Jordemødre til Jordemodercenter, Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Slagelse Sygehus
Vi søger flere jordemødre, der brænder for gode fødsler, sammenhængende forløb og bæredygtige jordemoderliv.
Kvindernes forløb går på tværs af afsnittene. Derfor har Slagelse jordemoderen vagter og funktioner på tværs af Fødeafsnit, Fødemodtagelse og Graviditetsafsnit. Det tværgående jordemoderarbejde giver et godt afsæt for:
-
at se familiernes forløb som en helhed
-
skabe kontinuitet, empowerment, meningsfuldhed og gode fødselsoplevelser
-
”det bæredygtige jordemoderliv” – jordemødre hjælper hinanden og flytter sig med vagtens kliniske opgaver – vi kan meget, når vi er ”sammen om”!
Hvis du også finder det brede arbejde med jordemoderens kerneområde værdifuldt, så kan Slagelse Jordemodercenter være et godt bud på din kommende arbejdsplads.
Alle stillinger er faste stillinger til besættelse fra 1. juni eller snarest muligt. Udgangspunktet er fuld tid, men deltidsansættelse kan drøftes.
Tid og rum til graviditet, fødsel og barsel i Slagelse
Vi er en specialafdeling med visiterede patologiske graviditeter fra den sydlige del af Region Sjælland. En større del af de gravide er sårbare. Der er gode muligheder for at yde og udvikle jordemoderfaglig omsorg for gravide, fødende og barslende med komplekse behov.
Den fysiologiske fødsel har gode rammer i Slagelse! Afdelingen er nybygget med 5 rummelige sansefødestuer. Stuerne er hyggeligt indrettet med gyngestole, store hvilebrikse og planter. Der er lattergas og store fødekar på alle stuer samt trådløs CTG på størstedelen af stuerne. Se evt. vores rundvisning for gravide her:
http://regionsjaelland.23video.com/rundvisning-pa-slagelse-fodeafsnit
God mulighed for kontinuitet på tværs, tilstedeværelse og nærvær ved fødslerne
De 12 familiestuer deles af Mor-barnafsnit og Graviditetsafsnit. Familiestuerne er indrettet efter samme linje som fødestuerne. På sigt er ønsket, at alle familiestuerne indrettes som sansestuer, og at denne linje vil kunne genkendes af parrene hele vejen fra velkomst ved nakkefoldsscanning til efterfødselskonsultation ved forløbets afslutning. Foreløbig har vi en sanse-familiestue.
Jordemødre og sygeplejersker på Mor-Barn- og Neonatalafsnittene har et stærkt samarbejde om koordinering af forløb for indlagte mødre/indlagte børn og deres partnere.
Du er en jordemoder, som:
-
trives med vekslende vagter i Fødemodtagelse, Fødeafsnit og Graviditetsafsnit. Jordemoderkonsultation, fødselsforberedelse og efterfødselskonsultation er bestemt muligt, hvis du ønsker det.
-
vil medudvikle jordemoderfaglighed, tværfaglighed og samarbejde, så vores gode rammer fyldes af endnu højere kvalitet og sammenhæng for familierne.
-
understøtter den spontane fødsel. F.eks. gennem udvikling af egen praksis, forberedelse af familierne og gennem det tværfaglige samarbejde.
-
stræber efter at yde den bedste jordemoderfaglige kvalitet til gravide, som er indlagt med graviditetskomplikationer og ved komplicerede fødsler i tæt samarbejde med sygehusets øvrige specialer.
-
bidrager positivt til det tværfaglige arbejdsfællesskab i obstetrisk afdeling og i de arbejdsfællesskaber, som opstår omkring komplicerede/akutte obstetriske forløb.
Det er en fordel, hvis du har erfaring og kompetencer, der matcher behov hos gravide på niveau 2 eller 3. Hvis du ikke har erfaring fra arbejde med niveau 2 og 3 gravide, ønsker vi, at du har interesse i denne gruppe af gravide, og kan byde ind med ideer og forslag til arbejdet.
Endvidere er det en fordel, hvis du kan fungere som kontaktjordemoder for jordemoderstuderende.
Vi tilbyder:
-
Tid til jordemoderens kerneydelser gennem graviditet og fødsel
-
Mulighed for faglig udvikling og sparring med kolleger
-
Mulighed for at arbejde jordemoderfagligt med alt fra vandfødsel til kompliceret graviditet og videre til den specielle pleje og omsorg efter fødsel.
-
Grundig forældre- og fødselsforberedelse i små hold på max. 10 par.
-
Specialkonsultation til sårbare gravide samt gravide med fødselsangst, GDM, gemelli og gravide der tidligere har mistet.
-
Efterfødselssamtaler til alle som ønsker.
-
Indflydelse på eget vagtskema, så der er balance i job- og familieliv.
-
Skemalagt supervision og simulationstræning (skills) i mindre grupper fire gange årligt.
-
Tillidsbaseret og medinddragende ledelse med stort fokus på samskabelse, trivsel og arbejdsmiljø.
Her kan du se en video om, hvorfor vi er så glade for vores arbejdsplads http://www.youtube.com/watch?v=2Q1_g_x-NOo
Har du spørgsmål kan vicechefjordemoder Signe Bay Frederiksen kontaktes på telefon: 93 57 65 38
Samtaler til alle stillinger forventes afholdt den 26. april.
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Sammen er vi bedst.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Fælledvej 13, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Signe Frederiksen - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2021 - Regionens jobnr.
012320 - Quick-nr.
407727 - Indrykningsdato
08-04-2021 -
Ansøgningsfrist
22-04-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×