Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Bioanalytiker til forskningsafsnit ved Klinisk Biokemisk Afdeling

En fuldtidsstilling som bioanalytiker til forskningsafsnit ved Klinisk Biokemisk Afdeling, sektion for neuroendokrinologi, ønskes besat per 1. juni 2021 eller snarest derefter.

Om Klinisk Biokemisk Afdeling

Afdelingen beskæftiger ca. 250 medarbejdere og har fokus på at skabe en arbejdsplads med spændende og afvekslende arbejdsopgaver, hvor kompetenceudvikling for bioanalytikere er central. Afdelingen har en omfattende forskningsaktivitet. Du kan se mere om afdelingens aktiviteter i vores årsberetning:

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/diagnostisk/klinisk-biokemisk-afdeling/om-afdelingen/Sider/aarsberetninger.aspx

Klinisk Biokemisk Afdelings værdigrundlag er en professionel tilgang til arbejdet. Vi møder alle samarbejdspartnere med tillid og respekt for vores forskellige kompetencer og bidrager til at opretholde et godt arbejdsmiljø i afdelingen. Vi tager selvstændigt ansvar, i et tværfagligt samarbejde, for at løse opgaver med høj faglighed og omhu.

Om sektion for neuroendokrinologi

Afdelingens forskning i neuroendokrinologi omfatter bioanalytikere, studenter, ph.d.-studerende, læger, biokemikere og professorer.

Arbejdsområde

Sektionen arbejder med måling og karakterisering af peptidhormoner (CCK, (cholecystokinin) gastrin, insulin, kromogranin og natriuretiske peptider), deres forstadier samt udvikling af nye diagnostiske metoder. Vigtige værktøjer er ’in-house’ udviklede unikke radioimmunanalyser, kromatografi (HPLC) og massespektrometri. En betydende del af arbejdet i stillingen vil være radioimmunanalyse af CCK- og gastrinpeptider i plasma fra projekter i samarbejde med eksterne forskere.

Kvalifikationer

Du skal være uddannet bioanalytiker. Du skal være energisk, motiveret og fleksibel, have gode samarbejdsevner og have lyst til arbejdsområdet og til at lære nye teknikker. Kendskab til immunanalyser og kromatografiske teknikker vil være en fordel.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er ledig fra d. 1. juni 2021. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem bl.a. Dbio og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Stillingen er fondslønnet for 1 år - med mulighed for forlængelse.

Arbejde med forsøgsdyr og isotoper forekommer.

Ansættelsesprocedure

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor, ovl., dr.med. et scient. Jens F. Rehfeld, tlf. 3545 3018. Besked kan gives til sekretær Connie Bundgaard, tlf. 3545 2203.

Ansøgningerne behandles i et ansættelsesudvalg nedsat i henhold til afdelingens retningslinjer. Ansøgningsfristen er tirsdag d. 27. april 2021. Vi forventer, at samtalerne afholdes i uge18.

Ansøgning vedlagt samtlige eksamenspapirer (studentereksamen eller tilsvarende og eksamens-/uddannelsesbevis for bioanalytikeruddannelsen), curriculum vitae samt eventuelle referencer sendes via linket i opslaget.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Jens Rehfeld
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    231269
  • Quick-nr.
    408033
  • Indrykningsdato
    12-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    27-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Jens Rehfeld
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    231269
  • Quick-nr.
    408033
  • Indrykningsdato
    12-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    27-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.