Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Vi søger flere specialuddannede anæstesisygeplejersker til vores operationsgang på Herlev

Vi søger pr 1. juni 2021 – eller efter aftale - anæstesisygeplejersker til operationsgangen på Herlev.

Herlev Hospital er et af landet største akuthospitaler med stort indtag af patienter. Med udgangspunkt i strategien: ”Patientens situation styrer forløbet”, kan du blive en vigtig del af vores afdeling, hvor der er fokus på Herlev og Gentofte Hospitals målsætning om, at alle patienter bliver Godt Behandlet.

Vi står lige nu overfor en kommende udflytning og indvielse af en helt ny operationsgang i 2021, hvor vi fremover kommer til at varetage anæstesi til de akutte operationer i vores specialer. Denne spændende proces kan du blive en del af.

Hvem er vi:

Den Centrale operationsgang på Herlev matriklen – i daglig tale Bedøvelse og Operation 1 - er en del af Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling, og tæller i alt 65 anæstesisygeplejersker og 12 social- og sundhedsassistenter fordelt på 2 teams: Bedøvelse 1a og 1b.

 

Bedøvelse 1a

I Bedøvelse 1a udfører vi anæstesi til alle planlagte samt akutte operationer indenfor det mave-tarm kirurgiske speciale samt det gynækologiske og obstetriske speciale. Vi yder derudover anæstesi til undersøgelse og behandling i bl.a. røntgenafdelingen og endoskopienheden.

I vagterne bedøver vi til alle akutte indgreb indenfor de kirurgiske specialer på Herlev matriklen.

Vi varetager derudover hjertestops funktionen i hele huset, og er det anæstesiologiske bidrag til behandling af akut dårlige patienter samt traumekald på hospitalet.

Stillingen i Bedøvelse 1a er i blandede vagter.

 

Bedøvelse 1b

I Bedøvelse 1b udfører vi anæstesi til alle operationer indenfor det ortopædkirurgiske, urologiske, plastikkirurgiske samt brystkirurgiske speciale. Derudover har vi en række eksterne funktioner herunder ECT og anæstesi assistance til MR-scanninger, og bedøver en del børn.

Stillingen i Bedøvelse 1b er primært i dag tid med aften og weekend vagter.

 

Vi anvender i begge enheder Min-tid og rulleplaner, og der er i personalegrupperne en stor fleksibilitet i forhold til vagttilrettelæggelsen, hvor vi, så vidt det er muligt, søger at imødekomme de ønsker, der måtte være hos den enkelte.

 

Hvorfor vælge os?:

Vores arbejdsmiljø er karakteriseret ved omsorg, åbenhed og humor. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde, og har fokus på faglighed, professionalisme og udvikling, og er stolte af det arbejde, vi udfører i vores specialer. Vi har stor uddannelsesaktivitet på operationsgangen, og prioriterer vores uddannelsesmiljø højt. Som nyansat tilbyder vi et grundigt og struktureret introduktionsforløb tilpasset dig og dine kompetencer. Som erfaren arbejder vi med kontinuerlig kompetenceudvikling i form af undervisning og kompetencekort.

Hvad enten du er til variationen i at have blandede vagter, eller at det passer dig bedre at arbejde i et mere fast fremmøde i dag tid, så kan vi på Herlev tilbyde dig en arbejdsplads med rig mulighed for at arbejde med såvel bredde i anæstesien som at fordybe dig i et område. Operationsgangens mange specialer giver en stor variation i hverdagen og mulighed for at udvikle kompetencer indenfor flere områder.

Har ovenstående vakt din interesse?

Har du mod på de faglige udfordringer, vi kan tilbyde - eller ønsker du at besøge os, eller få mere at vide om afdelingen - er du meget velkommen til at kontakte:

  • Afdelingssygeplejerske Kirsten Bøttger – Bedøvelse 1a, tlf.: 3868 9491, eller
  • Afdelingssygeplejerske Søren Budde Jensen – Bedøvelse 1b, tlf.: 38681670

Angiv gerne i din ansøgning indenfor hvilket område Bedøvelse 1a eller 1b, at din primære interesse ligger, og hvor du gerne vil søge hen.

Løn- og ansættelsesvilkår: 

Fast stilling: 37 timer

Ansættelse pr. 1.6.2021 - eller efter aftale. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Herlev Hospital er pr. 1.8.2010 røgfrit, og personalet må ikke ryge i arbejdstiden på hospitalets matrikel. 

Ansøgningsfrist: 23.4.2021 kl. 12.00

Ansøgningsprocedure: Ansættelsessamtaler afholdes i uge 17

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, som du skal sende online via linket herunder.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Kirsten Bøttger
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    231138
  • Quick-nr.
    407721
  • Indrykningsdato
    08-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Kirsten Bøttger
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    231138
  • Quick-nr.
    407721
  • Indrykningsdato
    08-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.