på toppen"?
Nej - Du er aldrig alene – du har gode sparringspartnere i dit tværfaglige netværk i afdelingen og dygtige medarbejdere. Der er et meget velfungerende tværfagligt samarbejde allerede nu, så benyt dig af dette! Samtidigt får du tilbuddet om en mentor i gruppen af ledende lægesekretærer på HE Midt i det tidsrum, du føler behov herfor.

Kan du sætte kryds i den øverste "dot" er du allerede godt på vej.
Vi forventer følgende kvalifikationer, hvis du søger stillingen:
  • Er uddannet lægesekretær med relevant faglig erfaring og lederuddannelse på diplomniveau alternativt har lyst og mod til at arbejde med ledelse samt påbegynde relevant lederuddannelse, når du er klar til dette.
  • Har kendskab til/lyst til at tilegne dig hospitalets vision, strategier og indsatsområder og vil anvende dem som grundlaget for egen ledelse
  • Kan skabe strukturer både for eget arbejde og dine medarbejdere
  • Har interesse i dokumentation, registrering og juridiske retningslinjer
  • Har en åben, anerkendende samt tillidsfuld ledelsesstil og du trives bedst, når andre og opgaven lykkes
Vi kan tilbyde:
  • Både tid til ledelse og til at udvikle dig i lægesekretærarbejdet.
  • Relevant lederuddannelse, når du er klar til dette.
  • Medarbejdere som er vant til at arbejde selvstændigt indenfor de mange neurologiske subspecialer og som har en positiv tilgang til det tværfaglige samarbejde
  • Velfungerende og godt tværfagligt arbejdsmiljø og samarbejde.
  • Mentorordning med anden ledende lægesekretær på HEMidt mhp. ledelsessparring
  • Intro den første måned hvor du blandt andet får mulighed for sparing af den tidligere ledende sekretær, hvis du ønsker dette.
Arbejdsmiljøet synes vi selv er ret godt – bliv en del af Neurologi og vær med til at præge dette, idet arbejdsmiljøet er et fælles ansvar!

Om afdelingen
Sekretærerne i Neurologi er geografisk lidt spredte i 4 forskellige bygninger på HEMidt. Du har kontor tæt på afdelingsledelsen. I Neurologi arbejder 17 lægesekretær i selvstyrende teams. Vi har sekretærer i alle aldersgrupper og en høj faglighed, hvilket man ikke må lade sig skræmme af, da vi sørger for at give dig en grundig introduktion til specialet. Neurologi rummer udover Klassisk Neurologi også VCR (Vestdansk Center for Rygmarvsskade). I VCR har du rollen som faglig leder overfor 3 lægesekretærer i samarbejde med Klinikchefen, som fungerer som daglig leder. Klinikchefen er i en prøveperiode på et år daglig leder af disse tre sekretærer.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.350 ansatte samt et budget på 2,5 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologisk afdeling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
  • Afdelingssygeplejerske Louise Lindenmayer på tlf. 21802361
  • Funktionsledende overlæge Elias Zakharia tlf.  51701431
  • Klinikchef Kåre Severinsen tlf.20269596
  • Oversygeplejerske Ulla Veng på tlf. 24622379
Din ansøgning Din elektroniske ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 16. april 2021.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted uge 16.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Louise Lindenmayer
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    29849
  • Quick-nr.
    407531
  • Indrykningsdato
    31-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Louise Lindenmayer
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    29849
  • Quick-nr.
    407531
  • Indrykningsdato
    31-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.