Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

Vi søger lægesekretær til en varieret og spændende hverdag i Urinvejskirurgisk Afdeling L

Hvis du er lige som os med hjertet på rette sted, og hvor det kribler i dig for det gode patientforløb, så er det dig vi mangler. Du kan få et spændende arbejdsliv i Afdeling L med gode kompetente sekretærer, og har du interesse i håndtering af urinvejskirurgiske patienter, så ser her.

Da en af vores kollegaer har valgt at søge nye udfordringer og vi har lavet en omstrukturering i sekretærgruppen, mangler vi dig som er uddannet lægesekretær med særlige interesser indenfor urologien og om muligt kompetencer indenfor dette, alternativt skal du nok lære det. Vi venter dog gerne på den rette og har rum til både den nyudlærte samt den erfarne sekretær.Hvis vi må ønske kunne vi godt bruge dig pr. 01.06.21.

Vi er en afdeling, der går forrest og med OUH's værdi "patienten først". Dermed har vi stort fokus på målopfyldelse og kvalitet i afdelingen.

Vi er påbegyndt omstrukturering i februar 2021. Du vil få indflydelse på omstrukturering og være med i evalueringen. Sekretærerne er inddelt i 2 teams - cancerteam og LUTS-team. Derudver har vi en professorsekretær, der varetager Sexologisk Klinik. I forbindelse med omstruktureringen er vi overgået til, at alle sekretærer tager del i alle opgaver, dog undtaget forløbskoordinator samt OP-bookerfunktion. 

De sekretærer, som vi mangler, vil som udgangspunkt få arbejdsplads i Odense. I cancerteam er der bl.a. vores kræftpatienter, hvor vi behandler patienter indenfor højt specialiseret kirurgi. Derudover behandler vi patienter indenfor prostatakirurgi. I 2018 blev prostatakirurgien på OUH kåret som den bedste i Danmark. I LUTS-teamet behandler vi benigne patienter indenfor urinvejskirurgi inkl. børneurologi.

Lægesekretærgruppen i Afdeling L består af 15 lægesekretærer fordelt i hhv. Odense (9) og Svendborg (6), og alle sekretærer arbejder i teams indenfor forskellige administrative- og koordinerende lægesekretærfunktioner. Derudover har vi en kalenderansvarlig, 1 elevansvarlig og 2 registreringsansvarlige sekretærer samt 2 forløbskoordinatorer. I Afdeling L har vi valgt at have et Call-center, så der kun er en vej ind i afdelingen for patienten, dog er der flere linjer, så patienten fra start får den kompetente faggruppe. Det er sekretærerne i Svendborg, som passer Call-Centret dagligt. Vi har stort fokus på det gode patientforløb, og dermed patienten først. Vi har i Afdeling L indført talegenkendelse, hvilket giver mulighed for på sigt at varetage alternative sekretæropgaver.

Arbejdsopgaverne vil være centreret til skrivning af alle notater for teamet, opfølgning af TGK-notater, registreringsopgaver, klargøring af ambulatorier i teamet samt bestilling af undersøgelser, tæt sparring med teamets læger samt deltage i øvrige opgaver i teamet. Vi har fra d. 01.01.20 overtaget børneurologien fra anden afdeling på OUH.

Der er et godt arbejdsmiljø og en god læringskultur i sekretærgruppen, hvor man hjælper hinanden på tværs af team og matrikel. En af vores indsatsområder er korrekt registrering og godt arbejdsmiljø. Derudover afholder vi ugentlige tavlemøder og ved behov - frokostmøde, hvor der laves undervisning indenfor ønsker og behov. Der planlægges fast personalemøder hver 3. måned.

Derudover har vi fleksordning i afdeling L, så det er mere fleksibelt i forhold til arbejdstider og privatliv.

Vi vil meget gerne give en rundvisning i afdelingen, hvis du ønsker dette, inden du søger. Ring blot og aftal nærmere.

Vi er endvidere uddannelsessted for lægesekretærelever.

 

Vi ønsker en medarbejder med følgende kompetenceprofil:

- Du er uddannet lægesekretær (et ufravigeligt krav) 

- Du er omhyggelig og ansvarlig i opgaveløsningen

- Du prioriterer høj faglighed og god patientservice

- Du har gode kommunikationsfærdigheder

- Du kan arbejde selvstændigt og samtidig beherske "team-ånden".

- Du er robost og handlekraftig, og kan selvstændigt prioritere opgaver.

- Du bidrager aktivt til et godt psykisk arbejdsmiljø i afdelingen

- Du er villig til at indgå i omskiftelighed og forandringer

- Du har humor og en positiv tilgang til nye tiltag og opgaver

 

Vi kan tilbyde:

- En attraktiv sekretariatsstilling med alsidige opgaver indenfor højt specialiserede funktioner

- Mulighed for hjemmearbejdsdage, når det passer ind i driften.

- Funktioner som er mangeartede, efterspurgte og væsentligt nu og i fremtiden.

- Mulighed for indflydelse på organisering og etablering af nye arbejdsgange.

- En udfordrende og travl hverdag.

- Tværfagligt samarbejde omkring optimale patientforløb.

- Arbejdstid i dagvagt på hverdage med 1 senvagt hver ca. 2.-3. uge til kl. 18 - ugedag kan vi tale om og senvagt til kl. 17 hver 12. fredag.

- Synlig ledelse og respekt for hinanden.

- Dedikerede, ansvarlige og humoristiske kollegaer.

- Når der ikke er corona oplever vi os selv som meget sociale med arrangementer, så som tværfaglige temadage, julefrokost, forårsfest og DHL-stafet.

 

Om afdelingen:

Urinvejskirurgisk Afdeling L er en mellemstor afdeling på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, som har højt specialiseret funktion indenfor områderne prostatakræft, blærekræft, binyretumor, blæredysfunktioner og kompliceret urogynækologi samt regionsfunktion indenfor nyrecancer og avanceret nyrestensbehandling. Herudover varetager afdelingen basisurologi for eget optageområde. Afdelingen deltager i samarbejde med andre afdelinger i nyretransplantationskirurgi, endokrinkirurgi samt i en kontinensklinik. Afdelingen har ca. 140 medarbejdere fordelt med ca. 110 i Odense og ca. 30 i Svendborg.

 

Ansøgningsfrist: d. 25.04.21

 

Samtaler forventes afholdt d. 27.04.21

 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Christina Ursin Strandberg, tlf.: 23 23 42 58, alternativt stedfortræder Sussie Banke tlf. 20 58 81 84. 

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning inkl. CV elektronisk på nedenstående link.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Christina Ursin Strandberg
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    215082
  • Quick-nr.
    407696
  • Indrykningsdato
    07-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Christina Ursin Strandberg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    215082
  • Quick-nr.
    407696
  • Indrykningsdato
    07-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.