Bedøvelse, Operation og Intensiv, Enhed for Lindrende Behandling
Sundvej 30, 8700 Horsens
Vi søger en afdelingslæge-/overlæge til Enhed for Lindrende Behandling i Horsens pr. 1. juli 2021
Enhed for Lindrende Behandling i Horsens er en del af (afdeling for) Bedøvelse, Operation og Intensiv og tager, sammen med praktiserende læger og hjemmesygeplejersker, vare på patienter med livstruende sygdom og komplekse palliative problemstillinger i Hedensted, Horsens, Odder og Skanderborg Kommuner. Enhedens læger ser henviste patienter i disse kommuner ved ambulante besøg og følger op sammen med de øvrige faggrupper.Desuden skiftes de tre læger til at gå stuegang tre dage ugentligt på Gudenå Hospice i Brædstrup (GH) og én dag ugentligt hos de medicinske, kirurgiske og gynækologiske patienter, der også har komplekse palliative problemstillinger.
Såvel hospitalets læger som praksislæger henter råd om palliation hos os, lige som vi - sammen med teamets andre faggrupper - står for undervisning af sundhedsfaglige personer.
I enheden er vi en sekretær, tre læger, to sygeplejersker, en fysioterapeut, en psykolog og en afdelingssygeplejerske, som alle indgår i plejen. Derudover er hospitalspræsten tilknyttet Enheden.
Du refererer i dit daglige arbejde til den funktionsansvarlige overlæge i Enhed for Lindrende Behandling som indgår i funktionsledelse sammen med afdelingssygeplejersken.
Vi tilbyder
- et spændende og udfordrende arbejde på et velfungerende, tværfagligt hold, hvor vi stræber efter at optimere hver af vore patienters behandling med fokus på både fysiske, psykiske, eksistentielle og sociale udfordringer
- afvekslende arbejde i dagtid på hverdage med kontinuitet i forløb, idet hver patient har kontaktlæge og -sygeplejerske fra første kontakt
- deltagelse i videreudvikling af den palliative medicin, såvel lokalt som regionalt
- eventuelt mulighed for indtræden i Region Midts palliative vagtordning, afhængigt af erfaring
- supervision seks gange årligt med supervisionsspecialiseret psykolog
- er speciallæge inden for relevant speciale (for eksempel anæstesiologi, geriatri, intern-, arbejds- eller almen medicin eller onkologi)
- interesserer dig for at arbejde med patienter, som har behov for lindrende behandling, og deres pårørende
- gerne – men ikke nødvendigvis – har den nordiske uddannelse i palliativ medicin eller tilsvarende
- er indstillet på at tage en pallaitionsuddannelse, hvis du ikke allerede har det.
- har undervisningserfaring
- er energisk, fleksibel og rigtig god til kommunikation
- har lyst til – og evner for – tværfagligt samarbejde
- deltager i kvalitetsarbejde og løbende ser og udvikler forbedringer i Enheden
- har fokus på effektiv og hensigtsmæssig anvendelse af Enhedens ressourcer
- sikrer at Enhedens aktivitets- og kvalitetsmål opfyldes
- tager ansvar for patientsikkerhed og patienttilfredshed
Stillingsbetegnelse afhænger af ansøgers kvalifikationer og erfaring inden for specialiseret palliativ indsats. Der er udarbejdet krav for godkendelse som fagområde specialist i Palliativ Medicin af Dansk Selskab for Palliativ Medicin. www.palliativmedicin.dk.
Der vil blive gennemført faglig bedømmelse af ansøgere, der indkaldes til samtale til stillingen som overlæge. Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne
kompetencer inden for hvert af de 7 lægefaglige kompetenceområder, hvis der søges en overlægestilling. Ansøgeren bør i alle tilfælde forholde sig til de 7 lægeroller i ansøgningen og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for områderne i fagligt bedømmelsesskema, der udfyldes elektronisk, når ansøgning og anden dokumentation fremsendes via nedenstående link.
Afhængigt af ansøgers kvalifikationer sker ansættelse enten som afdelingslæge efter gældende overenskomst mellem Foreningen af Yngre Læger og Danske Regioner eller som overlæge efter overenskomst mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner. Stillingen er omfattet af lokalløn og forhandles med den faglige organisation.
Se stillings- og funktionsbekrivelse for overlægestillingen her.
En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til
indhentelse af børneattest, og at denne er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger om stillingen
Kan fås ved henvendelse til funktionsansvarlig overlæge Karen Malle på tlf. 2556 1939 eller oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe på tlf. 2330 5689.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 14. april 2021.
Vi afholder ansættelsessamtaler 22. april.
Se i øvrigt mere på www.regionshospitalet-horsens.dk.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Horsens -
Kontaktperson
Karen Malle - Adresse
Sundvej 30, 8700 Horsens - Stillingstype
Afdelingslæge, Overlæge - Speciale
Almen medicin & Anæstesiologi & Intern Medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2021 - Regionens jobnr.
29723 - Quick-nr.
407760 - Indrykningsdato
08-04-2021 -
Ansøgningsfrist
14-04-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Horsens - Adresse
Sundvej 30, 8700 Horsens -
Kontaktperson
Karen Malle - Stillingstype
Afdelingslæge & Overlæge - Speciale
Almen medicin & Anæstesiologi & Intern Medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2021 - Regionens jobnr.
29723 - Quick-nr.
407760 - Indrykningsdato
08-04-2021 -
Ansøgningsfrist
14-04-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Spændende stilling som Overlæge på Operation og Intensiv, Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Overlæge | AnæstesiologiOpslået
02-07-2025Ansøgningsfrist
15-08-2025 -
Speciallæge i Almen medicin ved Regionsklinikken, Klinik for Almen Medicin Lemvig-Thyborøn
Almen praksis - Region Midtjylland | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Overlæge | Almen medicinOpslået
30-06-2025Ansøgningsfrist
31-08-2025