Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske til Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde
Har du interesse for gynækologi og vægter selvstændig, alsidig og nærværende sygepleje ligeså højt som os. Så kom og bliv del af en dynamisk og nytænkende afdeling med fokus på sygeplejen og det gode patientforløb.
Vi har en fast stilling på 32 timer om ugen ledig med virke fra 01.05.2021 eller efter aftale.
Gynækologisk afdeling består af et gynækologisk sengeafsnit og ambulatorium, som varetager diagnostik, behandling og pleje af kvinder i alle aldre med sygdomme i underlivet. Kvinderne henvises ofte til specialiseret behandling for bl.a. blødningsfostyrrelser, underlivssmerter, nedsynkning, inkontinens, cancerudredning, infektioner, uønsket graviditet samt graviditetskomplikationer op til uge 16.
Vi er et rent gynækologisk sengeafsnit, som deler beliggenhed med plastik-og brystkirurgisk afdeling. Vi arbejder med fleksible senge og afdelingen kan tilsammen rumme 16 senge, hvor af de 6-8 senge er gynækologiske. I vagterne vil der være et kollegialt fællesskab og samarbejde.
Afsnittet er præget af et stort patientflow med både elektive og akutte forløb. Udover den præ og postoperative sygepleje indebærer den gynækologiske sygepleje også et stort element af vejledning og rådgivning med fokus på en god og inddragende kommunikation.
Gynækologisk ambulatorium er inddelt i et onkogynækologisk team, urogynækologisk team, almen gynækologisk team og et abortteam med sygeplejeskanninger. Vi arbejder målrettet med koordineret patientforløb. Koordinationen af vores kræftpakkeforløb varetages dagligt af en forløbskoordinator. Konsultationerne er en blanding mellem fælles læge og sygepleje konsultationer og selvstændige sygeplejekonsultationer med udredninger, urogynækologiske undersøgelser, rehabiliteringssamtaler, skanninger i forbindelse med svangerskabsafbrydelser og spontane aborter.
Vi prioriterer faglig og klinisk udvikling højt og har derfor trukket indgreb som botox behandlinger og hysteroskier op i ambulatoriet til stor gavn for patienter og personale.
Sengeafsnit og ambulatorium dækkes af samme ledelse og personale. Hvilket team du vil blive tilknyttet i ambulatoriet vil afhænge af din interesse og kompetenceprofil.
Hvad betyder noget for os?
-
At interessen for det gynækologiske speciale er stor med en vedvarende nysgerrighed for udvikling af speciale, arbejdsgange og patientforløb.
-
En kultur præget af sammenhold og engagement, da det er med til at forme vores dag og arbejdsmiljø.
-
Stor patienttilfredshed, hvorfor vi motiveres af at arbejde med personcentreret pleje
-
Vores gode tværfaglige samarbejde med afdelingens læger og sekretærer
Vi tilbyder en afdeling med:
- Engageret og kompetente kollegaer, som værner om det gode kollegaskab ved at have fokus på sammenhold, humor og rummelighed
- Fokus på kompetenceudvikling gennem ugentlig undervisning, årlig simulationstræning og mulighed for kurser
- En åben og inddragende kommunikation overfor hinanden og vores samarbejdspartnere
- Individuelt oplæringsforløb med tildeling af mentor og introduktionsprogram
- En afvekslende arbejdsplads i såvel sengeafsnit og ambulatorium med mulighed for at dygtiggøre sig indenfor alle områder af gynækologien
Synes du ovenstående lyder spændende, har lyst til at vide mere eller komme forbi til en kop kaffe, så kontakt afdelingssygeplejerske Marianne Schmidt Zachariassen 47 32 40 11.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er med 4-6 blandede vagter på 4 uger og weekendvagt hver 4. weekend.
Der vil være mulighed for medindflydelse på vagtplanen via ønskeplan.
Løn-og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt d. 28.04.2021
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Marianne Zachariassen - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-05-2021 - Regionens jobnr.
012318 - Quick-nr.
407724 - Indrykningsdato
08-04-2021 -
Ansøgningsfrist
25-04-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Marianne Zachariassen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-05-2021 - Regionens jobnr.
012318 - Quick-nr.
407724 - Indrykningsdato
08-04-2021 -
Ansøgningsfrist
25-04-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Erfarne og servicemindede sygeplejersker søges til visitation og konsultation i Lægevagten i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland
Lægevagten | Ringstedgade 37, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
28-02-2025Ansøgningsfrist
31-07-2025 -
Stillingsopslag som specialistsygeplejerske i Klinik for Senfølger efter Kræft
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Ny Østergade 16, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
05-06-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
Forløbskoordinator – Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
06-06-2025Ansøgningsfrist
04-08-2025 -
Afsnit for Epilepsi med Handicap søger ny dagvagt
Filadelfia | Visbys Allé 1, 4293 Dianalund
SygeplejerskeOpslået
26-06-2025Ansøgningsfrist
06-07-2025 -
Kunne du tænke dig at være ansvarshavende og faglig sparringspartner i aften- og nattetimerne – på Fase II i Holbæk?
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
04-06-2025Ansøgningsfrist
04-07-2025