Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg

Introduktionsstillinger i intern medicin, OUH Svendborg Sygehus

Ved Medicinsk Afdeling M/FAM, OUH Svendborg Sygehus er 6 introduktionsstillinger ledige til besættelse pr. 1. september 2021 - eller efter aftale.    

Stillingerne kan søges af læger, der har gennemført turnus- eller klinisk basisuddannelse.
Den ene af de 6 stillinger opslås i samarbejde med Geriatrisk Afdeling G og omfatter 6 måneders tilknytning til Medicinsk Afdeling M/FAM efterfulgt af 6 måneders tilknytning til Geriatrisk Afdeling G med vagtdeltagelse i Medicinsk Afdeling M/FAM. De øvrige stillinger er i hele ansættelsesperioden tilknyttet Medicinsk Afdeling M/FAM.
Ansættelse i stillingerne kan kvalificere til hoveduddannelse i alle de 9 internmedicinske specialer. Der foreligger godkendte uddannelsesprogrammer.   

Vi tilbyder dig:   

  •  En komplet introduktion til de internmedicinske specialer    
  •  Grundigt introduktionsprogram   
  •  Godt uddannelsesmiljø med engagerede kolleger   
  •  Oplæring i diverse kliniske procedurer  (pleuracentese, ascitespunktur, lumbalpunktur m.m.)  
  •  Godkendt uddannelsesprogram   
  •  Ugentlig undervisning   

Vi forventer at du:   

  •  Engagerer dig fagligt   
  •  Bidrager til et godt arbejdsmiljø   
  •  Deltager i undervisning og vejledning af studenter og yngre kolleger   

Medicinsk Afdeling M/FAM er en almen intern medicinsk afdeling, hvor følgende specialer er repræsenteret: lungemedicin, reumatologi, infektionsmedicin, gastroenterologi/hepatologi, endokrinologi, kardiologi, hæmatologi samt nefrologi. Vi har hoveduddannelsesforløb i 6 medicinske specialer.
Afdelingen er normeret til 80 stationære senge, heraf 16 senge i FAM. Der ca. 7.500 indlæggelser og 60.000 ambulante besøg årligt. AM har ca. 33.600 patientkontakter pr. år. 
Afdelingens lægestab udgør i dag 36 speciallæger og 61 uddannelsessøgende yngre læger.

Covid-19
Medicinsk Afdeling M/FAM har som led i coronapandemien etableret en vurderingsklinik og modtager patienter til observation for - og med Covid-19. Endvidere har vi i takt med eskaleringsplan for Covid-19 på OUH mulighed for oprettelse af et sengeafsnit til Covid-19 patienter med behov for indlæggelse. Herudover står afdelingen for driften af Covid-19 Testcenter Svendborg (Podeklinik) samt vaccinationscenter Svendborg. Begge steder med tidsbegrænset ansat personale.

Geriatrisk Afdeling G varetager alle de geriatriske kompetencer. Geriatrisk Afdeling består af 32 senge, samt samarbejde med Ortopædkirurgisk Afdeling om patienter over 65 år med hoftenær fraktur.
Der indlægges ca. 1.350 patienter pr. år i Geriatrisk Afdeling.

Geriatrisk Ambulatorium har ca. 2.000 kontakter pr. år. I ambulatoriet behandles alle geriatriske sygdomme, herunder foretages aldudredning, osteoporoseudredning og medicinsanering. En del besøg gennemføres som hjemmebesøg hos de mest svækkede patienter. Derudover deltager Geriatrisk Afdeling sammen med psykiatrien og neurologien i drift af Demensklinik Fyn, der udreder ca. 800 patienter årligt.

Arbejdstilrettelæggelse
Du deltager sammen med afdelingens øvrige læger i stuegang og ambulantarbejde. I vagten indgår du afhængig af kvalifikationer i for- eller mellemvagtslaget. I løbet af introduktionsuddannelsen deltager du i både den medicinske vagt i FAM og den kardiologiske vagt i KARMA. Der er fælles vagt mellem Medicinsk og Geriatrisk Afdeling på hverdage efter kl. 18., lørdage, søn- og helligdage efter kl. 14. Alle ikke-kardiologiske patienter indlægges via den Fælles Akutmodtagelse (FAM).   

Ansættelsesvilkår 
Stillingerne er etårige. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Yngre Læger og Danske Regioner.   

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte: 
Medicinsk Afdeling M/FAM: ledende overlæge Mette Worsøe, tlf. 63 20 21 02, E-mail: mette.worsoe@rsyd.dk.  
Geriatrisk Afdeling G: ledende overlæge Kristian Bergholt Buhl, tlf. 6320 5170, E-mail: kristian.bergholt.buhl@rsyd.dk.

Ansøgningen stiles til ledende overlæge Mette Worsøe og modtages gerne elektronisk.
Ansøgningsfrist torsdag den 20. maj 2021. 
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 31. maj 2021.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Pia Størner-Ryberg
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    6
  • ESK-numre
    4212-03-01-i-02
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    215000
  • Quick-nr.
    407722
  • Indrykningsdato
    08-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Pia Størner-Ryberg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    6
  • ESK-numre
    4212-03-01-i-02
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    215000
  • Quick-nr.
    407722
  • Indrykningsdato
    08-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.