Region Syddanmark

Region Syddanmark

Nordbanen 5, 7100 Vejle

Specialpsykolog/psykolog til almenteam i Lokalpsykiatri Kolding

Vil du sætte dit præg på behandlingen af patienter med psykiatriske lidelser i Kolding?

I Lokalpsykiatri Kolding vægter vi det tværfaglige samarbejde højt. Vores almenteam er sammensat af læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgiver, ergoterapeut, diætist samt sekretærer.

Indsatsen er rettet mod et bredt udsnit af psykiatriske lidelser, herunder psykoselidelse og anden langvarig psykisk sygdom inden for psykiatriens hovedområder, som affektive lidelser, spiseforstyrrelser, PTSD, og ADHD på hovedfunktionsniveau, - lidelser hvor det sociale aspekt, netværket og behovet for tværfaglig indsats spiller en stor rolle for behandlingen.  

Vi søger en autoriseret psykolog, cand. psych., gerne specialpsykolog eller med interesse for psykiatriske lidelser. Du skal have kvalifikationer inden for psykopatologi og diagnostik, der svarer til specialpsykologniveau/specialist i psykopatologi og med erfaring inden for følgende områder:

  • Psykiatri og tværfagligt, tværsektorielt samarbejde
  • Psykopatologi og diagnostik
  • Psykoterapi
  • Psykologiske undersøgelser og tests
  • Supervision og undervisning
  • Elektronisk patientjournal (Cosmic) og it på brugerniveau

Du er robust, fleksibel og nysgerrig, og du evner at arbejde såvel selvstændigt som i fællesskab med komplekse forløb.

Dine opgaver

  • Diagnosticering og udredning
  • Foretage psykologiske undersøgelser og tests
  • Faglig sparring med dine kolleger
  • Deltage i udviklingen af behandlings- og interventionsstrategier
  • Deltage i afdelingens øvrige udviklingsopgaver, herunder kvalitetssikring
  • Supervisions-, formidlings- og undervisningsopgaver og eventuelle forskningsprojekter
  • Efter behov, deltage i den interne kriseintervention / debriefing i forhold til medarbejdere

 

Vi har mange specialpsykologer og kliniske psykologer ansat i psykiatrisk afdeling Vejle, herunder lokalpsykiatrierne Kolding, Fredericia og Vejle. Alle psykologer indgår i et fælles forum for faglig inspiration og udvikling, hvor der er mulighed for supervision.

For yderligere beskrivelse af afdelingen henvises til www.psykiatrienisyddanmark.dk

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge til besættelse pr. 1. juni 2021, eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Desuden findes supplerende forhåndsaftale for psykologstillinger i Psykiatrien i Region Syddanmark.

Ansøgningsfrist
22. april. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26.april

Yderligere oplysninger ved:
Funktionsleder Tone Høydalsvik,

tlf. 99 44 76 20/ mobil 51 41 93 11, tone.hoeydalsvik@rsyd.dk

Psykolog Karin Bjerg-Christensen mobil 29 16 53 58, karin.bjerg-christensen@rsyd.dk

Specialpsykolog Lene Bach Madsen mobil 40 46 64 09, lene.bach.madsen@rsyd.dk

 

 

 

.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Kolding
  • Kontaktperson
    Henriette Andersen
  • Adresse
    Nordbanen 5, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    215102
  • Quick-nr.
    407769
  • Indrykningsdato
    08-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Kolding
  • Adresse
    Nordbanen 5, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Henriette Andersen
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    215102
  • Quick-nr.
    407769
  • Indrykningsdato
    08-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.