Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Onkologisk ambulatorium. Godt arbejdsmiljø, høj faglighed og patientcentreret sygepleje til kræftpatienter – vil du være vores nye kollega?

Ambulatorium for Lunge og hoved/halskræft, klinik 4252 på Rigshospitalet søger sygeplejersker til fast stilling med start 1. juni 2021

På Afdeling for Kræftbehandling - Klinik 4252 brænder vi for at skabe gode patientforløb for patienter med hoved/hals kræft, hudkræft, lungekræft, lungehindekræft og neuroendokrine tumorer. Klinikken er et dagafsnit, hvor patienter kommer til ambulant kræftbehandling med kemoterapi, immunterapi, targeteret- og strålebehandling, til samtaler og kontrol af deres kræftsygdom. Eksperimentel behandling gennemføres i tæt samarbejde med klinisk forsknings enhed.

Vi modtager dagligt akutte patienter med symptomer på sygdom og bivirkninger til deres behandling. Klinikken er opdelt i to hovedgrupper. En gruppe, der behandler patienter med hovedhalskræft og hudkræft, og en gruppe, der behandler patienter med lungekræft, lungehindekræft og neuroendokrine tumorer. I klinikken har vi et tæt samarbejde med vores tilknyttede sengeafsnit, 5043.

Patientforløb

Vi møder patienterne i forskellige faser af deres kræftforløb. Patienter, der netop har fået stillet kræftdiagnosen, patienter i behandlingsforløb, patienter i kontrolforløb og patienter vi afslutter til palliation. Nogle patienter tilbydes helbredende behandling og andre tilbydes livsforlængende behandling. Vi har patientforløb der kan vare fra få måneder til flere år og er optaget af, at disse forløb uanset længde, er i tæt dialog og samarbejde mellem patient, pårørende, plejeansvarlig sygeplejerske og behandlingsansvarlig læge. Vi arbejder for at undgå ulighed i sundhed og har øje for, at en større del af vores patienter er socialt sårbare. Vi samarbejder derfor tæt sammen med primærsektor, socialsygeplejerske og etnisk ressourceteam for at sikre gode støttende forløb for patienterne.

Følgeskab med mennesker og familier

Sygepleje til mennesker med kræft er kompleks og handler om det hele menneske. Vi møder hver dag mennesker med ændrede livsvilkår, som er truet på deres eksistens. Omsorg til - og samtaler med alvorlig syge og deres pårørende er derfor noget, du skal have mod på. Inddragelse af patientens ønsker, præferencer og behov er udgangspunkt for den støtte, vi yder og de valg om behandling der træffes. Sygeplejen er foruden psykisk støtte til patient og pårørende ligeledes højt centreret om håndtering af patientens symptomer og bivirkninger til deres behandling, herunder også ernæring, rehabilitering og palliativ pleje.

Det er vigtigt for os, at:

  • Have gode patientforløb fra start til slut
  • Patienterne har højest mulig livskvalitet
  • Have tæt kontakt og dialog med patienter såvel som pårørende. De skal føle sig inddraget, trygge og velkomne i klinikken.
  • Etablere rehabiliteringsforløb og tidlig palliativ indsats
  • Sikre gode overgange mellem sektorer
  • Der er kontinuitet i behandlingsforløbet med plejeansvarlig sygeplejerske og behandlingsansvarlig læge
  • Arbejde tværfagligt sammen med patienten
  • Have høj faglighed i sygeplejen som til stadighed udvikles til gavn for kræftpatienten
  • Have et godt arbejdsmiljø med humor og højt til loftet
  • Alle patienter uanset social sårbarhed og ressourcer behandles lige

Vi søger derfor en sygeplejerske, som har:

  • Lysten til at arbejde med både den rehabiliterende, palliative og eksistentielle, såvel som den kordinerende og administrative del af sygeplejen
  • Engagement og interessere i at udvikle sig
  • Rummelighed og ser forskellighed som en fordel
  • Lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø

Erfaring med specialet og Kursus i medicinsk kræftbehandling er en fordel, men ikke en forudsætning.

Hvem er vi?

Vi er en erfaren og engageret gruppe, bestående af 25 sygeplejersker, 11 faste læger samt 5 sekretærer. Vi ser os som en samlet personalegruppe og vi drager omsorg for hinanden. Hos os er det vigtigt, at privatlivet hænger godt sammen med arbejdslivet og at det psykiske og fysiske arbejdsmiljø til stadighed udvikles og tages alvorligt. Vi er rummelige og har en respektfuld og god tone i afdelingen.

Hvad kan du få hos os:

  • Fast stilling i gruppen, der behandler patienter med lungekræft, lungehindekræft og neuroendokrine tumorer, med weekendvagter hver 4.- 6. uge i vores sengeafsnit.
  • Individuelt introduktion- og oplæringsprogram planlagt ud fra dine forudsætninger, i samarbejde med introduktions -og oplæringssygeplejerske og kontaktsygeplejerske
  • Mulighed for at bidrage aktivt til udvikling i klinikken
  • Godt arbejdsmiljø hvor vi værner om det gode kollegaskab
  • Erfarne kollegaer hvor faglig sparring og videndeling er en del af hverdagen
  • Udfordrende og uforudsigelig hverdag i et spændende speciale
  • Supervision ved psykolog og tværfaglige konferencer
  • Grundkursus i kræftsygepleje, kursus i medicinsk kræftbehandling med mere.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Ansøgningsfrist: fredag d. 23/4 kl.12

Samtalerne afholdes den 23/4 og 26/4

Du er meget velkommen til at ringe til afdelingssygeplejerske Susanne Friis-Hasché på 35458643, ved spørgsmål til stillingen eller hvis du har lyst til at se vores afdeling.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Susanne Friis-Hasche
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    231129
  • Quick-nr.
    407704
  • Indrykningsdato
    21-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Susanne Friis-Hasche
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    231129
  • Quick-nr.
    407704
  • Indrykningsdato
    21-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-04-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Den Mobile Blodbank – GivBlod – søger en sygeplejerske eller bioanalytiker med lyst til at tappe vores donorer

Rigshospitalet  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
31-03-2025

Ansøgningsfrist
30-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til semi intensiv enhed i Afdeling for Lunge og infektionssygdomme på Bispebjerg hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
06-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til åbent afsnit 176, Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 41, 2600 glostrup
Sygeplejerske

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Erfaren lungemedicinsk sygeplejerske søges til projekt på lungemedicinsk sengeafsnit, Herlev Hospital

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
28-04-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog eller psykoterapeut til teamkoordinator funktion på Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København  |  Nannasgade 28, 2200 København N
Sygeplejerske

Opslået
29-04-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025