Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 13, 4200 Slagelse

Overlæge til endoskopien Kirurgisk Afdeling, Slagelse Sygehus NSR

Vi søger en speciallæge i kirurgi med ambitioner, initiativ, høj faglighed og gode samarbejdsevner til en ledig stilling som overlæge i vores endoskopiteam med tiltrædelse 1. august eller efter aftale. Ansøgere med særlig interesse og kompetencer indenfor avanceret endoskopi særligt ERCP og EUL vil blive foretrukket.

 

Kirurgisk Afdeling i Slagelse er funktionsmæssigt opdelt i et øvre/akut- og børneteam, et colorectalt team og et endoskopi team. Afdelingen er normeret til 25 speciallæger og 28 uddannelses-/yngre læger. Der er i alt 38 sengepladser og en stor ambulant operativ - og endoskopisk produktion.

Afdelingen arbejder konstant på udvikling og optimering af vores patientforløb, samt opkvalificering af medarbejdernes kompetencer. Der er et stort ledelsesmæssigt fokus på uddannelse og forskning i afdelingen, med to forskningsansvarlige overlæger og to lektorater ved Københavns Universitet, 4 ansatte Ph.d. studerende, en uddannelsesansvarlig overlæge og 2 uddannelsesansvarlige yngre læger. Afdelingen har sidste år fået en meget tilfredsstillende rapport fra STPS på de akutte kirurgiske patientforløb og en fornem inspektorrapport på uddannelsen af YL.

 

Endoskopi teamet foretager årligt ca. 4.000 gastroskopier og coloskopier i Næstved og ca. 4000 akutte og elektive endoskopier/screeningsundersøgelser og specialendoskopier (ERCP, stent anlæggelse, EMR, ESD og Ovescoclips) i Slagelse. Endoskopiteamet har også stort fokus på uddannelse af vores uddannelseslæger, hvor vi netop har implementeret gastroskopi- og coloskopi kørekort. Herudover er et nyoprettet kvalitetssekretariat i regionen på foranledning af Sundhedsfagligt råd netop startet arbejdet med kvalitetssikring og efteruddannelse af speciallæger/endoskoperende sygeplejersker. Teamet udfører mere end 600 avanceret endoskopi procedurer, og vi ønsker nu at udvikle de diagnostiske og behandlingsmæssige fordele for patienterne i afdelingen med EUL.

 

Øvre/akut og børnekirurgisk team varetager de øvre gastroenterologiske cancerpakkeforløb mhp. modtagelse, primærudredning, visitation til behandling og opfølgning. Herudover varetager teamet patientforløbene indenfor den øvre benigne kirurgi, større bugvægskirurgi samt VAC behandling af komplicerede sår. Teamet arbejder med minimal invasiv og er ansvarlige for den elektive og akutte børnekirurgi og akut/traumekirugien på sygehuset. Vores fokus på robotkirurgi med 2 (snart 4) certificerede operatører på Da Vinci XI robot til ventralherniekirurgi. Afdelingen udreder og behandler årligt ca. 7.000 akutte kirurgiske patienter, som modtages i sygehusets akutafdeling, heraf ca. 600 traumepatienter/år. Der er fremskudt kirurgisk visitation og behandling af de akutte kirurgiske patienter i Akutafdelingen, og der arbejdes løbende med optimering af disse forløb bla. i ASAP-protokol.

 

Colorectal Teamet er landets 3.-4. største behandlingsmæssigt, med et optageområde på ca. 450.000 borgere. Det varetager udredning, behandling og opfølgning af de colorectale cancerpakkeforløb, den benigne colorectalkirurgi og proktologien. Alle speciallægerne i teamet er og skal være certificeret colorectalkirurger eller under uddannelse til dette. Teamet har implementeret robotkirurgi med 2 certificerede operatører (snart 4).

 

Er du interesseret i

At indgå i afdelingens endoskopiteam med henblik på at videreudvikle dine og afdelingens faglige og operative kompetencer indenfor avanceret endoskopi særligt med henblik på EUL, men også endoskopien i almindelighed?

 

  • At deltage aktivt i uddannelsen af yngre kolleger i de almene endoskopiske færdigheder, og oplæring af kollegaer i avanceret endoskopi?
  • At få spændende job med indflydelse på afdelingens udvikling og daglige drift, herunder prioriterer arbejdet med kvalitetsudvikling/kvalitetsdatabaserne?
  • At få mulighed for personlig udvikling og efteruddannelse ved deltagelse i betalte kurser, møder og kongresser?
  • At blive en del af en ambitiøs kirurgisk afdeling hvor stadig udvikling, høj faglig kvalitet, den bedste uddannelse, et godt samarbejde og arbejdsmiljø i afdelingen og på sygehuset prioriteres højt?

Så send din ansøgning til os senest den 12.05.2021, og beskriv hvad du ønsker og kan bidrage med. Du er naturligvis også velkommen til at ringe, hvis du mangler oplysninger om afdelingen eller ansættelsen til ledende overlæge Mona Skarbye, 20 58 44 56.

 

 

Vær opmærksom på, at du som overlæge skal have kompetencer inden for hver af nedenstående 7 roller på et niveau, der svarer til det, man kan forvente af en speciallæge, og ansøgningen skal derfor udformes i henhold til nedenstående for at komme i betragtning:

1. Medicinsk ekspert

Diagnostiske og terapeutiske færdigheder, som er nødvendige for at varetage kompetent og effektiv udredning og behandling.

2. Kommunikator

Kan kommunikere forståeligt, præcist og empatisk med patienter og pårørende; kan lytte, drøfte og formidle relevant information med patienter, pårørende samt kolleger og andre medarbejdere.

3. Samarbejder

Samarbejder effektivt med alle medarbejdere og primær sektor; bidrager effektivt i tværfaglige aktiviteter.

4. Organisator/leder/administrator

Anvender og prioriterer ressourcerne effektivt og afbalancerer hensyn til patientbehandling, uddannelse, administrative funktioner, kvalitetsudvikling og eksterne aktiviteter.

5. Sundhedsfremmer

Bidrager effektivt til øget sundhed hos patienter såvel som hos andre borgere. Erkender og reagerer på de områder, hvor oplysning er påkrævet.

6. Akademiker

Anvender en personlig strategi for kontinuerlig kompetenceudvikling; vurderer information kritisk; faciliteter læring hos patienter, kolleger, uddannelsessøgende læger, studenter og andre personalegrupper; bidrager til udvikling af ny viden.

7. Professionel

Yder høj kvalitet i patientbehandlingen med integritet, ærlighed, medfølelse; udviser passende personlig og medmenneskelig adfærd; praktiserer i etisk overensstemmelse med lægeløftet.

 

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Speciallæger ansat i endoskopien er som hovedregel vagtfri.

 

Ansøgningsfrist 02.05.2021 med henblik på tiltrædelse 1. august eller efter aftale.

 

Samtaler onsdag den 12.05.2021

 

 

 

 

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Sammen er vi bedst.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Mona Skarbye
  • Adresse
    Fælledvej 13, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    012393
  • Quick-nr.
    408157
  • Indrykningsdato
    14-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    02-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 13, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Mona Skarbye
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    012393
  • Quick-nr.
    408157
  • Indrykningsdato
    14-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    02-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.